Købmandens Haandbog

8 Handelsretten A. DET ANSVARLIGE INTERESSENT- SKAB. De vigtigste Regler om denne Form for Sammenslutning er i det væsentlige følgende: 1. INTERESSENTSKABETS STIFTELSE. For at denne kan være gyldig, kræves det, at Medlemmerne er myndige og at Formaa- let ved Sammenslutningen er lovligt. Opret-' teisen sker ved en skriftlig eller mundtlig Aftale. Efter Oprettelsen skal Interessent- skabet i Almindelighed anmeldes til Han- delsregistret (se herom Side 17). Med Hensyn til de Retsforhold, som er skabt ved et Interessentskabs Oprettelse, maa vi se dels paa Forholdet mellem Del- tagerne indbyrdes, dels paa Forholdet mel- lem disse og Tredjemand. 2. FORHOLDET MELLEM DELTAGERNE. Det afgørende herfor er den mellem Del- tagerne oprettede Kontrakt. I denne kan optages alt, hvad Parterne ønsker, naar det ikke strider mod »Lov og Ærbarhed«. Det, vi her skal dvæle ved, er derfor Spørgs- maalet om, hvilke Regler der kan antages at gælde, naar Kontrakten paa et eller an- det Omraade ingen Vejledning giver. Føl- gende Hovedregler kan i saa Henseende fremhæves: a. Overdragelse af Part i Interessentskaber. De enkelte Medlemmer antages ikke at have Ret til at overdrage deres Part til andre eller optage et nyt Medlem i Interes- sentskabet. Herom maa alle Deltagerne være enige. Dette er dog ikke til Hinder for, at et Medlem ordner sig med en saakaldt Sub- partner eller Croupier, som — uden at have nogetsomhelst med Interessentskabet at gøre — erstatter vedkommende Deltager hans Tab og overtager hans Vinding. b. Nye Indskud kan ikke paalægges Del- tagerne uden alles Samtykke. c. Interessentskabets Ledelse. Med Hensyn til Ledelsen kan det være aftalt, at et enkelt Medlem eller en Besty- relse skal være forretningsførende. I saa Fald har dog de andre Deltagere Ret til at føre et vist Tilsyn og til at skride ind overfor uforsvarlige Handlinger fra de besty- rendes Side, Disse er selvfølgelig ogsaa plig- tige at aflægge Regnskab for Medinteressen- terne. Skønt disse øvrige Medlemmer saaledes normalt ikke har noget med Forretningens Drift at gøre, er de dog berettigede til paa egen Haand at foretage saadanne Handlin- ger, der utvivlsomt bør foretages, og hvis Undladelse vilde volde Tab for Interessent- skabet — naar de forretningsførende for- sømmer at foretage dem — f. Eks. betale forfalden Skat o. 1, Hvis der ikke er valgt et forret- ningsførende Medlem eller en Besty- relse, maa det antages, at hver enkelt Delta- ger har Ret til at afslutte de normale Rets- handler, der hører til en Forretning som den paagældende, forsaavidt de andre Deltagere ikke protesterer. Dog kan det enkelte Med- lem ikke alene foretage mere gennemgri- bende Skridt, f, Eks. Antagelse af en ny Pro- kurist. I saadanne Tilfælde og naar det drejer sig om usædvanlige Skridt, maa alle Deltagernes Samtykke kræves. De fremstillede Regler om Ledelsen tager Sigte paa det normale Tilfælde, at der er Tale om de til Handelsregistret anmeldte Selskaber. Naar det derimod drejer sig om ikke anmeldelsespligtige og ikke anmeldte Selskaber, antages det, at alle Deltageres Samtykke maa kræves til Foretagelse ogsaa af ganske normale Forretninger. d. Fordeling af Vinding og Tab beror først og fremmest paa den trufne Af- tale, Naar der ikke findes Aftale om dette, maa man gaa ud fra, at Deltagerne deler lige, hvis deres Indskud er lige; hvis deres Indskud er af forskellige Størrelser, maa Vinding og Tab deles i Forhold hertil. Hvis endelig Deltagernes Indsats ikke kan maales med hinanden, f, Eks. naar en indskyder en Kapital og en anden paatager sig Arbejdet, maa der vistnok deles lige. Beregningen af Vinding og Tab sker i Almindelighed saaledes, at der af Deltager- nes Indskud først beregnes almindelig Han- delsrente, hvorefter man ser, om og hvor stor Vinding eller Tab der er. 3. FORHOLDET TIL TREDJEMAND. Det første Hovedspørgsmaal er her dette: Hvem kan forpligte Selskabet overfor Tredje- mand?