Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
294 Købmandsskab Overskuelighed og samlede Plan i Disposi- tionerne, som kun den rent personlige Inter- esserthed og Ansvarsfølelse i Længden for- maar at skabe. Og medens saaledes et Overmaal af Kon- centration kommer til at virke mod sin Hen- sigt, bevarer den gamle Handels-Type, den personlige Privatdrift, uforandret visse Fortrin i den normale Engros- og De- tailforretning. Lad den selvstændige Købmand, der dri- ver sin egen Forretning, have nok saa lidt at raade over — det Smule, han ejer, sæt- ter han dog helt og holdent paa Spil og der- ved sin egen og sin Families Eksistens. Han vil derved uundgaaelig drives til at ofre sin Forretning hele sin Flid, hele sin Tid, al sin Møje og Intelligens, ja tilmed gælder det ogsaa hans Ære. Gaar et Varehus paa Ak- tier fallit, gaar det ud over Aktionærerne, som taber deres Penge, men Funktionærerne helt op til Afdelingscheferne beholder, hvad de ejer, og er i almindeligt Omdømme lige saa gode efter Husets Fallit som før denne. For den selvstændige Handlende betyder derimod Konkurs et oftest uopretteligt øko- nomisk og socialt Sammenbrud og saa at sige altid et føleligt Skaar i hans Købmands- ære. Men naar man saaledes sætter hele sin Tilværelse og Fremtid paa Spil, saa lig- ger heri den menneskelig set størst mulige Opfordring til at anstrænge alle sine Evner og hele sin Vilje for at slippe gennem Kam- pen for Tilværelsen med Ære og Fordel. Og da dette netop kun kan naas ved, at Publikums Krav punktlig og fyldig tilfreds- stilles, viser det sig saaledes, at denne For- retningsform i enestaaende Grad stemmer med det moderne Samfunds Behov og der- for maa antages vedblivende at have Chan- cer for at kunne hævde sig. Betegnende nok har da netop ogsaa de første Stiftere af Varehusene været Køb- mænd, der grundlagde deres Forretning paa selvstændig Vis og arbejdede for egen Suc- ces. Men som vi har set, vil en Varehusfor- retning med Tiden vokse sig selv eller ret- tere sagt: sin personlige Leder over Hove- det og derved tabes i n d a d t i 1 i Købmands- skab, hvad der udadtil vindes i Pomp, Pragt og ydre Dimensioner. Paa den 3. internationale Middelstands Kongres i München 1911 fortalte Dr. Mar- tin Saint Léon fra Bibliothéque du Mu- sée social i Paris følgende Oplevelse: i en fransk By paa ca. 50,000 Indbyggere blev der for en Snes Aar siden aabnet en Filial af det verdensberømte Kolonial-Firma P o- t i n, der blandt meget andet ogsaa handler med Pølser og lignende Kødspiser. Mange af Byens tidligere Høkerforretninger blev derved bragt til at faliere, men lige tæt op til Filialen lykkedes det ikke desto mindre Ejeren af en mindre Butikshandel i samme Branche at tjene sig en pæn lille Sum. Bu- tiken var vel forholdsvis lille, men til Gen- gæld aldrig tom paa de Tider, Husmødrene gjorde deres Indkøb. Og hvorfor? Fordi Lo- kale, Disk, Anretning osv. altid var skin- nende rene, Varerne lækre og indbydende, Udvalget af frisklavede Spisevarer forholds- vis stort og fristende, Betjeningen lynsnar og overstrømmende elskværdig — med eet Ord: fordi hin lille Købmand havde Forret- ningstalent. Det personlige Forretningstalent, den rette »Handelsaand« gør sig saaledes altid gælden- de og formaar endog at hævde sin Plads over- for tilsyneladende overlegen Konkurrence, der støtter sig paa Koncentration og Kapital. Men endelig vil det ogsaa særdeles vel være muligt, at Detaillisten i sin Kamp mod Varehusene og Forbrugsforeningerne med Held kan benytte sig af nogle af disses egne Vaaben. Saaledes kan for Eksempel indenfor en større Landsdel Detailhandlerne slutte sig organisationsvis sammen om Fore- tagelsen af Fællesindkøb, hvorved de kan sikre sig lignende Godtkøb og billige Priser som Stormagasinerne og Forbrugs- foreningernes Fællesindkøb. Til en vis Grad vil det ligeledes være muligt i mange Til- fælde at gennemføre Principet: kontant Betaling overfor Kunderne, bl, a. ved et fornuftigt gennemført Rabat-System. Over- for store faste Kunder, der stedse betaler kontant, vil det som Regel kunne svare sig at yde en mindre Rabat, derved binde de paagældende Kunder til sig og saaledes for- øge sin Omsætning. Indbyrdes beslægtede Kredse af Kunder, f. Eks. Embeds- og Bestillingsmænd, for hvem