Købmandens Haandbog

286 Købmandsskab Først i 1884 tog man fra den danske Køb- mandsstands Side Kampen op mod denne nye Bevægelse. Paa det første danske Han- delsmøde, der just sammentraadte det nævnte Aar, ankede man for det første over, at disse Brugsforeninger, for saa vidt de var oprettede i Købstæderne, til Trods for at de i Størrelse og hele Maade at optræde paa kunde maale sig med de største Detailfor- retninger, var skattefri, for det andet, at de paa Landet fortrinsvis florerede i Købstæ- dernes Læbælter og derved ligesom frem- traadte som Forsøg paa at omgaa Nærings- loven. Endvidere klagedes der over, a t de ret ofte solgte, som det hedder, til Gud og Hvermand, altsaa ikke indskrænkede sig til Medlemmerne, a t de paa Landet i stort Om- fang drev Smugkroer, at de ikke fulgte deres eget Princip om at sælge kontant, og a t de for en stor Del opstod paa den Maade, at en enkelt Mand, som drev Høkerforret- ning ude paa Landet og ikke vilde løse Køb- mandsborgerskab, stiftede en saadan Brugs- forening for derigennem at komme til at handle med Varer, som Næringsloven i og for sig ikke gav ham Tilladelse til at handle med. Handelsmødet krævede som Følge der- af allerede den Gang bestemte Lovregler til Regulering af Brugsforeningsvæsenet. Men det er betegnende, at forskellige Købmænd paa Mødet tog Ordet imod at lovgive paa dette Omraade, fordi efter deres Mening Brugsforeningerne var noget ganske uskyl- digt og ganske filantropisk. De saa paa Sa- gen saaledes — som man vel endnu den Gang kunde have Lov til at se paa den — at det var Foreninger, som paa ingen Maade kunde siges i deres videre Udvikling at komme til at øve nogen virkelig Konkur- rence med normal Næringsvirksomhed. Det beroligede da ogsaa den offentlige Stem- ning, — som til Trods for disse Indsigelser fra de nævnte Mænds Side uimodsigeligt var rejst paa Handelsmødet —, at faa Dage efter, den 19, September 1884, en Overretsdom me- get klart fastslog det solidariske An- svar, fastslog, at til Begrebet »Brugsfor- ening« i den Forstand af Ordet, at den ikke behøver Næringsadkomst, hører det solida- riske Ansvar, og at det ikke kan tillades Medlemmerne ved vilkaarlig at udtræde af Foreningen at befri sig for dette solidariske Ansvar. Men Beroligelsen havde et ialsk Grundlag, thi nu begyndte først for Alvor Brugsfor- enings-Bevægelsens Vækst. I 1884 var man allerede indenfor Handelsstanden skræmmet over, at Brugsforeningernes Antal var naaet op til 180 med 21,000 Medlemmer, I 1892 var der allerede 547 Brugsforeninger med 75,300 Medlemmer, og i 1905 995 Foreninger med 164,700 Medlemmer. Og ganske beteg- nende er det, at af disse 995 Brugsforeninger drev de 622, altsaa de 3/5, Brændevinshandel, og 617, altsaa ogsaa 3/s, var netop anbragte i Købstædernes Læbælter — hvad der saale- des fuldstændig stadfæster Berettigelsen af Handelsmødets Kritik. Nu er der efter den. sidste Opgivelse af »Fællesforeningen af Dan- marks Brugsforeninger« saadan noget som mindst 1200 Foreninger. Naar vi altsaa ser, at der nu er 1200 af den Slags Institutioner vokset op, og dertil føjer 1100 Andelsmeje- rier foruden 36 Andelsslagterier og 800 Æg- eksportforeninger, eller hvad man vil kalde det, maa det dog indrømmes, at vi her staar overfor en i sin ligefrem overdrevne Frodig- hed farlig Udvikling — det synes da ganske naturligt allerede af d e n Grund at skride til en Regulering heraf ved Lovgivning. Man kan ikke undgaa at lægge Mærke til, at hele Brugsforeningsvæsenet har forandret sig i Tidens Løb. Det er ikke længer disse smaa uskyldige Institutioner, hvor fattige Mennesker slutter sig sammen for at gøre et enkelt Indkøb eller to og dele det imel- lem sig, men ganske som ved Rochdale-Be- vægelsen i England staar man her overfor en helt ny Type for Næringsdrift, en kollektiv Type paa Melle m- o g Detailhandel. Ja, det er endog saa, at selv Butiken savnes ikke. Den moderne Brugsforening her i Landet er i den Grad nøjagtig som enhver anden Detailhandel, at den endogsaa har Boden, der er aaben saa og saa mange Timer paa Dagen, og hvor der er en Butiksmedhjælper til Kundernes Raa- dighed (ligegyldigt om man nu her kalder ham med det særlige Navn: »Uddeler«) — med andre Ord: i det Ydre fremtræder Brugs- foreningen ganske som almindelig Nærings- drift.