Købmandens Haandbog

284 Købmandsskab stændigheder, deriblandt i vor Tid ogsaa Organisations-Hensyn, tvinge dertil, hvorved saa at sige hele Vægten maa lægges paa Kundernes prompte og forekommende Be- tjening. Hvor Kredsen af Kunder er saa no- genlunde givet, bliver der ikke megen Tumle- plads for virkeligt Købmandsskab — men saavel for Strøgforretningen i Storbyen, der henvender sig til alle forbigaaende, altsaa i Grunden til den hele Stad, som for enhver anden Forretning, der af andre Grunde, men paa lignende Vis er i Stand til at arbejde paa en stadig Udvikling af Kundekredsen og derigennem af den samlede Omsætning, er der saa meget større Grund til at agte paa, hvad der kan vindes ved at gennem- føre Prisbillighedens populære Princip, Og for Engros-Handelen har dette Princip en endnu større Vigtighed, Et Træk i den moderne Tids Udvikling er Forening af Engros- ogDetail- handel. Det er klart, at naar der kan gø- res større Indkøb og just paa Grund af disse Indkøbs Størrelse til forholdsvis billige Pri- ser, og Varen saa kan sælges videre i Smaa- partier over Disken, indvindes der baade Avance ved billigt Storkøb, Grossistens sædvanlige Salgsavance og endelig ogsaa De- taillistens Avance. Paa Grund af de tvende første Avancers Indvinding kan endog den sidste beregnes saa moderat, at de sædvan- lige Detaillister i de paagældende Brancher undersælges, hvorved der aabnes Mulighed for ekstrastor Omsætning. Herpaa er Varehusene eller de saa- kaldte Stormagasiner byggede op. Detailhandleren af den sædvanlige, den endnu almindelige Type har nu om Dage i disse Varehuse samt i Forbrugsfor- eningerne faaet tvende slemme Konkur- renter paa Halsen. Herhjemme spiller særlig de sidste en stor Rolle. F or brugsf or eninger. Oprindelig var i Danmark som andet Steds Forbrugsforenings-Bevægelsen baaret af en vis, socialistisk farvet Filan- tropi. Næsten overalt er Første-Forsøgene karakteriserede derved, at det blot er fat- tige Mennesker, der slutter sig sammen om et enkelt Fællesindkøb, som saa efterhaan- den ved Lejlighed gentages — saaledes som naar f. Eks. i 1847 Arbejdere i Lille slutter sig sammen 20 i Tallet for at købe en Okse og dele den imellem sig — først efterhaan- den kommer man derigennem ind paa at danne et helt Fællesslagteri. Og det er da noget lignende, vi ser første Gang, Forbrugs- foreningerne fremkommer paa dansk Grund — hint Forsøg i Lille synes netop at have dannet Forbilledet for dansk Co-operations første Forkæmper, den bekendte Socialist Frederik Dreier. Hvad han tænkte sig, var ligeledes en Sammenslutning af Arbejdere i smaa Foreninger til Fællesindkøb af de al- mindeligste Husholdningsartikler. Vi træffer i den derved rejste Bevægelse Navne som Gerhard Chr, Ploug, der var Formand for en saadan Forening — overhovedet skete fra først af Varernes Fordeling stedse ved Bestyreren, det vil sige en Mand, som er ulønnet, en Mand blandt Arbejderne selv eller en Udenforstaaende, der nærede filan- tropisk Interesse for Arbejderne. Der er ikke nogensomhelst Indretning af eller Ud- deling fra Bod eller lignende, endsige en »Uddeler« — d. v. s. en egentlig Butiksmand. Det er imidlertid interessant at lægge Mærke til, at til Trods herfor udtalte allerede den Gang C. V. R imestad med stor For- udseenhed, at man ved slige Indkøbsforenin- ger uundgaaelig vilde komme ind paa et far- ligt Skraaplan: i sin yderste Konsekvens maatte disse Forsøg, om de blev systemati- serede, føre til Detailhandlerstandens Udryd- delse. Den egentlige Brugsforeningsbevægelse i den Form, hvori vi nu kender den her i Lan- det, paabegyndtes først langt senere, nemlig i 1865—66 af Pastor Sonne i Thisted. Det er tilstrækkelig bekendt, hvorledes hele den- ne Bevægelse udviklede sig, hvorledes den bevidst fra d'Hrr, Sonnes, Ulrichs og Fa- bers Sidø — de tre ledende Sjæle i disse Foretagender — støttede sig paa det nord- engelske Mønster for Forbrugsforenings- Bevægelsen, det saakaldte Rochdale- System, hvorefter der sælges til Da- gens Priser, altsaa til de i Detailhandelen sædvanlige Priser, for at der kan opspares et Overskud, en Bonus, som saa senere