Købmandens Haandbog

Købmandsskab 291 bygning for det af alle danske Berliner-Rej- sende vel kendte Varehus A. Wertheim bleven færdig, »den herligste Forbindelse af Kraft og Ynde, den smukkeste Bygning til praktisk Brug i det moderne Berlin«. Den tyske Hovedstad havde allerede otte Aar tidligere haft et Varehus i moderne Stil: Kej- serbasaren paa Werderscher Markt, som var bleven aabnet med Festhymner, men hurtig havde maattet afslutte sin Virksomhed med ruinøse Varerealisationer. Nu var det glemt: der kom nu et Vidunder-Hus, med et broget Mangefold af gode og billige Varer, »og hvor man tilmed kunde faa en Kop Kaffe med Lagkage og Flødeskum for kun 40 Pfenning«. Og hvem kunde man takke for al denne »Herlighed«? Fire Brødre, hvis Fa- der havde haft et lille Varehus, et Stormaga- sin en miniature, oppe i Rostock. Wertheim averterede i et Omfang, man al- drig havde set Magen til, og kunde derfor snart triumfere. To Aar var han ene om det. Saa kom Tietz (Hermann fra Mün- chen, Leonhard blev i Köln). Han byggede ogsaa i Leipzigerstrasse, en mægtig høj Borg af Sandsten, Jern og Glas, »langt hæsligere, men meget pompøsere end Wertheims«. »Hele Facaden eet Udstillingsvindue, gyldent straalende Gitre, Stenkæmper, Marmorstuk, Broncedyr og kunstigt eftergjorte Planter, alt var noget for Berlineren, og to Spring- vand, som sprang med Parfume og iskolde Drikkevarer, beundredes med henrykte Blik- ke«. »2500 Ekspedienter (kvindelige og mandlige), 500 Bude, 50 Cyklister, 12 Last- automobiler, En Time efter Indkøbet faar Køberen sin Pakke tilbragt i sit Hjem. Hver Vare tages tilbage til fuld Indkøbspris. Eks- peditionen er indtil de mindste Enkeltheder indrettet efter Rigspostvæsenet som Møn- ster« — saadanne Vidunderberetninger læ- ste man daglig. De næste Annoncer bar Overskriften: »Vi træffes ved Soda-Fontai- nen« — paa Hjemvejen fik man en Tietz- Vals i Tilgift. Og de »bedre« Kunder opda- gede snart, at de hos Tietz ikke blot kunde købe Julegaver »til Folkene«, ikke blot Læbepomade og Stoppenaale, men ogsaa Bal- blomster, engelske Sølvting og fine Model- hatte. Men Wertheim overbød ham straks i Op- løbet med vældig Averteren om »Ekstra- Salg til overordentlig nedsatte Priser i alle Afdelinger! Da vi aldrig senere kan byde paa et saadant Ekstra-Udsalg af nye Varer, kan vi ganske særlig anbefale denne ene- staaende Lejlighed«. Og snart fløj det glade Budskab om fabelbillige Priser Staden rundt: et Dusin Køkkenhaandklæder 3 Mark, en Damechemise med Blonder 1% Mark, et Nerts-Collier med Hoved og 3 Haler 8% Mark, en Daase friske Bønner 40 Pfg. »Hvor kunde Berlinerinderne staa for sligt? Der hjalp ingen »kær Mo'er« — Husfaderen maatte op med Portemonnaien — thi at lade sig en saadan Lejlighed gaa forbi, var jo den reneste Ligegyldighed, ja Ødselhed« — og enhver sparsommelig Husmoder, som havde givet efter for Lokketonerne om denne uhørt billige »occasion« og var kommen hjem med en Dynge unødvendige Sager, bar Wert- heims Pris paa Læben. Han kunde derfor fylde sit tømte Lager med nye Varer, og da brede Lag af Befolkningen for nogen Tid havde udtømt deres Købeevne og anskaffet sig Klæder, holdbare Levnedsmidler og Pynt for Fremtiden, havde han ødelagt Starten for Huset Tietz. Striden mellem dem fort- sattes dog ikke længe paa denne Vis. »Kloge Folk finder hinanden, naar den første Vrede har fortaget sig. Wertheim, Tietz, Jandorf, Kaufhaus des Westens — Berlin havde Plads for dem alle.« Og indtil 1909 herskede der Fred. Da gik der en Gren af Huset Wertheims Stamme. Tre af Brødrene blev tilbage som Herskere i det gamle Rige; den fjerde Bro- der traadte ud i Vrede og truede med at tilintetgøre de andre. Hr. Wolf Waldemar Wertheim (»tre Gange W«) skaffede sig tvende Varehuse (i Potsdammerstrasse og paa Dönhoffplatz) og lod Kundernes Øren tude fulde af, hos ham var alt billigere og tilmed bedre end hos de slemme Brødre. Forgæves! Han havde betalt vanvittig høje Summer for Affindelse, Ombygning, Inventar, formaaede nu kun at lokke Masserne til sig paa Udstillingsdagene. Tæppehallen, som lig- nede en Moské, og de andre Luksus-Afde- linger stod stadig tomme, — medens Mæng- den sloges om de lækre Spisevarer, der ser- veredes til uhørt billige Priser. 19*