Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Handelsretten
Sluttelig skal her det gamle Købstads-
privilegium nævnes, der endnu delvis er
opretholdt. Dette Privilegium bestaar i, at der
ikke maa drives Groshandel, Købmandshan-
del og Detailhandel i mindre end 1% Mils
Afstand fra nærmeste Købstads Akseltorv,
Høkerhandel og Marskandiserhandel ikke i
mindre end 1 Mils Afstand. Disse Begræns-
ninger gælder dog ikke for de København,
Esbjerg, Silkeborg, Løgstør, Nørresundby og
Frederiksværk omgivende Landdistrikter;
og iøvrigt er dette saakaldte »Læbælte« i
de senere Aar ad administrativ Vej ophævet
for en Mængde andre Købstæders Vedkom-
mende.
Straffen for ulovlig Næring,
altsaa for Næring i Strid med de i det fore-
gaaende angivne Regler, er Bøder fra 10—
100 Kr.; i Gentagelsestilfælde kan Straffen
forhøjes.
b. OPHØR OG FORTABELSE
AF BORGERSKAB.
Retten efter Borgerskab falder ikke i Arv,
men ophører ved den berettigedes Død.
Dog kan Enken fortsætte sin afdøde
Mands Næringsvej, indtil hun indgaar nyt
Ægteskab; denne Ret tilkommer ogsaa den
Hustru, hvis Mand er bortrømt. Endvidere
fortabes Retten, n a a r vedkommende
ved Dom er funden skyldig til
Forbedrings- eller Tugthusar-
bejde; Retten som Marskandiser tillige i
Tilfælde af visse bestemte mindre For-
seelser.
Borgerskabet ophører ikke, fordi vedkom-
mende bliver umyndiggjort eller g a a r
fallit. Værgen eller Konkursboet kan fort-
sætte Handelen paa vedkommendes Vegne,
med mindre Fallenten selv fortsætter enten
med Konkursboets Tilladelse eller ved an-
dres Hjælp.
En Kvinde, der har faaet Næringsbevis
som ugift, kan, selv efter at have indgaaet
Ægteskab, drive Forretning paa dette, naar
Forretningen er hendes Særeje og hendes
egen Raadighed undergiven. Lignende Re-
gel maa gælde, naar en forladt eller frase-
pareret Hustru, der har faaet Næringsbevis,
fornyer Samlivet med Manden.
h. SÆRLIGE REGLER
OM ENKELTE ARTER AF HANDEL.
1. HANDEL MED APOTEKERVARER.
Ifølge Apotekerloven, Lov Nr. 132 af 29.
April 1913, kræves der til at drive Apote-
kernæring her i Landet en kongelig Bevil-
ling; og for at opnaa denne maa man være
i Besiddelse af Indfødsret, 25 Aars Alder
og farmaceutisk Kandidateksamen; vedkom-
mende skal desuden godtgøre at være raa-
dig over sit Bo og skal i sin tidligere Virk-
somhed have udvist et efter Justitsmini-
steriets Skøn udadleligt Forhold.
Apotekerne er eneberettigede til
SalgiStortogSmaataf «præpar e-
r e d e« og en stor Del »u præparerede«
Medicinalvarer. Hvilke Varer, præpare-
rede eller upræparerede, det er forbeholdt
Apotekerne at forhandle og udlevere i visse
mindre Dele, bestemmes af Justits-
ministeriet efter Indstilling af en Kom-
mission, ved hvis Sammensætning ogsaa Han-
delsministeriet høres; og der affattes en
Fortegnelse over disse Varer. Den nu-
gældende Fortegnelse er givet ved kgl. An-
ordning af 1. Aug. 1914.
2. HANDEL MED GIFT.
Visse mineralske Gifte, som har
fundet almindelig Anvendelse — nemlig føl-
gende Arsenik- og Kviksølvforbindelser: Ar-
senicum album (Rottekrudt), A. rubum, A.
citrinum, Auripigmentum, Coboltum, Mer-
curius sublimatus corrosivus, M. præcipita-
tus albus og ruber og Citrinum regis — er
Grosserere berettigede til at sælge i en
gros Partier i original Indpakning; derimod
er Købmænd, der foruden Groshandel til-
lige driver Detailhandel, ikke berettigede til
at sælge dem; Detaillister og andre
er uberettigede til at forhandle dem.
De andremineralske Gifte, Plan-
te g i f t e og stærkt virkende Kemikalier,
maa vel sælges i en gros Partier af Gros-
serere og Købmænd, hvorimod al De-
tailhandel med egentlige Gifte er forbeholdt
Apotekerne. Da Grænsen mellem Gifte
og ikke giftige Stoffer er vanskelig at drage,
kommer Spørgsmaalet praktisk set til at af-
hænge af, om et vist Stof findes opført paa