Købmandens Haandbog

Handelsretten 3 lovens Rammer) er bundne* (de sidste Vedtægter er gældende fra 1. April 1913). Eksempelvis kan nævnes, at i København og paa Frederiksberg henregnes Grosserer- borgerskab til 1ste Klasse, Detailhandlerbor- gerskab til 2den Klasse, og at udenfor Kø- benhavn Købmandsborgerskab henregnes til 1ste Klasse. Foruden det her omtalte almindelige Han- delsborgerskab meddeles der et særskilt Borgerskab, der udtrykkelig lyder paa Han- del med enkelte Varer og som derfor i Reglen er billigere end det almindelige. Saa- dant Borgerskab faas i følgende Tilfælde: I Købst æderne paa: Vinhandel, der giver Ret til Salg i Stort og Smaat af Vin, Brændevin, 01, Eddike m. m.; Tømmer- handel (Handel med Tømmer og Trælast i Stort og Smaat); Materialisthandel (Handel med upræparerede“ Medicinalvarer i Stort og Smaat); Høkerhandel (Handel navnlig med Fødevarer af indenlandsk Pro- duktion, nærmere bestemt ved kommunale Vedtægter); Marskandiserhandel; Handel med gamle Bøger og gam- melt Jern; B r æ n d e v i n s h a n d e 1 (Salg af alle Slags destillerede stærke Drikke i Stort og Smaat, men uden Udskænknings- ret); og endelig Borgerskab paa den saa- kaldte »ringe Handel« (saasom med Brød, Traad, Garn, Lys og Sæbe, Legetøj og Kager). Paa L andet kan meddeles særligt Bor- gerskab paa Høkerhandel, paa Mar- skandiserhandel og paa Brænde- vinshandel. Til Handel med Klude, Ben o. 1. maa der søges en særlig Bevilling (hos Magistraten eller Amtmanden). Til Opkøb af disse Genstande kræves yderligere en særlig Tilladelse hos Politimesteren, Klager over Nægtelse af Bor- gerskab rettes til Handelsmin i- * For Handelens Vedkommende er disse Vedtægter meget ensartede. De fastsætter saaledes overalt i Landet, at Groshandel, Detailhandel og Købmandshandel er bun- den Næring. For Haandværkets Vedkommende er de derimod mere varierende. ** Visse af disse Varer er dog — ligesom de fleste præ- parerede Medicinalvarer — forbeholdt Apotekerne, se neden- for. Denne Begrænsning gælder dog ikke, naar Salget sker til andre, som er berettiget til at forhandle disse Varer. s t e r i e t. Er man ikke tilfreds med dettes Afgørelse, kan man bringe Sagen for Dom- stolene ved Sagsanlæg mod vedkommende Magistrat eller Politimester. Omløben med Varer, være sig paa Lan- det eller i Købstæderne, for at falbyde dem (»Bissekramhandel«) er forbudt; dog gives der undertiden Bevilling til at omføre visse Varer, saasom Kniplinger eller Bøger, Krammarkeder bortfaldt 1882; men Heste- og Kvægmarkeder kan stadig afholdes, hvor Handelsministe- riet tillader det. Paa disse Markeder kan enhver sælge Heste og Kvæg, endvidere de paa Landet op- købte Landbrugsprodukter, samt Agerdyrk- ningsredskaber. Dernæst maa enhver i en Købstad eller Handelsplads bosat nærings- berettiget paa ethvert Marked, der afholdes paa hans Hjemsted, sælge de Varer, som han ellers er berettiget til at falholde. Udlændin- ge maa ikke sælge paa Markeder. M. H. t. Prøvehandel gælder, at det er enhver handelsberettiget og hans Agent tilladt at indfinde sig i e n- hver Købstad med Prøver af sine Va- rer og efter dem at afslutte Handel s a a- v el med Handlende som med andre; dog maa han ikke sælge selve Prø- verne, Paa Landet er derimod al Prøve- handel forbudt, undtagen naar Handelen finder Sted mellem handelsberet- tigede indbyrdes og den kun omfatter Varer af den Slags, som ogsaa Køberen er berettiget til at forhandle. Dette Forbud mod Prøvehandel har dog tabt en ikke ringe Del af sin Betydning ved senere Doms- praksis. Saaledes er det af Højesteret fast- slaaet, at Forbudet ikke kommer til An- vendelse paa de af en Fabrikant el- ler Haand vær ker selv fabrike- rede eller forfærdigede Varer, hvilke vedkommende altsaa frit kan sælge efter Prøve ogsaa til private Kunder paa Landet. Endvidere er det af Højesteret fast- slaaet, at Forbudet mod Prøvehandel ikke kommer til Anvendelse paa Salg efter illustrerede Kataloger over de paagældende Varer, naar blot disse ikke fremvises. Om Salg af Landbrugsprodukter se nedenfor Side 6.