Købmandens Haandbog

315 2. BANKVÆSENET. Ved cand. polit. J. T. JUHL. Bankvirksomheden falder i to Hovedafde- linger, der sammenfattes under Udtrykkene Passivforretningen og Aktivfor- retningen. Under Passivforretnin- gen falder alle de Maader, paa hvilken Ban- ken modtager Kredit, hvad enten det sker ved, at den modtager Værdipapirer eller Værdigenstande til Opbevaring, eller man betror den Midler til Afbenyttelse og For- rentning, eller endelig Banken ved Udste- delse af Sedler, Bankveksler eller Bank- Checks selv skaffer sig en vis Kredit. Un- der Aktivforretningen henregnes derimod alle de Maader, paa hvilke Ban- ken anbringer og anvender saavel sin egen Kapital som alle de øvrige Midler, der stilles til dens Raadighed. Bankvirksomhed drives overalt — og i særlig Grad herhjemme — som Regel af A k- tiebanker, idet man mere og mere er gaaet over til disse større Institutioner fra de private Bankiers. Men i og for sig er det en Virksomhed, der lige saa godt kan drives af private Forretningsmænd, og det er kun Tidens Udvikling og visse særlige Forhold, der har medført nævnte Overgang fra Ban- kier til Bank. Dels har nemlig de større Egenkapitaler, Banker i vore Dage maa raade over, dels den absolute Tillid, man maa nære til sin Bankforbindelse, virket hen til, at de pri- vate Bankiers mere og mere maa overlade Bankforretninger til Aktiebanker, idet disse har flere Muligheder for at skaffe sig større Reserver og lettere ved udadtil at give sig et mere solidt Præg, navnlig gennem det større Indblik, de gennem passende Offent- liggørelser af deres Regnskaber og deres Dis- positioner kan give Offentligheden i deres Forhold — noget den private Bankier ikke let kan indlade sig paa. Den større Kontrol, der gennem Bestyrelsen, Repræsentantskabet og Aktionærernes Generalforsamlinger kan føres med Bankernes Drift, er ogsaa en Betryg- gelse, ingen Bankier kan byde. Herhjemme — og i hele Skandinavien — har Udviklingen i omhandlede Retning væ- ret særlig stærk, — vi har forøvrigt for en Del ganske sprunget de store Landes Mel- lemled: Bankier'en over, — og i Forbindelse med ovennævnte Aarsager skyldes dette, at Publikum her i langt sjældnere Grad end an- dre Steder (navnlig end i England og Tysk- land) befatter sig selv med Anbringelsen af sine ledige Midler, I et Land som Eng- land ønsker Privatmanden ofte selv at an- bringe dem og lader da kun selve Anbrin- gelsen, Køb og Salg og undertiden Opbeva- ringen besørges af sin Bankforbindelse, og denne kan da lige saa godt — vel endog bedre — være en Bankier som en Bank. Herhjemme er det derimod mere Sædvane, at man lader Bankforbindelsen disponere over Midlerne og da kun faar en fast Rente af dem; derved opnaar man at sikre sig et fast Udbytte samtidig med, at man har en noget mere fri Disposition over Midlerne, der med kortere eller længere Opsigelse at- ter kan hæves i Banken. Men til disse For- retninger kræves en langt mere blind Tillid til Bankforbindelsen end f. Eks. det oven- nævnte udenlandske System nødvendiggør, og for os er da Aktiebanken langt mere naturlig end Bankier-Systemet. Vore Bankiers er derfor ikke mange, og deres Forretninger nærmer sig i Art meget mere til Veksellerernes, saaledes at man nok tør sige, at saa godt som al egentlig Bank- virksomhed her i Landet er samlet hos vore Banker.