Købmandens Haandbog

Købmandsskab 299 A har solgt B 1000 kg til en Pris af 125 Kr. pr. kg B „ C „ ,, 126 „ „ C „ D ,, ,, 119 ,, ,, n E »» >5 121 ,, n og Likvidationskursen sættes til 124 Kr., gaar Afviklingen saaledes for sig: A leverer Par- tiet til E, der herfor betaler 124,000 Kr., me- dens B betaler A 1000 Kr. i Difference; C betaler B 2000 Kr, og D 5000 Kr,, medens D endelig betaler E 3000 Kr. Af de 3 Par- ter, som baade har købt og solgt: B, C og D, har altsaa B vundet 1000 Kr., D 2000 Kr., hvorimod C har tabt 7000 Kr. Afviklingen foregaar som oftest gennem et paa Børsen dertil indrettet Likvida- tions-Bureau, hvortil alle Terminshand- ler opgives. Naar denne Institution tillige paatager sig en Garanti for de gennem den sluttede Forretningers Opfyldelse, kal- des den Likvidationskasse og maa da have en selvstændig Kapital, der oftest tilvejebringes ved Aktietegning. Terminsforretninger kaldes faste eller Præmieforretninger, efter som de gøres med ubegrænset eller med begræn- set Risiko. En Køber kan ved at betale en vis, forud fastsat Præmie (den saakaldte Forpræmie) faa Ret til at »abandon- nere« (opgive) Købet, naar Likvidationskur- sen viser sig paa Forfaldsdagen at være saa meget lavere end den Kurs, hvortil han har købt, at Differencen overstiger Præmien. Denne Forpræmie findes paa Fondsbørser ofte noteret efter selve den officielle Kurs f Eks. paa Berliner Børsen 175,26/1,20, hvor de 175,25 betyder Kursen i Mark pr. ultimo, de 1,20 M. Forpræmien — paa Pariser-Bør- sen saaledes: 250 dont 5, hvor paa samme Maade 5 betegner Forpræmiens Størrelse. — Vil en Sælger forbeholde sig for sit Ved- kommende at træde tilbage (fra Salget), kal- des Præmien Rykpræmie. — Undertiden spekuleres der saaledes (den saakaldte S t e 11 a g e-Forretning), at den ene Part (Stellagens Sælger) giver den anden Ret til, naar Likvidationen indtræder, at vælge imel- lem, om han da vil være Køber eller Sælger til en Pris, der er henholdsvis over eller un- der Prisen ved fast Forretning — det Veder- lag, Stellagens Sælger betinger sig for at løbe den dobbelte Risiko op og ned, indehol- der altsaa baade en For- og en Rykpræmie. Alle disse forskellige Spekulations-Former (jfr. ogsaa ovenfor de saakaldte Prolonga- tions-Forretninger) har længe haft Borgerret paa Verdens ledende Fonds- ogEffekt- børser, altsaa for Værdipapirers Ved- kommende, og derfra er de saa efterhaanden bievne overførte paa Verdensbørserne for Varehandelen, Terminhandelens Væsen, Fortrin og Mang- ler har i de senere Aar navnlig i Tyskland været Genstand for en almindelig og om- fattende Drøftelse. Resultatet heraf lader sig sammenfatte i følgende Linier. Hvad først og fremmest de Fagkyndige er enig om, er dette, at Terminhandelen med- fører en Udvidelse af Markedet det paa- gældende Sted. Kun ved Indførelsen af en regelbunden Terminhandel, hvor man har Garanti for, at Kontrakten opfyldes, lader det sig gøre at drage Kapitaler, som ellers søger anden Anvendelse, til vedkommende Vareforretning. Dette er da den første øko- nomiske Fordel ved Terminhandelen, at ved- kommende Plads bliver en Forretningsplads for den paagældende Branche, fordi den frembyder Muligheden for at købe eller sælge ethvert Kvantum Varer til enhver Tid, og fordi derigennem Markedet og Omsæt- ningen udvides. At man i et Terminmarked lettere finder Købere end i et effektivt Marked ligger net- op i, at der ved Terminhandelen drages Ka- pital til Vareforretningen, som ellers holder sig borte. Disse Købere er ikke Forbruge- re, men netop Spekulations - Købere d. v, s. Folk, som for at tjene en Prisdiffe- rence overtager Partiet foreløbig. Dernæst modvirker Terminhandelen de meget store Prissvingninger. Man hører ofte den stik modsatte Paastand blive gjort gældende, at Terminhandelen forstær- ker Prissvingningerne, men de statistiske Un- dersøgelser beviser det modsatte. Det lig- ger ogsaa i Sagens Natur, at Terminhande- len nærmest maa udøve en udlignende Virk- ning. Naar f. Eks. Bevægelsen er å la hausse, saa vil efterhaanden en Mængde trække sig tilbage for at realisere deres Gevinst, Saa længe Stigningen staar paa, er der stadig Haussespekulanter, som vil føle sig foranle- digede til at sælge for at »realisere« deres