Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
315
2. BANKVÆSENET.
Ved cand. polit. J. T. JUHL.
Bankvirksomheden falder i to Hovedafde-
linger, der sammenfattes under Udtrykkene
Passivforretningen og Aktivfor-
retningen. Under Passivforretnin-
gen falder alle de Maader, paa hvilken Ban-
ken modtager Kredit, hvad enten det
sker ved, at den modtager Værdipapirer eller
Værdigenstande til Opbevaring, eller man
betror den Midler til Afbenyttelse og For-
rentning, eller endelig Banken ved Udste-
delse af Sedler, Bankveksler eller Bank-
Checks selv skaffer sig en vis Kredit. Un-
der Aktivforretningen henregnes
derimod alle de Maader, paa hvilke Ban-
ken anbringer og anvender saavel sin egen
Kapital som alle de øvrige Midler, der stilles
til dens Raadighed.
Bankvirksomhed drives overalt — og i
særlig Grad herhjemme — som Regel af A k-
tiebanker, idet man mere og mere er
gaaet over til disse større Institutioner fra de
private Bankiers. Men i og for sig er det
en Virksomhed, der lige saa godt kan drives
af private Forretningsmænd, og det er kun
Tidens Udvikling og visse særlige Forhold,
der har medført nævnte Overgang fra Ban-
kier til Bank.
Dels har nemlig de større Egenkapitaler,
Banker i vore Dage maa raade over, dels
den absolute Tillid, man maa nære til sin
Bankforbindelse, virket hen til, at de pri-
vate Bankiers mere og mere maa overlade
Bankforretninger til Aktiebanker, idet disse
har flere Muligheder for at skaffe sig større
Reserver og lettere ved udadtil at give
sig et mere solidt Præg, navnlig gennem det
større Indblik, de gennem passende Offent-
liggørelser af deres Regnskaber og deres Dis-
positioner kan give Offentligheden i deres
Forhold — noget den private Bankier ikke let
kan indlade sig paa. Den større Kontrol, der
gennem Bestyrelsen, Repræsentantskabet og
Aktionærernes Generalforsamlinger kan føres
med Bankernes Drift, er ogsaa en Betryg-
gelse, ingen Bankier kan byde.
Herhjemme — og i hele Skandinavien —
har Udviklingen i omhandlede Retning væ-
ret særlig stærk, — vi har forøvrigt for
en Del ganske sprunget de store Landes Mel-
lemled: Bankier'en over, — og i Forbindelse
med ovennævnte Aarsager skyldes dette, at
Publikum her i langt sjældnere Grad end an-
dre Steder (navnlig end i England og Tysk-
land) befatter sig selv med Anbringelsen
af sine ledige Midler, I et Land som Eng-
land ønsker Privatmanden ofte selv at an-
bringe dem og lader da kun selve Anbrin-
gelsen, Køb og Salg og undertiden Opbeva-
ringen besørges af sin Bankforbindelse, og
denne kan da lige saa godt — vel endog
bedre — være en Bankier som en Bank.
Herhjemme er det derimod mere Sædvane,
at man lader Bankforbindelsen disponere
over Midlerne og da kun faar en fast Rente
af dem; derved opnaar man at sikre sig et
fast Udbytte samtidig med, at man har en
noget mere fri Disposition over Midlerne,
der med kortere eller længere Opsigelse at-
ter kan hæves i Banken. Men til disse For-
retninger kræves en langt mere blind Tillid
til Bankforbindelsen end f. Eks. det oven-
nævnte udenlandske System nødvendiggør,
og for os er da Aktiebanken langt mere
naturlig end Bankier-Systemet.
Vore Bankiers er derfor ikke mange, og
deres Forretninger nærmer sig i Art meget
mere til Veksellerernes, saaledes at man nok
tør sige, at saa godt som al egentlig Bank-
virksomhed her i Landet er samlet hos vore
Banker.