Købmandens Haandbog

496 Bogholderi mer derved til at betale mere i Formue- og Indkomstskat. Indkøbsprisen med passende Nedsættelse for ukurante eller mere eller mindre med- tagne Varer bør lægges til Grund for Vur- deringen af Lageret, idet man stadig maa have for Øje, at Prisen ikke bør overstige den virkelig betalte Indkøbspris, beregnet for Levering paa Salgsstedet; er Prisen falden, efter at Indkøbet er sket, bør den lavere Indkøbspris paa Afslutningsdagen lægges til Grund. Selvtilvirkede Varer sættes til Frem- stillingspris efter bedste Skøn. Inventar, Maskiner, Vogne, Seletøj og andet Driftsmateriel opføres til den Værdi, der tør paaregnes at kunne komme ind ved Salg ved eventuel Forretningsafstaaelse, d. v, s. Værdien ved Udnyttelsen under Forretningens Drift. Hyppigt foregaar Værdi- ansættelsen ved, at man fra Anskaffelses- summen fradrager en vis Procent (5—10 pCt. p. a.) for Værdiforringelsen ved Slid (Af- skrivning paa eller Nedskrivning, Amortisa- tion af den oprindelige Anskaffelsessum.) Angaaende den regnskabsmæssige Note- ring af de af Driften fortærede Værdier af de nævnte Mobilia gør man rigtigst i at mærke sig følgende: De Bestanddele af Forretningsformuen, der, uden at høre til den stadig flydende eller cirkulerende Del*) af denne, er til Stede i Form af Hjælpemidler for Forretningen, saasom Heste, Vogne, Maskiner, Inventar m. m., taber ved Brugen stadig i Værdi. Denne Værdiformindskelse kommer hvert Aar ved Status til Udtryk i Form af den saakaldte »Afskrivning«. — Ved Brugen af disse Hjælpemidler svinder umærkeligt, men sikkert, fra Dag til Dag, fra Aar til Aar, en Brøkdel af Værdien, uden at Værdien dog kan siges at gaa tabt, idet den kun frem- *) Herved tænkes paa den De| af For- muen, som er til Stede i Form af kontant Beholdning, Varelager, Værdipapirer, ude- staaende Fordringer og andre stadig skif- tende og forholdsvis let realisable Værdier. træder i en anden Form. Saaledes er en Del af Værdien for det producerede Papir, som Papirmaskinen har fremstillet, at anse som Erstatning for den Værdiforringelse, Ma- skinen har lidt ved Fremstillingen. Mindre- værdien af den Hest, som Aar ud og Aar ind transporterer Købmandens Varer fra og til Havn og Banegaard, skal opvejes ved en Brøkdel af den paa de vedkommende Varer opnaaede Fortjeneste. Hvad der ved Sta- tusopgørelsen afskrives paa Værdien af de paagældende Hjælpemidler, skal være til- stede i en anden Form, d. v. s. i Form af Beholdning af Varer, Penge, Tilgodehavende etc. — i Virkeligheden foregaar ogsaa for Hjælpemidlernes Vedkommende en Art Byt- teforretning, ganske vist en langsom og næppe synlig, men ved hver Status kommer den dog gennem »Afskrivningen« talmæssig til Ud- tryk. »Afskrivningen« udtrykker altsaa ikke egentlig et Værditab, men snarere en Værdiforskydning. For at give dette Forhold et klart Udtryk i Bogholderiet, dan- nes ved Statusopgørelsen en Afskrivnings- konto, idet man under Aktiva opfører de paagældende Hjælpemidler med deres op- rindelige Anskaffelsespris, altsaa uden Fra- drag af Afskrivningsbeløbet, medens man derimod under Passiva danner en Af- skrivningskonto, der udtrykker det paagæl- dende Hjælpemiddels Mindreværdi. Eksempel. Blandt en Fabrikants Ak- tiver findes en Dampmaskine, der er købt for 10,000 Kr. og som paaregnes at kunne holde 10 Aar, saaledes at den efter denne Tids Forløb anses for værdiløs og maa er- stattes med en anden. Dens Værdi formind- skes da Aar for Aar med 1000 Kr. Resulta- tet af Status d. v. s. Nettoformuen bliver ganske den samme, hvad enten man afskriver Beløbet 1000 Kr. direkte paa Maskinkontoen eller benytter en særlig Afskrivningskonto. Efter 4 Aars Forløb stiller Regnskabet sig saaledes: Ved direkte Afskrivning: Aktiva......................... Kr. 6.000,00 Passiva Afskrivningskonto...... Saldo.... Kr. 6.000,00 Ved Etablering af Afskrivningskonto: Kr. 10.000,00 4.000,00 Kr. 6.000,00