Købmandens Haandbog

Købmandsskab 289 ledes Landarbejdernes Kaar, selv i de usleste Egne, blev bedre og bedre, fordi de blev vænnede til kontant Betaling, men »nu« er det desværre »vel meget ofte« saale- des, at »naar Udbetalingen af Dividende fin- der Sted, faar Uddeleren Lov at afskrive dette Beløb paa Medlemmernes Gæld,« Det lortælles videre, hvorledes Uddelere har mo- tiveret deres Ansøgning om at komme bort fra den eller den Brugsforening dermed, at »Forholdene i Brugsforeningen er uudholde- lige for dem, fordi de tvinges til at udlevere Varer paa Kredit og indser, at de dér er komne ind paa en Glidebane, der indeholder Fare for før eller senere at ville føre til Øde- læggelse baade for dem selv og Forenin- gen.« »Men« — tilføjes der »selvfølgelig er det ofte Uddeleren selv, der bærer Skylden for Kreditgivningen,« og Grunden dertil er i Reglen den, siges der, at han faar Løn i Forhold til Omsætningens Størrelse og me- ner ved Kreditgivning at opnaa en større Omsætning og altsaa ogsaa en større Løn. Om Aalborgafdelingen nævnes det paa sam- me Maade, at oprindelig havde den kun en Kapital paa 80,000 Kr, bunden i Varela- ger og Tilgodehavende hos Brugs- foreningerne, nu derimod har den over 10 Gange saa stor en Kapital bunden, skønt Medlemsantallet ikke en Gang er steget med 5 Gange. Og saa meget kan der siges, at m. H. t. Betalingen til Forfaldstid »maa vi desværre tale om Tilbagegang i Stedet for Fremgang.« »Det er jo ikke noget lyst Bil- lede, jeg her har tegnet for Dem,« sluttes der, »men man gør klogt i at se Stillingen, som den er.« Og hvem er den Mand, der taler saaledes? Selve Aalborgafdelingens Forretningsfører, Hr. Chr. Larsen, Og de andre Udtalelser stammer fra Severin Jør- gensen, Formanden for »Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger«. Man tør derfor roligt spørge: Har vi overhovedet bedre Vid- nesbyrd behov? Nu er det visselig ogsaa saaledes — det vil sikkert enhver Købmand kunne bekræfte af egen Kunde-Erfaring — at de, som virkelig har Spareevne, ikke behøver at gaa ind i Brugsforeninger for at komme til at spare, de vil sikkert kunne spare mere og faa be- dre Renter ved at spare udenfor dem. Hvad der lokker og frister, er saa sandelig ikke Trangen til, endsige Tvangen til »at spare gennem sine Indkøb,« men den tilsyneladen- de Fordel, som den ved Aarets Udløb om- fordelte »Bonus« giver. Her maa det imid- lertid erindres, at disse 5—10 pCt,, eller hvor meget det nu er, ikke indvindes paa alle Varer, men i Virkeligheden kun paa ganske enkelte Varer, hvorpaa man ved et tilfældigt fordelagtigt Køb skaffer sig en saa stor For- del, at den kan fordeles paa de andre Va- rer, Og en virkelig tilforladelig og udtøm- mende Undersøgelse vilde sikkert i de fleste »Brugsforenings-Tilfælde« vise, at et tilsva- rende Køb hos de Handlende havde givet Aaret rundt en langt større samlet Bespa- relse i Husholdningen end den Sum, som hin Bonus udgør. Den falder imidlertid i Øjnene — og Folk duperes derved. Det gaar kun altfor ofte Medlemmer af Brugs- foreninger, som det gik hin Mand, der skulde tage op ad Rhinen med et Skib, som blev trukket langs Floden, og fik Lov at kom- me med for halv Betaling, naar han vilde hjælpe med at trække. Han kom til at dele Skibsmandskabets Arbejde og give Penge til — men var stor og stolt over, at han var »kommen med« for »halv Pris«, Saaledes kommer kun altfor let og tit i Brugsforenin- gerne de solide til at betale for de usolide. Fra Købmands-Side har man derfor ogsaa Gang paa Gang krævet, at der vendes til- bage til de oprindelige Principer, at der at- ter virksomt sørges for, at Brugsforeningerne paany sættes dels paa det solidariske Ansvars, dels paa den kontante Be- talings Grund — og at de iøvrigt under- kastes Lovgivningens almindelige Vilkaar for Næ-ingsdrift. Naar der er opvokset en slig stor Bevægelse, som i hele sit Væsen er ganske som al anden Næringsdrift, bør den ikke vedblive at have Begunstigelser frem- for anden Næringsdrift ved hverken at være underkastet Nærings- eller Skattelovgivnin- gens almindelige Bestemmelser. Varehusene. Varehusene har i Tidens Løb overvundet megen Modstand, men har alligevel aldrig kunnet besejre den mod dem herskende 19