Købmandens Haandbog

Emm Bogholderi 492 i Verden er de ledende Grundprin- for et hensigtsmæssigt Bogholderi de samme simple og letforstaae- og Omfang. Der bør lige saa lidt kæles for Indehaverens Forkærlighed for meget udfør- lige og detaillerede som for korte og sam- mentrængte Noteringer, men Berettigelsen maa prøves, og Afgørelsen udelukkende træffes under Hensyn til den tilsigtede Nytte- virkning. Et klart, overskueligt og letvirkende Bog- holderi med Fremhævelse af det væsentlige uden at overse det uvæsentlige, saa billigt arbejdende som muligt ved Bortskæring af alle overflødige Noteringer og Bøger, er Idealet Købmanden sparer Tid og Penge og und- gaar mangen en Ærgrelse ved at gaa kritisk og fornuftig til Værks ved Bogholderiets Anlæg. Han bør fremfor alt selv forstaa sit Regnskab, og han maa kunne bedømme, om det angiver, hvilken Kurs der skal følges for at opnaa det bedst mulige økonomiske Re- sultat, og han maa kunne drage Nytte al Oplysninger om begaaede Fejl eller indløb- ne Uheld. De Fordringer, som i Enkelthederne maa f tilles til et efter Omstændighederne fyl- destgørende Bogholderi, bercr i overvejende Grad paa Forretningens Art og Omfang, men overalt cipper ganske lige. Ved Bogføringsloven af 10. Maj 1912 har det da ogsaa i første Linie været magtpaa- liggende at angive Rammen, inden for hvil- ken Bogføringen bevæger sig, medens der iøvrigt, som det fremgaar af det nedenfor aftrykte Uddrag af Loven, indrømmes den størst mulige Frihed i Enkelthederne. Bogføringspligten. Den ovennævnt^ Lov paalægger de Næ- ringsdrivende i By og paa Land at føre auto- riserede Handelsbøger. Foruden de egentlige Handlende omfatter Bogføringspligten tillige enhver Art af Fa- briksvirksomhed, Forsikringsvirksomhed, Be- værtere, Vognmænd, Entreprenører, Spedi- tører, Telegram- og Budkioskei, Sagførere, Mæglere, Apotekere samt under visse Be- tingelser Teatre og Forlystelsesanstalter. Undtagne fra Bogføringspligten er de i »Lov om Haandværks- og Fabriksdrift af 20/ia 1857« (den saakaldte »Næringslov«) om- handlede mindre Virksomheder som Næ- ringsdrivende, nemlig: Den, som kun handler med, hvad han selv, hans Hustru og Børn forarbejder (§ 16). Den, som uden at have fast Udsalgssted forhandler Landbrugsprodukter cg Husflids- produkter paa Landet (§ 37). Den, som handler med gamle Bøger, gam- melt Jern, Klude, Ben og lignende (§§ 50 og 51). Den, som driver »ringe Handel« med Brød, Traad, Lys og Sæbe, Legetøj, Sukkergodt og Kager (§ 52). Den, der handler med »mindre betydelige« Husholdningsvarer, Mælk og Fløde, Æg, Kar- tofler, Grønt, indenlandsk Frugt, Tørv og Sand (§ 53), Brugs-, Andels- og lignende Foreninger er ifølge Bogføringsloven kun fritagne, naar Medlemmerne ubetinget er solidarisk an- svarlige for Foreningens Forpligtelser, og Af- sætning kun finder Sted til Foreningens Med- lemmer. Lovens Forskrift paa dette Punkt om, at kun Brugs-, Andels- og lignende Forenin- ger med begrænset Ansvar samt Foreninger, der er forpligtede til at løse Næringsadkomst, er bogføringspligtige, er Udtryk for et lidet tilfredsstillende Kompromis ved Lovens Be- handling paa Rigsdagen. Herefter vedbliver jo dog det ganske overvejende Antal af Landets Forbrugsforeninger, hvis Medlem- mer som bekendt hefter solidarisk for For- eningens Forpligtelser, at staa udenfor de bogføringspligtiges Kreds og sættes derved lettere i Stand til at paaføre de Nærings- drivende en ureguleret og illoyal Konkurrence. En rationel Bogføring vilde sætte disse Fore- tagender i Stand til at drive deres Virk- somhed mere forretningsmæssigt, hvad der atter er Betingelsen for virkelig Fortjeneste eller Besparelse for Medlemmerne. Sande Venner af Kooperationen burde derfor aldrig have modsat sig, at Orden og Redelighed var bleven legal Pligt. Disse Virksomheder med lønnet Medhjælp og særskilt Lokale svarer jo ganske til Butikken og Købmanden bag Disken. Lad saa ogsaa være, at ingen Trediemand kan tabe noget ved at indlade sig med disse Foreninger, før hvert enkelt Medlem er bragt til Bettelstaven. Som et Skridt henimod at yde Ret og Skel over for Bynæringen havde det ligget nær ikke at begrænse Brugsforeningernes Bogføringspligt.