Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
14 Handelsretten sei; dog har de faste Rejsende, d. v. s. de, som er fast antaget (ikke midlertidig) af et enkelt bestemt Firma, og som anvender den hele eller væsentligste Del af deres Arbejds- kraft i dette Firmas Tjeneste, Krav oaa 3 Maaneders Opsigelse. 8. FORHOLDET TIL TREDJEMAND. Visse af Handelsmedhjælperne kommer ifølge deres Stilling ikke i Forbindelse med Tredjemand, Andre har netop deres Ho- vedvirksomhed i Forholdet til Kunder og Forretningsforbindelser, Blandt disse maa først og fremmest næv- nes Prokuristen, d. v, s.: en Handelsmed- hjælper, der benævnes og underskriver sig som Prokurist, og som har almindelig Fuld- magt til at handle paa Principalens Vegne i Forretningens Drift overhovedet. Om Prokurister giver Firmaloven af 1, Marts 1889 navnlig følgende Regler: Prokuristens Beføjelse. Har Indehaveren af en Forretning, der fal- der ind under Firmalovens Bestemmelser (se herom nedenfor Side 15), givet nogen en Fuldmagt, der udtrykkelig betegner sig som Prokura, eller har han paa anden Maade betegnet en Person som sin Prokurist, er denne bemyndiget til i alt, hvad der hører til Driften af Forretningen, at handle paa Principalens Vegne og tegne Firmaet. Den- ne Beføjelse kan ikke med Retsvirkning lige- overfor godtroende Tredjemand indskrænkes til en bestemt Tid eller paa anden Maada begrænses. Prokuristen kan imidlertid ikke uden ud- trykkelig Bemyndigelse afhænde eller be- hæfte Principalens faste Ejendomme. Prokura kan meddeles flere Personer, saa- ledes, at den kun kan benyttes af disse i Forening; dette Forhold kaldes Kollek- tivprokura. Prokuristens Underskrift. Prokuristen skal, naar han meddeler Un- derskrift, til Firmanavnet føje et Tillæg, der antyder Prokuraforholdet (per procura, p. p. eller en anden Forkortelse af disse Ord) samt tillige undertegne sit Navn. Overdragelse af Prokura fra Prokuristen til en anden kan ikke finde Sted. Ameldelse af Prokura. Prokura kan af Principalen anmeldes til det Handelsregister, hvori Firmaet er ind- ført eller — naar Forretningen ikke er an- meldelsespligtig og ikke er anmeldt — kunde indføres. Anmeldelsen af Prokura maa ikke indeholde nogen anden Begrænsning eller Forbehold end de ovenfor nævnte, der lov- lig kan fastsættes, se ovenfor under »Proku- ristens Beføjelse«. Samtidig med, at Prokuraen anmeldes, skal Prokuristen tegne Firmaet og sin Un- derskrift i Handelsregistret eller i et særligt Tillæg til samme, forsaavidt det ikke er sket paa Anmeldelsen. Ophør af Prokura kan ske ved Til- bagekaldelse, Fratræden eller ved Forretnin- gens Ophør. Prokura kan til enhver Tid tilbagekaldes. Principalens Død medfører ikke i og for sig Prokuraens Ophør. Forandringer i eller Tilbagekaldelse af en anmeldt Prokura skal anmeldes til Handels- registret. Udenfor Prokuraforholdet kan man ikke til Handelsregistret anmelde nogen Fuldmagt. Omfanget af Medhjælpe- rens Fuldmagt overfor Tredjemand beror her paa, bvadenMedhjælperidenpaa- gældende Stilling faktisk nor- malt har Bemyndigelse til. Særlige Aftaler mellem Principalen og Medhjælperne om dennes Bemyndigelse til at forpligte Principalen overfor Tredjemand faar altsaa ingen Betydning overfor denne, hvis han ikke netop kender Aftalen, eller burde kende den, fordi han er averteret derom ved særlige Foranstaltninger, f. Eks. Opslag i Butikken. Med Hensyn til, hvad der for de forskel- lige Slags Medhjælpere maa anses for sæd- vanlig Bemyndigelse, kan nævnes: a) En Forretningsbestyrer maa kunne for- pligte Pricipalen ved alle Slags Forretnin- ger indenfor Foretagendets Ramme. b) En Kasserers Bemyndigelse gaar ud paa at modtage Betaling og meddele Kvit- tering samt udbetale skyldige Beløb. Han kan saaledes ikke anses for bemyndiget tit at nedsætte Betalingen eller indrømme en Henstand e. 1.