Købmandens Haandbog

500 Bogholderi Er Ejendommen ansat til Ejendomsskyld med et større Beløb end den bogførte Værdi, maa der ved Opgivelse af Formuen paa Skatteangivelsen tillægges Nettoformuen efter Statusopgørelsen Forskellen mellem Beløb til Ejendomsskyld og bogført Værdi, f. Eks. Nettoformuen er ifølge Status 19.200 Kr., under Forudsætning af, at Ejendom- mens bogførte Værdi er 9.000 Kr. Er den da ansat til Ejendomsskyld for et Beløb af 11.000 Kr., bør Skatteformuen opgives med 19.200 Kr. + 2.000 Kr. = 21.200 Kr. Det er indlysende, at Afskrivningsprocen- ten paa almindelige Beboelsesejendomme kan være mindre end paa Ejendomme ind- rettede til Magasin, Fabrik eller andet sær- ligt Brug, i det Værdien af de sidste i saa høj Grad er bestemt ved Lokaliteternes fort- satte Udnyttelse i det specielle Øjemed. Forudbetalte Driftsudgifter og Forbrugsvarer — saasom forudbetalt Husleje for Forretningen, Beholdningen af Brænd- selsmateriale til Opvarmning af Forretnings- lokalerne, Emballage osv. — opføres som Aktiv, saalænge Forretningen er i Drift, be- regnet efter det udredede Beløb, medens derimod paaløben, men endnu ikke forfal- den Rente af Prioritetslaan, forud indbetalte Huslejebeløb af Lejerne, skyldig Skat, Kre- ditoplagstold, skyldige Smaabeløb til Bog- og Papirhandleren o. 1. føres som Passiv. Endnu staar tilbage i Statusopgørelsen at gøre Rede for Rettigheder og For- pligtelser, Imaginære Aktiver kan man kalde de Beløb, der er udgivne til Erhvervelse af Rettigheder eller Goder, som paaregnes udnyttede i Fremtiden, og som ved Virksom- hedens mulige Afstaaelse forudsættes solgte. Herhen hører Forlagsrettigheder, Udnyttelse af en patenteret Opfindelse, Privilegier for Apotekere og Gæstgivere, Startningsudlæg eller udredet Afstaaelsessum, Anskaffelses- omkostninger i Forsikringsvirksomheder o. 1. Da det i Virkeligheden drejer sig om en Art Idealværdier som f. Eks. ved Udredelse af Afstaaelse: Værdien af det gamle Firmas Renommé, Forretningslokalernes Beliggen- hed, et øvet og indarbejdet Personale, Kun- dekredsen o. 1,, er det meget vanskeligt at vurdere disse Aktiver, der i mange Tilfælde snarest bør bringes ud af Verden ved suk- cessive Afskrivning. Eventuelle Aktiver og even- tuelle Passiver benævnes de Beløb, der i Status udtrykker svævende Forpligtel- ser med eventuelt indtrædende Rettigheder. Beløbene balancerer mod hinanden med sam- me Beløb under Aktiva og Passiva som f. Eks. Rettigheder og Forpligtelser i Henhold til Endossement paa Veksler, Kaution o. 1. Har man paadraget sig en Kautionsforplig- telse paa 5000 Kr. for A. i C. Bank, har man jo faktisk opfordret Banken til at be- tale Beløbet til A. Saalænge Kautionen er løbende, har man et eventuelt Krav paa A. og samtidig en eventuel Gæld til Banken. Opsiges Kautionen, bliver det eventuelle For- hold oftest virksomt for Kautionisten, der da staar i reelt Gældsforhold til Banken for Kautionsbeløbet mod samtidig at over- tage et ret tvivlsomt Krav paa A. Ganske paa tilsvarende Maade med alle Veksel- engagementer, idet det ved Bedømmelsen af Købmandens Maksimalrisiko d. v. s. Sum- men for udestaaende Fordringer + muligt paahvilende Forpligtelser, er nødvendigt nøje at vaage over, at Beløbet for løbende bortdiskonterede Vekler medregnes. Aktiver og Passiver kan henføres til føl- gende 4 Kategorier: I. Aktuelle eller reelle: Aktiver af denne Art f. Eks. Kassebehold- ningen, Varebeholdninger, Beholdning af Værdipapirer, Kundefordringer o. 1, Passiver: Laan, skyldig Told, Leverandør- gæld o. 1. IL Uegentlige d. v. s. Poster paa Aktivsiden, som af praktiske Grunde opføres til den nominelle Værdi eller den fulde Anskaf- felsespris, medens de afskrevne Beløb opføres paa Passivsiden paa en særlig Afskrivningskonto (jvfr. foran vedrørende Alskrivning paa Hjælpemidler, d. v, s. In- ventar o. 1., og Kundelordringer). Betegner A Aktiva, og P Passiva, er A 4- P = K (Egen Forretningsformue). Det er da indlysende, at Størrelsen K (Egen Forretningsformue) formindskes saavel i Tilfælde af: at A (Aktiverne) mindskes, som i Tilfælde af, at P (Passiverne) i Stedet øges.