Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
Købmandsskab 292 Varehuset »W. Wertheim G. m. b. H.« var et Vredens Barn, »og Forretninger skabes nu engang ikke i Vrede«. Da Hr. Wolf Wert- heim med c. 4 Millioner Reichsmark havde skilt sig fra sine Brødre, var Varehuskon- junkturerne allerede bleven udnyttede af de største Firmaer. Det syntes utænkeligt, at en ny Forretning med Held kunde træde ind i Konkurrenternes Række. Men tnaaske havde Begyndelsen været lettere, hvis Wolf Wertheim ikke havde overtaget det i den nordlige Del af Friedrichsstrasse byggede »Passage-Kaufhaus«. Denne Luksusbygning blev rejst og aabnet i Aaret 1908, efter at dens Vidundere var bleven skildrede i over- daadige Farver. Her skulde en ny Idé træde ud i Livet: selvstændige Specialforretninger under ét Tag. Ikke nogen Forbundsstat, men et Statsforbund. Man priste det som en »ge- nial Tanke«, at der var skabt en Organisa- tion, som skaffede de enkelte Forretninger Varehusets Fortrin uden, at røre ved deres Selvstændighed, det sande Kompromis mel- lem »Middelstandens« Ønsker og Tidens Krav. Men al den megen Tale førte ikxe til Succes, »Passagekaufhaus«-Aktieselska- bet var blevet stiftet i Aaret 1900 under Bankier Karl Neuburgers Medvirkning. I Oktober 1908 blev Forretningen aabnet, i Marts 1909 var det forbi med hele Herlig- heden. Nu skulde det være et »regulært« Varehus, Men der manglede Midler, og hele Foretagendets Skæbne balancerede saa at sige paa en Knivsæg. Det var Wolf Wert- heim, der reddede det. Ved en Skæbnens Underfundighed udviklede Begivenhederne mellem Indehaverne af Firmaet A. Wertheim sig netop i den Tid, da Passagekaufhaus's Endeligt syntes nær forestaaende. Wolf Wertheim bragte, som sagt, fire Millioner med sig, og da han vilde have alt i største Stil for ret at knuse sine Brødre lejede han nu Passageforretningen og fik saaledes sit tredie Varehus. Men selv W. Wertheims mange Penge og vældige Kredit, der yderligere støttedes af Tysklands to største Pengemagnater, tvende Fyrster, Fyrst v, Hohenlohe og Fyrst v. Für- stenberg, stod ikke i Forhold til den af For- retningens Program anlagte Maalestok. Efter Huset i Friedrichsstrasse aabnedes der, mod kæmpemæssige Lejer, Forretninger i Pots- dammer- og Leipzigerstrasse, altsaa lige ved de to største Berlinervarehuses Hovedkvar- terer. Men for denne Dumdristighed kom c-gsaa Wolf Wertheim til at bøde med sin Formue, ligesom hans Selskab, der i April 1914 gik fallit, kostede Fyrsterne mange Penge. Fyrst Hohenlohes Tab ansloges saa- ledes til mange Millioner. Det varede nem- lig ikke længe, før Fyrsterne blev kede af Foretagendet, som de 1912 havde maat- tet overtage, efter at W. Wertheim havde maattet give °P — °é blot søgte at blive af med hele Herligheden, koste hvad det koste vilde. Som en af deres Forretnings- repræsentanter udtrykte sig om dem: »Durch- lauchtighederne har længe nok forsynet de smaa Berliner Damer med billige Bluser!« Naturligvis havde det ogsaa været en drøj Tid for de tre Brødre i det gamle Firma (A. Wertheim), som havde arbejdet saa flit- tigt i Stilhed, men nu befandt sig midt i denne grimme Strid, Femten Maaneder va- rede hele Herligheden, og hver Maaned ko- stede en halv Million. Saa maatte der for det første sørges for, at Fyrst Max Egon Fürstenberg, der havde været Medindehaver af Selskabet fra 1911 — den samme, som 1912 forlystede Kejseren ved at klappe 400 Ræve sammen for hans Jagtbøsse — »ikke lod de tusind afskedigede Mænd og Kvinder blive brødløse; for det andet maatte der sør- ges for, at Udlandet, som hver Dag hørte om Wertheims Fallit, ikke længer skulde tro, at det var Varehuset A. Wertheim, der var styrtet sammen eller var i Fare! For det tredie maatte der sørges for, at de daar- lige Manerer, til hvilke Forsvarskampen mod W. Wertheim havde forledt de ældre Stor- magasiner, hurtig gav Plads for en mere an- stændig Fremgangsmaade«, En af den tyske Tidsskriftspresses ivrigste Kritikere af »W. W. W.«-Metoderne, sammenfattede efter Sammenbrudet sin Dom over det forefaldne i følgende Bemærkninger: »En altfor mark- skrigersk Reklame — med stadig ny Pomp og Pragt, »Ekstra-Udsalg« og »Ekstrapriser«, Kidskindstøvler til 8 Mark og lange Silke- strømper til 1 Mark — er en Plet paa selve Varehusets Grundtanke. Overfor denne i dens Renhed og Sundhed har allerede forlængst