Købmandens Haandbog

Bogholderi 495 Det er den Næringsdrivendes Maal ved Status at komme til sikker Kundskab om, dels hvad han ejer (Nettofor- m u e n) i Opgørelsesøjeblikket og dels at se, om han har tjent eller tabt i det forløbne Regnskabsaar. Ved fra Summen af samtlige Aktiva at trække Summen af samtlige Passiva be- stemmes Købmandens egentlige Formue, Nettoformuen. Er Summen af samtlige Passiva større end Summen af samtlige Aktiva, udgør Forskel- len Forretningens Nettogæld (Underskud). Forretningen siges da at være insolvent. Gaar man ud fra, at en Købmand i en dansk Provinsby vil bryde op, fordi han fin- der Øjeblikket gunstigt til at overtage en Virksomhed paa en anden Plads, maa han afvikle sin Forretning ved at søge alle sine Beholdninger solgte og gjort i rede Penge, sine Fordringer inkasserede osv., samtidig med at han betaler sin Gæld. Den kontante Pengesum, han derefter raader over, er hans egen Forretningslormue, som han kan tage Arbejdet op med paa den nye Plads. Man staar sig ved at betragte Statusopgørelsen som en saadan »tænkt« Afvikling ved For- retningens Afstaaelse til en anden Fagmand. Det er indlysende, at den, der vil overtage en Forretning, maa vogte paa, at Beholdnin- gerne i denne ikke er noterede for højt. I Almindelighed bestaar en Købmands Aktiver af Varer, udestaaende Fordringer, Skibe, Ejendomme, Grundarealer, Inventar og forskelligt Driftsmateriel, Ved en kor- rekt Statusopgørelse ansættes Værdien for enhver af disse Poster under Hensyn til de Forhold, som gør sig gældende paa Optagel- sesdagen. Og her maa Købmanden vogte paa sig selv. Den letsindige Købmand, der vil styrke Kreditten og holde nærgaaende Kreditorer borte, er tilbøjelig til at over- vurdere sine Aktiver, medens den solide Købmand snarere vil undervurdere dem. Førstnævnte reener ud, hvor meget hans Be- holdninger i heldigste Tilfælde er værd, den anden hvor lidt hans Aktiver med en Reali- sation for Øje i værste Fald kan svinde ind til. I og for sig bliver Varer, Værdipapirer, Skibe og Fordringer m. v. jo i Virkeligheden hverken mere eller mindre værd, enten man paa det taalmodige Papir noterer en højere eller lavere Værdi for dem. Men det, der koster Overvindelse, er at modstaa Selv- bedraget paa Grundlag af dette Kunstpro- dukt. Forretningens Førelse og hele den personlige Levefod paavirkes af Overvur- deringen, for ikke at tale om, at man faar Lov til at punge ud til Skattemyndighederne af Fortjeneste, der ikke er indtjent, og af Formue, der ikke eksisterer. En svag Karakter søger at skjule en Stil- stand eller Tilbagegang i Forretningen fer sig selv og andre. Forretningsbestyreren el- ler Aktieselskabsdirektøren vil gærne høste Anerkendelse for et »godt Aar« og — høj Tantieme. Det gælder derfor i høj Grad om for en- hver, der skal bedømme disse Opgørelser, at forstaa at se om bag Papiret til Sagens Kærne. Ve den, der paatager sig Ansvar for Kri- tiken og savner Forudsætninger. Tillids- hvervet som Revisor i et Aktieselskab er i intet Tilfælde at betragte som »et Ben«, men paalægger et alvorligt Ansvar. Her hjemme har vi i saa Henseende i de senere Aar høstet nok al triste Erfaringer. Aktio- nærerne bør aldrig lade sig nøje med en betydningsløs Attest for, at Regnskabet stemmer med Bøgerne. Vil Købmanden hævde sit Firmas An- seelse, bør han strængt overholde Princip- perne for den redelige Statusopgørelse og give et sandt og klart Billede saavel af For- muesforholdene som af Resultatet af Aarets Arbejde i Form af Fortjeneste eller Tab, Angaaende de almindeligst forekommende Aktiva og Passiva skal her bemærkes: Obligationer og Aktier beregnes efter Dagskursen paa Børsen, er denne ikke noteret, da efter bedste Skøn, saa lavt som forsvarligt, for Obligationer med Tillæg af eventuel paaløben Rente. Varelager. Den Næringsdrivende maa ved Lageropgørelsen gaa samvittighedsfuldt til Værks. En nøjagtig specificeret Forteg- nelse udfærdiges over alle Varer, opført ef- ter Maal, Stykketal eller Vægt, for at man bagefter kan tilføje Indkøbsprisen og be- regne Varernes virkelige Værdi. Jo højere Værdi der ansættes for Varelageret, desto mere har man tilsyneladende tjent og kom-