Købmandens Haandbog

317 Bankvæsenet ken og modtager et Bevis i en eller anden Form derfor. Derved fritages Folk for Risi- koen ved at ligge med Penge og for Ulejligheden med selv at skulle anbringe dem, og samtidig opnaas, hvad der her er det vigtigste, en R e n t e af det indsatte Be- løb, en Rente der selvfølgelig er afhængig af, paa hvilke Betingelser Beløbet er indsat i Banken; navnlig er her algørende den Tidsfrist, man indrømmer Banken for en eventuel Udtagelse, Som nævnt drives Indlaansforretning som Hovedregel i langt større Maalestok af dan- ske Banker, end det er Tilfældet med uden- landske Banker. Enkelte Banker har lige- frem en Sparekasseafdeling, der staar under Tilsyn af Sparekassedirektøren, og af de øvrige Banker er der tillagt en stor Mængde af dem samme Stempelbegunstigelse med Hensyn til Kontrabøger, som til- kommer Sparekasserne. Disse Banker optræ- der derfor ved Siden af at være Banker ganske som Sparekasser, kun maa deres Kontrabøger selvfølgelig ikke benævnes Sparekassebøger, men skal kaldes Bank- bøger. I den sidste halve Snes Aar er den om- talte Stempelbegunstigelse nægtet nyopret- tede Banker, og disse har da enten maattet stemple deres Bøger eller paa forskellig Vis søge at undgaa Stempelpligten, I Praksis afviger disse Bankers Virksomhed ikke stort fra de stempelbegunstigedes, Paa forskellig Maade tilskyndes tolk til at indsætte deres Penge i Banker i Stedet for i Sparekasser: Bankerne nøjes saaledes som Regel med en kortere Opsigelsesfrist, (i Kø- benhavn kan man f. Eks. af Indskud, der forrentes med almindelig Sparekasserente, hæve op til 2000 Kr, om Dagen), og Renten vil ogsaa ofte være lidt højere. Paa denne Maade har Bankerne forstaaet at drage til sig ikke alene de Midler, der naturligt hø- rer hjemme der, nemlig saadanne Summer, for hvilke Ejeren vel ikke i Øjeblikket har Brug, men som han dog ønsker at disponere over i Løbet af kortere Tid, men ogsaa saa- danne Summer, der ikke er bestemte til at hæves foreløbig, og som derfor, teoretisk set, maa henregnes til Sparekassekapital, Et For- trin byder Bankerne frem for Sparekasserne ogsaa ved den større Udstrækning, hvori man i Bankerne kan hæve sit Tilgodehavende paa Indlaan ved Check. Indlaan under disse moderne Former mod- tages ikke af Nationalbanken. Medens det vigtigste ved Indlaanet er dét, at der ydes den, der indsætter Pen- gene, en klækkelig Rente, er dette imidler- tid ikke Hovedsagen ved de Beløb der ind- sættes paa Folio. Meningen med at have Penge paa Folio er den, at Vedkommende Kunde i Banken ønsker at kunne indsætte de Beløb, han ikke i Øjeblikket har Brug for, og at kunne hæve dem naar som helst, han maatte faa Anvendelse for dem igen. Der aabnes da med andre Ord Kunden en Konto i Banken, paa hvilken han ind- sætter Penge, og af hvilken han atter til enhver Tid pr. Anvisning kan udtage, hvad han ønsker. En saadan Konto kaldes Folio, undertiden ogsaa K o n t o-K u r a n t eller Girokonto, men disse to sidste Udtryk har dog oftest en særlig Betydning, hvorom nedenfor. Renten er meget lavere end ved Indlaan, Nationalbanken giver saaledes kun de store københavnske Banker 1 Provinsbankerne i Reglen 2 pCt. vel som Kunden oftest hæver Beløb pCt. og Lige saa ved Anvisning, er de Beløb, han indsætter paa sin Konto, ofte Bank-Anvisninger, som han har modtaget af andre, og ogsaa paa andre Maader kan han forøge sin Konto ved f. Eks. ved Salg af Værdipapirer til Banken, ved at optage Laan paa en eller anden Maade i Banken, eller ved Veksel- diskontering, hvor han da kan lade ved- kommende Beløb godskrive Kontoen. Ofte paatager Banken sig, naar saadan Folio er oprettet, visse Forretninger for Kun- den, idet saaledes hans Regninger, Akcep- ter osv. blot med hans Paategning udbetales af Banken og da debiteres hans Konto; end- videre paatager Banken sig undertiden at inkassere Kundernes Regninger, Veksler osv,, hvorefter de indkomne Beløb krediteres Kontoen. Den almindelige Betegnelse er Folio, men som berørt anvendes ogsaa Udtrykket K o n t o-K u r a n t om samme Forhold, dog betyder dette Udtryk oftest, at Kunden i Banken har en vis Kredit (mod behørig Sik-