Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Købmandsskab
292
Varehuset »W. Wertheim G. m. b. H.« var
et Vredens Barn, »og Forretninger skabes
nu engang ikke i Vrede«. Da Hr. Wolf Wert-
heim med c. 4 Millioner Reichsmark havde
skilt sig fra sine Brødre, var Varehuskon-
junkturerne allerede bleven udnyttede af de
største Firmaer. Det syntes utænkeligt, at
en ny Forretning med Held kunde træde ind
i Konkurrenternes Række. Men tnaaske
havde Begyndelsen været lettere, hvis Wolf
Wertheim ikke havde overtaget det i den
nordlige Del af Friedrichsstrasse byggede
»Passage-Kaufhaus«. Denne Luksusbygning
blev rejst og aabnet i Aaret 1908, efter at
dens Vidundere var bleven skildrede i over-
daadige Farver. Her skulde en ny Idé træde
ud i Livet: selvstændige Specialforretninger
under ét Tag. Ikke nogen Forbundsstat, men
et Statsforbund. Man priste det som en »ge-
nial Tanke«, at der var skabt en Organisa-
tion, som skaffede de enkelte Forretninger
Varehusets Fortrin uden, at røre ved deres
Selvstændighed, det sande Kompromis mel-
lem »Middelstandens« Ønsker og Tidens
Krav. Men al den megen Tale førte ikxe
til Succes, »Passagekaufhaus«-Aktieselska-
bet var blevet stiftet i Aaret 1900 under
Bankier Karl Neuburgers Medvirkning. I
Oktober 1908 blev Forretningen aabnet, i
Marts 1909 var det forbi med hele Herlig-
heden. Nu skulde det være et »regulært«
Varehus, Men der manglede Midler, og hele
Foretagendets Skæbne balancerede saa at
sige paa en Knivsæg. Det var Wolf Wert-
heim, der reddede det. Ved en Skæbnens
Underfundighed udviklede Begivenhederne
mellem Indehaverne af Firmaet A. Wertheim
sig netop i den Tid, da Passagekaufhaus's
Endeligt syntes nær forestaaende. Wolf
Wertheim bragte, som sagt, fire Millioner
med sig, og da han vilde have alt i største
Stil for ret at knuse sine Brødre lejede han
nu Passageforretningen og fik saaledes sit
tredie Varehus.
Men selv W. Wertheims mange Penge og
vældige Kredit, der yderligere støttedes af
Tysklands to største Pengemagnater, tvende
Fyrster, Fyrst v, Hohenlohe og Fyrst v. Für-
stenberg, stod ikke i Forhold til den af For-
retningens Program anlagte Maalestok. Efter
Huset i Friedrichsstrasse aabnedes der, mod
kæmpemæssige Lejer, Forretninger i Pots-
dammer- og Leipzigerstrasse, altsaa lige ved
de to største Berlinervarehuses Hovedkvar-
terer. Men for denne Dumdristighed kom
c-gsaa Wolf Wertheim til at bøde med sin
Formue, ligesom hans Selskab, der i April
1914 gik fallit, kostede Fyrsterne mange
Penge. Fyrst Hohenlohes Tab ansloges saa-
ledes til mange Millioner. Det varede nem-
lig ikke længe, før Fyrsterne blev kede
af Foretagendet, som de 1912 havde maat-
tet overtage, efter at W. Wertheim havde
maattet give °P — °é blot søgte at blive
af med hele Herligheden, koste hvad det
koste vilde. Som en af deres Forretnings-
repræsentanter udtrykte sig om dem: »Durch-
lauchtighederne har længe nok forsynet de
smaa Berliner Damer med billige Bluser!«
Naturligvis havde det ogsaa været en drøj
Tid for de tre Brødre i det gamle Firma
(A. Wertheim), som havde arbejdet saa flit-
tigt i Stilhed, men nu befandt sig midt i
denne grimme Strid, Femten Maaneder va-
rede hele Herligheden, og hver Maaned ko-
stede en halv Million. Saa maatte der for
det første sørges for, at Fyrst Max Egon
Fürstenberg, der havde været Medindehaver
af Selskabet fra 1911 — den samme, som
1912 forlystede Kejseren ved at klappe 400
Ræve sammen for hans Jagtbøsse — »ikke
lod de tusind afskedigede Mænd og Kvinder
blive brødløse; for det andet maatte der sør-
ges for, at Udlandet, som hver Dag hørte
om Wertheims Fallit, ikke længer skulde
tro, at det var Varehuset A. Wertheim, der
var styrtet sammen eller var i Fare! For det
tredie maatte der sørges for, at de daar-
lige Manerer, til hvilke Forsvarskampen mod
W. Wertheim havde forledt de ældre Stor-
magasiner, hurtig gav Plads for en mere an-
stændig Fremgangsmaade«, En af den tyske
Tidsskriftspresses ivrigste Kritikere af »W.
W. W.«-Metoderne, sammenfattede efter
Sammenbrudet sin Dom over det forefaldne
i følgende Bemærkninger: »En altfor mark-
skrigersk Reklame — med stadig ny Pomp
og Pragt, »Ekstra-Udsalg« og »Ekstrapriser«,
Kidskindstøvler til 8 Mark og lange Silke-
strømper til 1 Mark — er en Plet paa selve
Varehusets Grundtanke. Overfor denne i dens
Renhed og Sundhed har allerede forlængst