Købmandens Haandbog

Vekslen 309 — i det nys omtalte Tilfælde stiger derimod Kursen og kan da naa op over Pari, f. Eks. op i Kr, 18,24. Der er imidlertid en naturlig Maksimal- grænse, hvor ud over Vekselkursen normalt sjældent vil stige (eller hvorunder den nor- malt sjældent vil synke) — og denne benæv- nes med Udtrykket Guldpunktet. Naar der nemlig til Betaling af et Lands uden- landske Leverandører ikke kan tilvejebrin- ges Vekselfordringer paa disse Leverandø- rers Landsmænd, maa der betales i den in- ternationale Mønt, hvilket atter vil sige i Guld, enten i Guldbarrer eller i saadanne Guldmønter, der gaar hele Verden over, saa- som engelske Sovereigns, franske Tyvefrancs- Stykker og tyske Tyvemarks-Stykker, At forsende Guld er imidlertid omstænde- ligt og altid forbundet med Udgifter til Ind- pakning, Transport, Assurance osv., hvortil oven i Købet kan komme Indsmeltnings- og Møntprægnings-Omkostninger. Naar man f, Eks, kun kan faa Guld i Form af danske Guldmønter, hvor meget lettere, billigere og bekvemmere er det da ikke blot at kunne sende et Stykke Papir som en Check eller lade sin Bank besørge en Udbetaling gennem dens Bankforbindelse i Eksportør- landet. Men naar Prisen paa en slig Check eller Udbetaling løber saa højt op, at Ens Importvare derved mærkelig fordyres, saa maa enhver forstandig Forretningsmand til- sidst give sig til at undersøge, om han ikke køber Bekvemmeligheden ved at erhverve sig en Check for dyrt — eller om han ikke billigere kan sende Guld. Saa snart han lige saa billig kan sende Guld, er det saakaldte Guldpunkt naaet. Naar Valuta-Kursen naar til dette Punkt, skabes der i hvert Fald en Tendens til at benytte Guld til Betaling til Udlandet i Stedet for at købe »Valuta« (a vista Veksler eller Checks). Ved Guldpunkternes Bestemmelse maa der dels tages Hensyn til Forsendelses-Om- kostningerne, Emballage, Pakning Porto og Assurance, dels til Omkostningerne ved at faa det afsendte Metal omsat i Modtagelses- stedets Mønt, hvortil kommer eventuelle Tab paa Grund af de afsendte Mønters ved Slid foraarsagede Undervægt samt Provision til den udenlandske Kommissionær, der skal af- sende eller modtage Guldet. Teoretisk set regnes Guldpunktet for U d- førsel af Guld til London at ligge ved Kr. 18,24 og omvendt for Guld i n d førsel ved Kr. 18,07. Paa samme Maade er Guldpunk- tet i Forhold til og fra Berlin Kr. 89,18 og Kr. 88,62; endelig for Paris: Kr. 72,35 og 71,65. V eksel-Arbitrage. Vekselkursernes Svingninger giver Anled- ning til en særegen Forretning, den saakaldte V e k s e 1-A rbitrage. Denne bestaar i Køb og Salg af fremmede Veksler paa for- skellige Pladser eller Erhvervelsen af andre Former for Tilgodehavender paa fremmede Pladser. Saaledes som nu det internationale Betalingssamkvem, navnlig mellem de store Lande, har udviklet sig, kan det ene Land ikke alene betales af det andet Land med Fordringer paa sig selv, men ogsaa med dette andet Lands Fordringer paa et tredie Land. Under normale Forhold har Danmark en saakaldt »slet Betalingsbalance« overfor Tyskland, fordi vi fra dette Land Aaret rundt maa købe dobbelt saa meget, som vi er i Stand til at sælge dernede, og følge- lig har som Regel Tyskland et Overskud af Tilgodehavender paa Danmark. Men til Gengæld er Danmarks Forhold overfor Eng- land et helt andet: medens vi Aaret rundt kun køber britiske Varer for ca. 115 Mill. Kr., sælger vi til England for ca. 350 Mill. Kr. aarlig og faar altsaa et samlet aar- ligt Overskuds-Tilgodehavende paa ca. 235 Mill. Kr. Dette bruger Danmark da til at dække en Del af sin Gæld, saavel til Tysk- land som til andre Lande. Ved Bankers og Bankierers Mellemkomst vandrer dan- ske Vekselkrav paa England som Remisser til Tyskland, d. v. s. købes af tyske Banker, og paa de derved erhvervede Tilgodehaven- der hos disse kan da de danske Banker tras- sere Veksler, som de atter kan afhænde til danske Importører af tyske Varer. Har til Tider Tyskland ikke Brug for Sterling-Veks- ler, men maaske for Francs, medens der i Frankrig er Begær efter Sterling, kan vore hjemlige Sterling-Veksler sendes til Frank- rig, og for de derved erhvervede Tilgode-