Købmandens Haandbog

290 Købmandsskab Uvilje. Da i Vinteren 1913—14 Berlin var saa uheldig i Løbet af tre Maaneder at se to Varehuse ramle sammen, og der omtrent samtidig blev berettet om Vanskeligheder lor flere amerikanske Varehuse, som hører til den saakaldte »Siegel-Concern«, spidsede Varehusprincippets Modstandere Øren. Naar der i de Forenede Stater, Varehusenes Para- dis, øjnedes Tegn til Tilbagegang, hvorledes kunde det saa ikke gaa paa denne Side Atlanterhavet? Men Huse som Marshall Field, Cooper, R. H. Macy, John Vanamaker vedblev med at have uhyre Aarsomsætninger og har Gang paa Gang godtgjort, at de For- enede Stater, ogsaa under en økonomisk Hvirvelstorm, frembyder et sikkert Funda- ment for Stormagasinernes Kæmpebygnin- ger, I Tyskland viser den særlige Skat paa Varehuse, at f. Eks. i Preussen havde Aaret før Krigen c. 120 Varehusfirmaer tilsam- men betalt med et rundt Tal 4 Millioner til Statskassen: deres samlede Aarsomsætning udgjorde c, 320 Millioner — og dette er dog mindre end Omsætningen i det største ame- rikanske Varehus alene. Da den preussiske Varehus-Skattelov af Juli 1900 i sin Tid frem- sattes for Landdagen, hed det i Motiverne: »Regeringens Hensigt med en Normering af disse Forhold gennem en Lov er ingenlunde at undertrykke de store Varehuse og lig- nende Foretagender. Forbrugerne har en be- rettiget Interesse i, at deres økonomiske For- nødenheder bliver tilfredsstilede paa den billigste og bekvemmeste Maade«. Siden da er der opstaaet 400 Varehuse i Tyskland, Englænderne og Amerikanerne havde alle- rede Varehuse, da det af danske Pariser- farere bedst kendte franske Varehus: »Ma- gasin du Louvre« opstod i 1855. Saa kom Boucicaut. »En lys Nat fortalte en brav Baadsmand udfor Sevastopol til Kaptajn Brunet, at det havde været den største Sorg i hans Liv, at en yngre Broder af ham, der nu allerede kunde være bleven lodset gen- nem Styrmandseksamen, var bleven Kræm- mersvend«. Denne »vanartede« Broder var Boucicaut, som stiftede det andet af alle Turister besøgte Varehus i Paris: Au Bon M a r c h é. Derpaa fulgte Printemps, Sama- ritaine osv., og Folk, som kom fra Paris, for- talte, at man der under samme Tag kunde købe Møbler og Tandbørster, Støvler og Chokolade, Baldragter og Skøjter. Dog dette er intet imod Chicago at regne: hos Siegel, Cooper & Co., findes der foruden Udsalg af Grøntsager, Kul, Klædningsstykker, Køk- kenudstyr og alskens Husholdningsartikler, Konditorsager, levende Hornkvæg, Hunde og Væddeløbsheste endvidere: en Badean- stalt, en Frisør- og Barberstue, et Bankkon- tor, et Posthus, en Restaurant, et Lokale til Optagelse af Smaabørn, et Fæstekontor, en Kunstudstilling, en Læsesal med Kæmpe- bibliotek, »den offentlige Mening paa Tryk fra al Verdens Lande«, ja endog en Kli- nik. »I Tyskland fik man først et tyde- ligt Indtryk af denne Udvikling gennem Zolas Roman fra 1885: Au bonheur des dames. Noget bedre er der indtil Dato ikke blevet skrevet om Varehusenes Liv og Sjæl, Fordele og Farer. Denne Me- sterroman havde en kraftigere og mere vidt- rækkende Virkning end de rent saglige An- greb paa Stormagasinerne Den, der har læst den, faar let et Indtryk af, hvilke Maal denne nye Handelsvej fører til: ved Hjælp al Storkapital skal store Varemængder ind- købes, ikke mere hos Grossisten, men di- rekte hos Producenten, betales kontant, ud- stilles i rummelige, lyse, smukt udstyrede Lokaler (med brede, høje Vinduer) og sælges — kun pr. Kontant«. Forretningsprincip iøv- rigt: færre Omkostninger og, til Trods for al Pragt i Udstyrelse, ogsaa mindre Udgifter til Lejen og Overledelsen, d. v. s. i Forhold til Omsætningen, end hos den sædvanlige De- taillist. Da et Par dristige Mænd, uden Angst og Bæven, havde betraadt denne nye Vej. var der snart mange, som fulgte deres Spor, endda uden Frygt for de kæmpemæssige Generalomkostninger: disse skal for Bon Marchés Vedkommende allerede 1887 have udgjort omtrent 36 Millioner (5 Millioner alene til Reklame), Boucicaut fortrængte henved tusind Smaaforretninger, og Omsæt- ningen havde snart naaet en Højde, »som selv den vildeste Børsspekulant vilde være bleven svimmel ved«. Den steg dog endnu højere: 1898 udgjorde Omsætningen i Bon Marché 180, i Louvre 145 Millioner Francs. Paa Tærskelen til hint Aar var den be- kendte tyske Arkitekt Messeis Vidunder-