Købmandens Haandbog

308 Vekslen Amsterdam: Gylden (fl.) a vista Petrograd: Rubler a vista Helsingfors: Finske Mark a vista (Vien: Østerr.-Kroner a vista New York: Dollars a vista — 8 D, S. (8 Dages Sigt) De noterede a v i s t a-K u r s e r er Salgs- kurser og angiver følgelig den Pris, hvortil man sædvanlig kan dække sit Behov, der- imod er 10 Dage s-K u r s e r n e Købekur- ser og angiver altsaa den Pris, hvortil man kan sælge sine 10 Dages Veksler, medens man, naar man omvendt skal købe dem, maa betale en Overpris ud over Noteringen. De noterede 3 md. Kurser er nærmest Købe- kurser, men dog saaledes, at der ofte ved Salg kan opnaas en mindre Overpris. I Al- mindelighed er Nationalbanken Sælger til de noterede a vista-Kurser, Køber af 10 Da- ges-Veksler til de noterede 10 Dages Kur- ser. 10 Dages-Veksler sælger den til 2 Øre over Noteringskursen for Sterling og 10 Øre over Noteringskursen for Rigsmark. For smaa Veksler beregnes et Tillæg. — Om de Modifikationer, der indtraadte ved Krigens Udbrud, se nedenfor. Som det ovenfor vil ses, foregaar her i Landet den officielle Notering af Prisforhol- det mellem den inden- og udenlandske Pengesort (Valuta) paa den Maade, at den noterede Sats angiver, hvor meget der i indenlandsk Mønt betales for den udenland- ske Valuta (hvor mange danske Kroner der maa betales for 100 Rmk., 1 Jß, 100 frcs. osv.). Ved denne Noteringsmaade siges den fremmede Valuta at være den faste Valu- ta, fordi denne jo ved Noteringen stedse for- bliver uforandret. I London noteres derimod Vekselkursen paa modsat Maade, altsaa saa- ledes, at Landets egen Mønt er den faste Valuta. Den engelske Vekselkurs-Notering angiver altsaa, hvor mange Francs, Reichs- mark, Dollars man faar for 1 £, Forskellen mellem Kursen paa Veksler med forskellig Løbetid fremkommer naturlig som en Følge af det Rentetab, der er for- bundet med at skulle vente den paagældende Tid, inden man faar sine Penge. Differencen mellem Kursen for lange og korte Veksler retter sig hovedsagelig efter Bankdiskontoen paa den Plads, hvorpaa Vekslen er truk- ken, eftersom man jo i Tilfælde af, at den hjemlige Diskonto er højere, kan lade sin Veksel diskontere i en af Bankerne paa den udenlandske Plads. Naar to Lande har samme Møntfod, er det i Metal udtrykte Værdiforhold mellem de to Landes Hovedmønter Vekselnoteringens Par i-K urs. Saaledes har baade England og Danmark Guld-Møntfod, og da 1 £ i Metalindhold nøjagtig svarer til Kr. 18,15952 (idet 1 dansk Kr. indeholder 0,4032 Gram fint Guld og 1 £ 7,3224 Gram fint Guld), bliver altsaa for alle a vista (d. v. s. paa Anfordring betalbare) Tilgodehavender hos britiske Importører (Checks og Sigt-Veksler), herefter Kr. 18,16 pr. £ Pari-Kursen. Paa samme Maade er Pari-Kursen for 100 Rmk. Kr. 88,89 100 frcs. » 72 100 fl. » 149,99 100 Doil. » 373,15 100 Rubi. » 192,01. Guldpunkterne. Det vil let forstaas, at den saakaldte Par i-K urs kun kan blive den gældende Pris (d. v. s. noteres som Børskurs), naar der til en vis Tid er fuldstændig Ligevægt mellem, hvad de to paagældende Lande som Helhed har til Gode hos eller skylder hin- anden. Pari-Kursen er netop Udtrykket for, at Summerne af de gensidig forfaldne For- dringer mellem de tvende Lande nøjagtig opvejer hinanden, saaledes at de paa begge Sider udbudte og efterspurgte Betalings- midlers samlede Beløb netop er lige store. Men saa snart f. Eks. England har mere til Gode hos Danmark end omvendt, vil den indbyrdes Konkurrence mellem Køberne af engelske Veksler drive Kursen i Vejret. Det gaar med Prisen paa en Valuta som Sterling ganske paa samme Maade som alle andre Priser: de gaar op og ned, eftersom Forhol- det mellem Efterspørgsel og Tilbud skifter. Er der Overflod af danske Vekselkrav paa England, eller har de danske Importører af britiske Varer kun smaa eller faa Beløb at »remittere«, falder Prisen (Kursen), og kan da synke under Pari, f, Eks. ned i Kr, 18,11