Købmandens Haandbog

491 BOGHOLDERI. Ved Stabsintendant, Kontorchef A. H. V. SABROE. I. Indledning. »Du skal kende alt og kunne bedømme alt, Dig selv iberegnet, til Pari-Kurs«, saa- ledes lyder den ældgamle Parole for en oplyst Købmands Livsfilosofi. Bogholderiet giver Købmanden Midlet hertil gennem en talmæssig Belysning af hans hele Virken som Forretningsmand, Bog- holderiet er Købmandens Spejl. Som han arbejder, saaledes fører han ogsaa sine Bø- ger, Er en Forretnings Bogholderi i bedste Orden, saa at man til enhver Tid kan danne sig et klart Billede af, hvorledes Købman- den »sidder i det« og »hvad han har ud af at slide«, saa har man ogsaa Lov at for- udsætte den samme Samvittighedsfuldhed og Orden — to af Handelens Grundpiller — i Ledelsen af Forretningsvirksomheden over- hovedet. Paa denne psykologiske Sammenhæng mel- lem Købmandens Bogføring og hans Forret- ningsvirksomhed lægger Bankerne og de store Vareleverandører mere og mere Vægt. Man bedømmer derefter Ledelsens Art, og det kan hænde, at al Kredit nægtes ved paavist Uorden i Bogholderiet. Bogholderiet er Købmandens paalidelige Kompas mod Maalet: at tjene saa me- get som muligt. Af Hensyn til dette Maal maa hans Be- stræbelser nemlig gaa ud paa at trykke Ind- købsprisen ved Varekøb saa meget som mu- ligt samtidig med, at han bestræber sig for at sælge Varerne til en saa høj Pris som muligt for at opnaa den bedst mulige Brutto- fortjeneste, idet Udsalgsprisen 4- Indkøbs- prisen = Bruttofortjenesten. Købmanden anstrænger sig samtidig her- med for at spare saa meget som muligt paa Udgiften til Forretningens Drift, idet Brutto- fortjenesten -4- Driftsudgifterne = Nettofor- tjenesten. Bogholderiet i den fuldkomnere Form tje- ner med klare paalidelige Tal Købmanden som Vejleder ved Forfølgelsen af disse For- maal. Efter at Bogholderiets Opgave saaledes kortelig er antydet, gælder det om at lære dets Væsen nærmere at kende for at kunne drage den rette Nytte deraf. Forstaaelsen af Bogholderiets Betydning er herhjemme blandt Næringsdrivende langt mindre ud- bredt, end man er tilbøjelig til at antage. Ofte ofres Penge paa Føringen af et omstæn- deligt Bogholderi, men Udnyttelsen deraf for- sømmes. Ligesom den forstandige Bygherre lægger en omhyggelig Plan for den ny Bygning un- der Hensyn til dens særlige Brug, for at ingen Plads skal gaa til Spilde, saaledes bør Købmanden nøje vaage over, at hans Bog- holderi indrettes, som det passer for ham. Det er daarlig Økonomi at spare paa Tilkal- delse af kyndig Bistand ved Planlæggelsen af Bogholderiet, hvis man ikke selv sidder inde med den fornødne Fagkundskab. Anlæggelsen af et hensigtsmæssigt Bog- holderi forudsætter indgaaende Kendskab til den daglige Forretningsgang i alle Enkelt- heder i Forbindelse med saavel praktisk som teoretisk Bogføringskendskab samt en gen- nem Erfaring erhvervet Sans for at læmpe Regnskabssystemet efter Virksomhedens Art