Købmandens Haandbog

318 Bankvæsenet kerhed), saaledes at han ved sine Anvisnin- ger eventuelt kan »overtrække« sin Konto, af hvilket overtrukne Beleb han da maa be- tale Rente, medens han sædvanligvis faar en vis lavere Rente (Folio-Rente), naar Konto- Kuranten staar i hans Favør; se herom ne- denfor under Aktivforretningen. Ogsaa Girokonto har sin særlige Be- tydning, idet derved forstaas en Konto, fra og til hvilken der fra andre Konti indenfor vedkommende Bank og dens Filialer kan overføres Beløb ved Meddelelse til Banken. Girooverførsler er ret sjældne i Danmark, bl. a, af den Grund, at ingen dansk Bank har det dertil nødvendige store Net af Filia- ler over hele Landet som f. Eks. Reichsbank har i Tyskland. Her i Landet anvendes Checksystemet mere, da man ved denne Anvisning er uaf- hængig af selve Banken og dens Filialer, idet Check'en oftest vil kunne anvendes som Be- taling i alle Pengeinstituter. Check er en Anvisning paa Bank (eller Bankier), udstedt af en Person eller Firma, der har Beløb indestaaende i Banken, hvor- ved denne anmodes om at udbetale et Be- løb til en nævnt Person eller Firma. Denne Checkmodtager kan transportere den videre ved almindeligt Endossement. Almindelig er det ogsaa, at Checkudstederen udsteder Check til sig selv (til »Mig selv«), under- skriver den og kvitterer den paa sædvanlig Maade ved at skrive et Navn bag paa den; Check'en er da et almindeligt Ihændehaver- papir, en Slags Bankseddel, der kan om- sættes adskillige Gange, inden den præsen- teres i Banken til Betaling, Checks udstedes paa trykte Blanketter, som udleveres af Banken i Hæfter til den, der har Beløb staaende i Banken og ønsker at trække der- paa. Almindelige Checks modtages selvfølgelig kun som god Betaling af Modtageren og i Omsætningen, naar Modtagerne nærer Tillid til, at Check'en vil blive indløst ved Præ- sentation i Banken, d. v. s., naar Parterne kender hinanden. Ligeledes vil fremmede Banker, paa hvem Check'en ikke er udstedt, ikke straks udbetale Beløbet paa en saadan Check, men kun modtage den til Indsættelse paa dens Konto, der præsenterer den, idet de ikke har nogen Garanti for, at Check'en af deri Bank, den lyder paa, vil blive indløst ved senere Præsentation. En saadan almin- delig Check har derfor kun Omløbsevne, hvor Personalkendskabet bringer over disse V anskeligheder, Check'en faar imidlertid videre Omløbs- evne ved Notering. Udstederen lader den udstedte Check præsentere i sin Bank, der giver Check’en en Paategning, »Note- ring«, som betyder, at Banken forpligter sig til at indløse Check’en ved Præsentation. Nu er Check'en gyldigt Betalingsmiddel, lige saa langt som Tilliden til Banken rækker. Denne Anvendelse af noterede Checks finder særlig Sted ved Betalinger til anden Plads, idet Mod- tageren af den noterede Check og mulige senere Ihændehavere vil kunne faa Beløbet udbetalt af hvilken som helst Bank, der da senere ordner Mellemværendet med den Bank, paa hvilken Check'en lyder. En særlig Slags Checks er de krydsede Checks. Disse er tvers over Forsiden for- synet med to parallele Streger, mellem hvil- ke der staar: »til Bank eller Bankier« eller Navnet paa en bestemt Bank eller Bankier, og denne Paategning betyder, at Udbetaling af Beløbet kun kan ske til en Bank eller Bankier eller til den bestemte Bankforret- ning, der eventuelt staar nævnt, og Ihænde- haveren af Check'en kan da kun anvende den til Indsættelse paa sin Konto hos en Bankforretning. Foruden forskelligt andet opnaas at uretmæssige Indehavere vanskeligt vil kunne faa Beløbet udbetalt. Checksystemet er efterhaanden herhjem- me bleven ret anvendt, og der er ogsaa over- ordentlig store Fordele derved baade der- igennem, at Brugen af Mønter og Sedler indskrænkes, og derved at Forsendelse af Betaling lettes. Checksystemet er endog saa gennemført, at en Mand, der har Foliokonto i en Bank og ønsker at diskontere nogle Veksler og at faa Beløbet kontant udbetalt, ofte faar dette paa den Maade, at Vekslen godskrives hans Konto, og at han derefter trækker en Check paa det Beløb, han skal have udbetalt. Endelig maa nævnes Bankvekslerne og de saakaldte Cirkulær e-C hecks,, der maa indrulleres i de Maader, paa hvilke