Købmandens Haandbog

316 Bankvæsenet Denne Bankvirksomhed kan som nævnt deles i to Hovedbestanddele, der her skal undersøges hver for sig. Passivforretningen. Passivforretningen omfatter som ovennævnt alle de forskellige Maader, paa hvilke Banken nyder Kredit samt i det hele alle de Maader, paa hvilke den modtager og skaffer sig de Midler, med hvilke den ar- bejder. Et af Bankernes tidligste Formaal var det at modtage Værdigenstande og Værdipapirer tilOpbevaring for Folk, og denne Virk- somhed hører endnu med til Bankvirksom- hedens Omraader, selv om den ikke spiller nogen Rolle for dens egentlige Forretninger. Vi medtager denne Virksomhed under Pas- sivforretningen, fordi Banken ogsaa i dette Forhold er den modtagende. Der tales her om Depositum til Forvaring, og der skelnes mellem aabne og lukkede Deposita. Et aabent Depositum vil sige, at man overleverer visse Værdipapirer til Op- bevaring i Bankens Værge, og Banken ud- steder da et Modtagelsesbevis, Reci- pisse, for dem. Banken paatager sig her det fulde Ansvar for Papirerne og vil i Reg- len foretage Inkasseringen af forfaldne Ren- ter og Kapitaler. Som Vederlag beregnes %—1 pro mille om Aaret. Skønt næsten alle Banker paatager sig disse Forretninger, er det dog kun i Nationalbanken, de udføres i større Omfang. Ved lukket Depositum overleverer man Banken en forseglet Pakke eller Kasse med angiven Værdi. Depotets Indhold er Banken uvedkommende, og den svarer i Til- fælde af Ildebrand og lign, kun for den an- givne Værdi. Afgiften beregnes dels efter den angivne Værdi, dels efter Depotets Rum- fang, idet det ofte vil dreje sig om store Kasser med Sølvtøj, Smykker o, lign. Denne Form for Depositoforretninger drives kun af Nationalbanken, medens de lukkede og del- vis ogsaa de aabne Deposita i de private Banker er erstattede af det efter amerikansk Mønster indrettede Boxsystem, der be- staar i, at man i Bankens Hvælvinger lejer et Rum, i hvilket man kan henlægge, hvad man ønsker, og som kun kan aabnes ved Hjælp af 2 Nøgler, af hvilke Banken har den ene of Lejeren den anden. Box'ens Indhold er Banken uvedkommende, og Afgiften be- regnes her udelukkende efter Rummets Stør- relse. Medens saaledes Deposita ikke spiller no- gen Rolle for Bankens egentlige Forretnings- virksomhed, er denne ganske afhængig af Bankens Virkemidler. Disse bestaar dels i egen, dels i fremmed Kapital. Egen Kapital er Aktiekapitalen og de opsparede Reserver, Af Hensyn til Sikker- heden for Indskyderne bør denne egne Kapi- tal altid staa i passende Forhold til Indsku- dene. I de store københavnske Banker ud- gør Aktiekapital + Reserver da ogsaa, i Lighed med hvad Tilfældet er i Udlandet, 15—25 pCt. af den samlede Balance. I Pro- vinsen er Aktiekapitalen derimod ofte for- svindende lille i Forhold til Bankens samlede Midler, ofte af den Grund, at det da bliver lettere at svare Aktionærerne et stort Ud- bytte. Til Gengæld er det ikke sjældent, at Reserverne i Provinserne naar op til samme Størrelse som Aktiekapitalen; men gennem- gaaende naar den egne Kapital dog ikke op til mere end 5—10 pCt. af Balancen. De forskellige Forslag til en Banklov, der har været forelagt Rigsdagen, har da ogsaa taget Sigte paa dette Forhold og foreslaaet, at 10 pCt. af de samlede Forpligtelser burde være Minimum for Aktiekapital + Reserver. For- øvrigt er det for de københavnske Bankers Vedkommende ofte misvisende at tale om opsparede Reserver, idet Reserverne i mange Tilfælde er fremkommen derved, at Aktier er udbudt til en højere Kurs end Pari og den indvundne Overpris henlagt til Reservefonden, der derved ogsaa kommer til at repræsentere direkte Indskud af Aktionæ- rerne. Den fremmede Kapital bestaar væ- sentligst af de Beløb, der betroes Banken som I n d 1 a a n eller som indsættes paa Folio, hertil kommer for Seddelbankernes Vedkommende Udstedelse af Sedler, og for alle Banker den meget kortvarige Kre- dit, de kan skaffe sig ved Udstedelse af Bankveksler og Bankchecks. Indlaansforretningen fremkom- men derved, at Folk indsætter Penge i Ban-