Købmandens Haandbog

Købmandsskab 287 Naar man da forlader det juridiske Syns- punkt for Sagen og spørger: hvorledes ser Nationaløkonomerne paa Brugsfor- eningsbevægelsen, maa man hertil ganske kort svare: det, som en Detailforretning be- skæftiger sig med, og det, en Brugsforening beskæftiger sig med, er samfundsøkonomisk set præcis det samme — at indkøbe Varer paa den ene Side og distribuere dem til en Kundekreds paa den anden Side. Man hænger sig indenfor Brugsforeningsbe- vægelsen saa meget i Ordet »fordele« — en Købmand »sælger« sine Varer, en Brugsfor- ening »fordeler« dem! Men dette er Leg med andre Ord: i Nationaløkonomien bruges netop Ordet »fordele« om den Produkternes Uddeling til Forbrugerne, som normalt fore- gaar gennem Handelens Samfundsvirk- somhed. Det er alt ovenfor paavist, at naar en Vare er dyrere i Detail- end i Engros-Handelen eller hos Fabrikanten, be- ror dette ikke paa, at der har trængt sig et uberettiget Mellemled ind, som tiltvinger sig en uretfærdig Gevinst, men paa, at den saa- kaldte Mellemhandler udfører et produktivt, værdiskabende Arbejde ved at bringe Varen derhen, hvor den udfordres for at til- fredsstille Behovet. Særlig er det Detailhandelens Samfundsopgave at tillempe Varens Kvantitet efter Købe- rens Behov og fordele de store Produktions- mængder paa de smaa Aftagere. Det er klart, at denne Samfundsgerning som al an- den kræver et Vederlag, med andre Ord skaber Indkomst, Men, siger man, ved en Brugsforenings »Fordeling« fremkommer der jo dog ikke nogen egentlig »Indtægt« eller »Ind- komst«: derved, at de Vedkommende slut- ter sig sammen i en Brugsforening, opnaar de kun en Besparelse. Hvis dette na- tionaløkonomisk set skulde betyde noget vidt forskelligt fra, at de paa normal Maade faar en »Indkomst«, vilde det i Virkelighe- den være af overordentlig stor Betydning i hele denne Sammenhæng, thi det er paa Af- gørelsen af dette Spørgsmaal, at Forbrugs- foreningernes Skattepligt eller Ikke-Skatte- pligt beror. Vi har imidlertid allerede set, at Forbrugsforeningen udfører ganske det samme Samfundsarbejde som Købmanden, at den udøver præcis det selvsamme Samfunds- hverv, nemlig Fordelingens Funk- tion, og at der herved opstaar en Værdi- forøgelse, som for Købmandens Vedkommen- de ind tj enes i Form af en Mellemhand- lergevinst, — men om da denne Værdifor- øgelse, denne »Tilgang af ny Værdier« (som man rigtigt har defineret »Indkomst«) i an- dre end Købmandens Tilfælde fremtræder i Form af Besparelse i Stedet for af en paa- viselig Pengeindtægt, er selvfølgelig national- økonomisk set ligegyldigt. Man vil bedst forstaa dette, naar man et Øjeblik fæster sin Opmærksomhed paa en Landmandsbedrift. Vi ved allesammen, at om det Forbrug, som Landmanden tager i sin Have, sit Hønsehus, sin Svinesti osv., kan. han vel ofte være tilbøjelig til at sige, at det skal han da ikke »skatte af«, thi det er ingen »Indtægt«; men vi andre, som, hver Gang vi blot skal have en Visk til Suppe, maa staa med Penge i Haanden, ved kun altfor godt, at man skal have »Indtægt« for at tillade sig at spise Grøntsager, Kartofler, Æg, Flæsk osv. Og det er da ogsaa nu gen- nem Indkomstskatteloven fastslaaet som gi- vet og klart — og teoretisk tvivler vel Ingen længer derom — at det, Landmanden saa- ledes selv forbruger i sin Husholdning af, hvad han selv frembringer, er en Indtægt for ham. Af den Produktion af Fornødenhe- der, som konsumeres af Producenten selv, opstaar der saaledes ogsaa en »Indtægt« — ellers vilde jo eget Arbejde ikke have nogen Værdi. Indtægt behøver med andre Ord ikke at fremtræde i Form af en u d e fra kommen- de Pengeindtægt, thi saa vilde jo Land- manden ikke komme til at svare Skat af sit eget Forbrug. Nej, »Indtægt« er netop et Udtryk for Skatteevne. At kunne reducere sin Forbrugs-Konto giver større økonomisk Evne i det hele og store. Den, der fordi han f. Eks. ingen Kone og Børn har, kan spare 3000 Kr, aarlig af en aarlig Pengeindtægt paa 10,000 Kr,, medens en anden med stor Familie maa bruge op sin fulde Pengeind- tægt, har aabenbart en saa meget større Skatteevne, som Besparelsen beløber sig til. Anvender flere Samfundsmedlemmer i For- ening deres Arbejdskraft til egen økono- misk Fordel, udøver de i det her omhand-