Købmandens Haandbog

288 Købmandsskab lede Tilfælde selv ved deres Arbejde Sam- fundsfordelingens Funktion, saa fremkommer derved en Formuegevinst af Indkomstnatur. De Mennesker f o r m a a r økonomisk mere. Det er jo saa ejendomme- ligt, at det danske Sprog begrebsmæssigt har fat paa det rette, idet Ordet »Formue« er dannet af: »formaa«. Det er ubestrideligt, at de Mennesker, som gennem Sammenslutning i en Brugsforening virkelig opnaar visse Be- sparelser, derved laar større Forbrugsevne cg derved atter f o r m a a r økonomisk mere. Der er med andre Ord en skjult Gevinst. Og saaledes bekræfter det sig igennem en viden- skabelig Undersøgelse, at det gamle danske Ord: »hvad der er spart, er fortjent«, er fuldstændig korrekt. Heri gør det nu ingen Forskel, om Varen straks uddeles saa billigt, at den indvundne Mellemhandlerfortjeneste ikke fremtræder synligt, men kun i Form af et Afdrag i Købe- prisen — saaledes som i den sydengelske »Store« (Londoner-Systemet i Modsætning til Rochdale-Systemet). Det er blot en Slags »Kvitning«, som herved sker. Køberen har en Fordring paa Andel i den ved Forenings- Virksomheden indtjente Mellemhandlerge- vinst eller Detailhandlerfortjeneste, Forenin- gen har omvendt en Fordring paa Køberen for den Vare, som »uddeles« til ham: Købe- rens Andel i Fællesgevinsten afkortes saa paa Foreningens Fordring derigennem, at Pri- sen paa Varen sænkes med et tilsvarende Beløb. Gaar vi over til det hyppigste Tilfælde, at der — vi har jo set, at de danske Forenin- ger i Regelen arbejder efter den nordengel- ske Type — fremkommer en Bonus ved Aarets Slutning, saa tør man vel ikke ube- tinget sige, at dette Overskud netop er den Indtægt, der skal beskattes, idet denne, Mel- lemhandlergevinsten, ikke saaledes tør an- tages at fremtræde rent regnskabsmæssigt, endsige falde talmæssigt sammen med Divi- dendens Beløb. Men det er her som overalt det selvsamme: der tjenes en bestemt Mel- lemhandlergevinst, og om denne helt eller delvis fordeles i Form af Bonus eller kvit- tes overfor de enkelte Medlemmer i Form af billigere Priser, er begrebsmæssig set lige- gyldigt. Nu kunde man spørge: Men om der end saaledes savnes nationaløkonomiske Grunde, er der da ikke socialpoli- tiske Grunde, som kunde tale for at be- gunstige Forbrugsloreninger i nærings- og skatteretlig Henseende? Her maa man atter gøre opmærksom paa, at Bevægelsen efter- haanden har tabt sin rent umiddelbart filan- tropiske Karakter. I Stedet for er der blevet skabt et Slags »Folk i Folket«, det saakaldte »A n d e 1 s f o 1 k« — en økonomisk Frimu- rerorden. Og spørger man, om man da ogsaa kan rette de samme eller lignende An- ker overfor denne som mod Brugsforenings- Bevægelsen for 25 Aar siden, saa maa man hertil svare: Ja, i endnu højere Grad 3g derfor da ogsaa saa meget værre, f o r- 1 i netop nu vor hjemlige Brugsforenings- Bevægelse er bleven eh mægtig Faktor i vort Lands økonomiske Liv. For at godt- gøre Berettigelsen af dette Svar skal her blot citeres et uforkasteligt Vidnesbyrd, nemlig fra en af de Mænd, som mere end nogen anden tør siges at have personligt Kendskab til den danske Brugsforenings-Bevægelse. »Aarsagen til saa godt som alle de Ulykker, der rammer Foreningerne, er Kreditgivningen i Brugsforeningerne,« — vi saa før, at det netop var den Beskyldning, man i 1884 ret- tede mod Brugsforeningerne: til Trods for, at Principet netop skulde være det filantro- piske, at man lærer, ja tvinger Medlemmerne til at gøre deres Husholdningsindkøb kon- tant, d. v. s. som det udtrykkes, at man lærer dem at blive økonomisk uafhæn- gig e i Stedet for som tidligere, økonomisk afhængige, siges det nu — det er de Ved- kommendes eget Vidnesbyrd fra 1908 — at »desværre synes det, at Kreditondet tiltager. Heri maa der ske en Forandring, hvis Brugsforeningerne ikke e ft e rh a an- den skal udarte til at blive en Ulykke i Stedet for til Velsig- nelse for Befolkningen.« Brugs- foreningerne, hedder det videre, skulde byg- ge »Bro fra Næringssorg til Sorgfrihed«, men siges der, »hvilken sørgelig Forandring er der ikke sket i nævnte Henseende fra Brugs- foreningernes første Tid til nu!« Det ud- vikles derpaa, hvorledes det for henved 35 —40 Aar siden var en Fornøjelse at se, hvor-