Købmandens Haandbog

Købmandsskab 293 Forretningsverdenen maattet lempe sig, og det er kun de ukyndige og de, der ikke kan følge med, der jamrer over den. Vare- husfjendernes franske Organ: La re ven- die at i on er forlængst gaaet ind — og i Frankrig, Belgien, England og Amerika tror nu til Dags ingen mere paa, at den magelige Fa<?on for Forretningsførelse fra de gode gamle Dage nogensinde kan vende tilbage. Man nægter ingenlunde, at Stormagasinet har store Skyggesider, men heroverfor staar haandgribelige Fordele ved Systemet: stor Omsætning og lille Avance, egne Værkste- der eller Køb direkte fra Producenten, Køb og Salg udelukkende pr. Kontant, lyse luf- tige Lokaler, Elevatorer, Restaurant, største Udvalg, alle Befolkningens Lag samlede i eet Hus's Kæmpesale og Tilfredsstillelsen af alle Krav under ét og samme Tag.« Købmanden og hans Konkurrenter. Den vældige Udvikling, som Forbrugs- foreninger og Varehuse i den mo- derne Tid har kunnet opvise, har uimod- sigelig gjort Detaillistens (og ofte ogsaa Gros- sistens) Stilling særdeles vanskelig. Men dog derfor ingenlunde haabløs. Kendsgerninger- ne viser noksom, at paa Trods af alle ilde Spaadomme er det saa langt fra lykkedes at udrydde den selvstændige Detailhandler, at denne de gamle Dages Handels-Type end- nu stedse trives lige frodig. Vist er det imid- lertid, at der nuomstunder kræves et større Maal af Kundskaber og Købmands-Snille end fordum, hvis Detaillisten skal kunne hævds sig i Konkurrencen med de nævnte nye Han- dels-Former. I Kampen mod Forbrugsforeninger vil det væsentlig være hans større cg sikrere Varekundskab, der kommer ham til Gode, hans Evne til at vejlede Kunden i hans Køb, byde ham rigere Udvalg, afpasse sig efter Kundernes indbyrdes saa forskellige Fordrin- ger. Store Dele af Publikum vil altid holde mest af at være frit stillet i Valget af, hvor de skal købe deres Varer, og have Lov til selv at bedømme disse og vælge og vrage fra Gang til Gang, hvad de nu har Lyst til, fremfor at være bundet til Forbrugsforenin- gernes Bod og nødsaget til derfra kritikløst at tage de bestemte Varesorter, som her til- fældig bydes. Overfor Varehusene har Detaillisten lige- ledes visse Konkurrence-Fordele, som med Held lader sig udnytte. Efterhaanden som de store Stæder vokser, bliver det i stigende Grad Tidspilde for store Kvarterer at opsøge Stormagasinerne, og naar disse for at bøde herpaa skrider til Anlæget af Filialer, bort- falder i tilsvarende Grad et af Systemets væsentligste Fortrin: de som Følge af Kon- centrationen ringere Driftsomkostnin- ger. Hertil kommer, at de med Forretnings- Ejerens Person sammenhængende Egen- skaber faar langt rigere Lejlighed til at udfolde sig indenfor Detailhandlerens be- grænsede og derfor overkommelige Forret- ningsfelt end indenfor Varehusets, hvor det i et med dets voksende Størrelse tilsvarende Omfang bliver umuligt for Enkeltmand blot at overse, endsige personlig at tage sig af den hele Drift. Efterhaanden deler et Stor- magasin sig driftsmæssig ud i en Række, hver for sig ret selvstændige »Afdelinger«, hvori Lederen (Afdelingschefen) lidt efter lidt kom- mer til at spille ganske den samme eller dog en ret lignende Rolle som tidligere Chefen for hele Forretningen. Men derved opløses saare let dennes Enhed og organiske Sammenhæng, saa at Fordelene ved Koncen- trationen faktisk gaar tabt eller væsentlig formindskes, og Husets Ledelse bliver af- hængig af en Flerhed af Mennesker (Afde- lingscheferne), der ikke længer er saaledes personlig knyttede til Forretningens Trivsel og Vækst som de egentlige Ejere, Man kan ved saakaldt Tantieme (d, v. s. Andel i Forretningens Overskud) bøde her- paa, men Erfaringen viser, at en tantiéme- lønnet Leder saa at sige aldrig føler sig saa- ledes Et med Forretningens Ve og Vel som den egentlige Ejer. Forandres saa ovenikøbet Varehuset til et Aktieselskab — saa- ledes som det oftest gaar, naar Forretningen har naaet et vist Aaremaal og Kæmpe-Om- fang, fordi Forretningsindehaverne gerne vil have Dele af deres i Varehuset staaende Ka- pitaler frigjort —, saa aabnes dermed i endnu højere Grad Muligheden for, at de med »Sy- stemet« sammenhængende Fordele skal gaa tabt som Følge af Brist paa den Enhed,