Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
Handelsretten 5 den ovenomtalte Fortegnelse over de Medicinalvarer, hvis Detailhandel er forbe- holdt Apotekerne. For Handelen med giftige Stoffer er der iøvrigt paabudt visse Forsigtighedsregler; saaledes skal man sørge for, at de paa Eti- ketten o. 1. er betegnede som Gifte, og at de er godt afsondrede fra andre Varer; og særlig for Apotekernes Vedkommende er der i saa Henseende ved ministeriel Anord- ning givet en Række i Enkeltheder gaaende Forskrifter, Endelig maa fremhæves den almindelige Bestemmelse i Straffelovens § 290, der sæt- ter Straf for den, der anvender giftige eller andre farlige Stoffer til Varer, der er be- stemt til Forhandling eller Benyttelse af andre, paa en saadan Maade, at andres Sundhed udsættes for Fare, saavelsom for den, der falholder Varer, hvortil slige Stof- fer er benyttede. 3. HANDEL MED BRÆNDEVIN. Reglerne herom findes i Næringsloven, i Lov af 2. Juli 1870 og i Beværterloven af 10. Maj 1912, Kap. VI. Grossererne er berettiget til Brænde- vinshandel en gros uden dertil at behøve nogen særskilt Bevilling. M. H. t. de andre Handlende maa der sondres mellem Købstad og Land. IKøbstæderne er Købmænd berettiget til Brændevinshandel uden at be- høve særskilt Bevilling, en Detaillist derimod først, naar han for Magistraten har anmeldt, at han vil befatte sig med Udsalg af denne Vare, og for Anmeldelsen har erhvervet Ma- gistratens Bevis. Som ovenfor omtalt, kan der ogsaa meddeles et særligt, udelukkende paa Brændevinshandel lydende Borgerskab. Paa Landet kan enhver, der har erhvervet Næringsbevis som Købmand eller Detaillist, løse et særegent Næringsbevis paa Brænde- vinshandel, hvilket giver Ret til i Stort og Smaat, dog ikke i mindre Maal end X Pot, at forhandle Brændevin. Endvidere kan enhver, som paa Landet med lovlig Adkomst driver Gæstgiveri med Ret til Udskænkning af stærke Drikke, i samme Udstrækning for- handle Brændevin, naar der herpaa erhver- ves særligt Næringsbevis. Disse Næringsbe- viser paa Brændevinshandel paa Landet meddeles dog nu efter nævnte Beværterlov Nr, 104 af 10. Maj 1912 kun for 8 Aar ad Gangen. Brugsforeninger i Købstæderne og paa Landet, der forsyner deres Medlemmer med Brændevin, er altid — selv om de er Brugsforeninger i streng Forstand, se oven- for, — pligtige at løse Næringsbevis paa Brændevinshandel, Den nylig nævnte Be- grænsning for Næringsbevisets Gyldighed til 8 Aar gælder ogsaa Brugsforeninger. Enhver, der driver Brændevinshandel (og Forbrugsforeninger, der forsyner deres Med- lemmer med Brændevin), skal svare en aarlig Afgift til Stat og Kommune. Iøvrigt fastsætter den nævnte Beværterlov af 10. Maj 1912, at Amtsraadet efter Indstil- ling af de paagældende Sogneraad kan be- stemme, at der i en eller flere Sognekom- muner i Amtet kun maa gives Næringsbevis til Handel med stærke Drikke, naar Amts- raadet, efter at Sogneraadet paa det paa- gældende Sted er hørt, giver sit Samtykke dertil. Denne Regel gælder ogsaa Brugs- foreninger, der fordeler stærke Drikke til deres Medlemmer, I samme Lov bestemmes det, at i Butikker og Brugsforeningers Uddelingslokaler maa Udskænkning af stærke Drikke ikke finde Sted, hverken for Betaling eller uden Betaling. Dog kan Forretninger, hvis Hoved- virksomhed er Handel med Vin, ved Henven- delse til Politiet faa Tilladelse til Udskænk- ning af Vin uden Betaling, en Tilladelse, der kun kan nægtes, naar særlige Omstændighe- der taler imod dens Meddelelse. Paa Landet maa stærke Drikke ikke nydes i en saadan Nærhed af Butikker og Brugs- foreninger, hvori de er købt, at Hensigten aabenbart er at omgaa Reglerne om Ud- skænkning. III. FRI HANDEL. Efter hvad der er omtalt ovenfor under I og II, kræves der altsaa i Reglen efter dansk Ret for at kunne drive Handel enten Borger- skab, Næringsbevis eller Bevilling, — alt- saa i det hele taget en Autorisation i en eller anden Form af de offentlige Myndig- heder. Fra denne Hovedregel gælder der dog en Række Undtagelser, Tilfælde, hvor