Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
Købmandsskab
Overskuelighed og samlede Plan i Disposi-
tionerne, som kun den rent personlige Inter-
esserthed og Ansvarsfølelse i Længden for-
maar at skabe.
Og medens saaledes et Overmaal af Kon-
centration kommer til at virke mod sin Hen-
sigt, bevarer den gamle Handels-Type, den
personlige Privatdrift, uforandret
visse Fortrin i den normale Engros- og De-
tailforretning.
Lad den selvstændige Købmand, der dri-
ver sin egen Forretning, have nok saa lidt
at raade over — det Smule, han ejer, sæt-
ter han dog helt og holdent paa Spil og der-
ved sin egen og sin Families Eksistens. Han
vil derved uundgaaelig drives til at ofre sin
Forretning hele sin Flid, hele sin Tid, al sin
Møje og Intelligens, ja tilmed gælder det
ogsaa hans Ære. Gaar et Varehus paa Ak-
tier fallit, gaar det ud over Aktionærerne,
som taber deres Penge, men Funktionærerne
helt op til Afdelingscheferne beholder, hvad
de ejer, og er i almindeligt Omdømme lige
saa gode efter Husets Fallit som før denne.
For den selvstændige Handlende betyder
derimod Konkurs et oftest uopretteligt øko-
nomisk og socialt Sammenbrud og saa at
sige altid et føleligt Skaar i hans Købmands-
ære. Men naar man saaledes sætter hele
sin Tilværelse og Fremtid paa Spil, saa lig-
ger heri den menneskelig set størst mulige
Opfordring til at anstrænge alle sine Evner
og hele sin Vilje for at slippe gennem Kam-
pen for Tilværelsen med Ære og Fordel.
Og da dette netop kun kan naas ved, at
Publikums Krav punktlig og fyldig tilfreds-
stilles, viser det sig saaledes, at denne For-
retningsform i enestaaende Grad stemmer
med det moderne Samfunds Behov og der-
for maa antages vedblivende at have Chan-
cer for at kunne hævde sig.
Betegnende nok har da netop ogsaa de
første Stiftere af Varehusene været Køb-
mænd, der grundlagde deres Forretning paa
selvstændig Vis og arbejdede for egen Suc-
ces. Men som vi har set, vil en Varehusfor-
retning med Tiden vokse sig selv eller ret-
tere sagt: sin personlige Leder over Hove-
det og derved tabes i n d a d t i 1 i Købmands-
skab, hvad der udadtil vindes i Pomp,
Pragt og ydre Dimensioner.
Paa den 3. internationale Middelstands
Kongres i München 1911 fortalte Dr. Mar-
tin Saint Léon fra Bibliothéque du Mu-
sée social i Paris følgende Oplevelse: i en
fransk By paa ca. 50,000 Indbyggere blev
der for en Snes Aar siden aabnet en Filial
af det verdensberømte Kolonial-Firma P o-
t i n, der blandt meget andet ogsaa handler
med Pølser og lignende Kødspiser. Mange
af Byens tidligere Høkerforretninger blev
derved bragt til at faliere, men lige tæt op
til Filialen lykkedes det ikke desto mindre
Ejeren af en mindre Butikshandel i samme
Branche at tjene sig en pæn lille Sum. Bu-
tiken var vel forholdsvis lille, men til Gen-
gæld aldrig tom paa de Tider, Husmødrene
gjorde deres Indkøb. Og hvorfor? Fordi Lo-
kale, Disk, Anretning osv. altid var skin-
nende rene, Varerne lækre og indbydende,
Udvalget af frisklavede Spisevarer forholds-
vis stort og fristende, Betjeningen lynsnar
og overstrømmende elskværdig — med eet
Ord: fordi hin lille Købmand havde Forret-
ningstalent.
Det personlige Forretningstalent, den rette
»Handelsaand« gør sig saaledes altid gælden-
de og formaar endog at hævde sin Plads over-
for tilsyneladende overlegen Konkurrence,
der støtter sig paa Koncentration og Kapital.
Men endelig vil det ogsaa særdeles vel
være muligt, at Detaillisten i sin Kamp
mod Varehusene og Forbrugsforeningerne
med Held kan benytte sig af nogle af disses
egne Vaaben. Saaledes kan for Eksempel
indenfor en større Landsdel Detailhandlerne
slutte sig organisationsvis sammen om Fore-
tagelsen af Fællesindkøb, hvorved de
kan sikre sig lignende Godtkøb og billige
Priser som Stormagasinerne og Forbrugs-
foreningernes Fællesindkøb. Til en vis Grad
vil det ligeledes være muligt i mange Til-
fælde at gennemføre Principet: kontant
Betaling overfor Kunderne, bl, a. ved et
fornuftigt gennemført Rabat-System. Over-
for store faste Kunder, der stedse betaler
kontant, vil det som Regel kunne svare sig
at yde en mindre Rabat, derved binde de
paagældende Kunder til sig og saaledes for-
øge sin Omsætning.
Indbyrdes beslægtede Kredse af Kunder,
f. Eks. Embeds- og Bestillingsmænd, for hvem