Købmandens Haandbog

Købmandsskab 285 fordeles. Man bør imidlertid straks lægge Mærke til, at man med stor Styrke fra disse Mænds Side fremhævede, at Formaalet var at gavne Smaakaarsf olk, dels ved at hjælpe dem til at spare, dels ved at hjælpe dem til at betale kontant. Disse første saakaldte »Husholdningsfor- eninger« slog ikke rigtig an. 1869, altsaa faa Aar efter at den første var stiftet: 1866 — var der ialt 24, og flere af disse faldt hurtig sammen igen. Men saa kom Loven af 2. Juli 1870. Før den Tid kendte Lovgiv- ningen ikke Begrebet: Brugsforeninger, men nu tillades det dem udtrykkelig at for- syne deres Medlemmer med — Brændevin, imod at løse et særskilt Næringsbevis. Dette havde en overordentlig frugtbar Indvirkning paa disse Foreninger, I den derpaa følgende Tid vokser og vokser de. Kort efter denne Lov af 1870 koxn saa et indenrigsministe- rielt Cirkulære, nemlig i April 1871, og i dette tog Ministeriet det Standpunkt, at der ikke haves Hjemmel for at betinge Medde- lelsen af det nævnte Næringsbevis for Bræn- devinshandel paa Landet deraf, at Forenin- gens Hjemsted ligger udenfor en vis Afstand fra den nærmeste Købstad, altsaa med andre Ord: indenfor »Læbæltet«. Og saa ser vi da, disse tvende ganske ejendommelige Incita- menter — Brændevinshandel og Omgaaen af Næringsloven — giver Udviklingen den hidtil savnede Fart og Styrke. I 1872 gjorde Indenrigsministeriet paa Køb- stadkommissionens Henstilling et Forsøg paa at regulere den Bevægelse, der fremhjulpen af de to nysnævnte Incitamenter tog saa kraftig en Vækst og Fart, idet man nem- lig foreslog, at de Brugsforeninger, der her- efter dannede sig for at forsyne deres Med- lemmer med Varer, hvis Forhand- ling fra aabent Udsalg henhører under bunden Næring, er pligtige at erhverve Borgerskab eller Næringsbevis og betale med den samme Kendelse som de Private, der løser tilsvarende Næringsad- komst. Desto værre kom imidlertid selve Loven, da den udkom, Loven af 23. Maj 1873, til at lyde ganske anderledes, idet derefter Brugsforeninger kun er underkastede Lovgiv- ningens almindelige Bestemmelser om Handel og Næringsdrift, n a a r Foreningens Virksom- hed er »af en saadan Beskaffenhed, at den maa betragtes som Næringsdrift«. Det er i og for sig en højst mærkelig Formulering, thi Problemet er netop: naar bør slig en Forenings Virksomhed anses som Nærings- drift og naar ikke? I Stedet for siger Loven af 23. Maj 1873: det vil vi aldeles ikke indlade os paa at afgøre, men naar den ikke maa betragtes som Næringsdrift, skal den heller ikke behandles som Næringsdrift — hvilket nærmest skulde synes selvfølge- ligt. Skønnet overlodes endogsaa til Brugs- foreningerne selv, idet Loven udtrykker sig saaledes, at Brugsforeninger, der efter for- anstaaende ikke anser sig pligtige til at er- hverve Borgerskab eller Næringsbevis, skal melde sig til Øvrigheden med deres Love osv, Altsaa det bliver ovenikøbet lagt i Brugs- foreningernes egen Haand, hvorvidt de selv anser sig pligtige til at erhverve Borgerskab eller Næringsbevis, og selvfølgelig træffer de alle, eller i hvert Fald det ganske overvejen- de Antal, deres Disposition derhen, at de ikke anset deres Virksomhed for at være Næringsdrift. I Forbindelse hermed maa endelig nævnes Højesteretsdommen af 7. Januar 1880, der stadfæster en Viborg Landsoverrets Dom, hvori det hedder, at da den vedkommende Brugsforenings Virksomhed maa anses for indskrænket til Omsætning mel- lem Medlemmerne indbyrdes om for fælles Regning at indkøbe Varer osv., fin- des den ikke at være af en saadan Beskaf- fenhed, at den maa anses for at drive Næring. Det er paa dette legale Grundlag, at Brugs- foreningerne faktisk er voksede op: efter at man herhjemme, som før nævnt, i 1869 kun var naaet til 24 Brugsforeninger, hvoraf end- og flere igen forsvandt, kom man derefter i 1875 op til hele 87 Brugsforeninger med ikke mindre end 15,500 Medlemmer. Derefter stif- tes Fællesforeningen for Danmarks Hushold- ningsforeninger, og det synes, som om Brugs- foreningerne staar i en Opgangsperiode. De daarlige Tider i Slutningen af Halvfjerdserne bringer imidlertid igen Bevægelsen til at vakle og gaa tilbage — og først efter 1880 kom der en ny Opblomstring. I 1884 var de 87 Brugsforeninger voksede til 180 og Med- lemsantallet til 21,300.