Købmandens Haandbog

Bogholderi 501 Den sidste Fremgangsmaade at udtrykke Værdiforandringen paa vælges bestandig ved den regnskabsmæssige Behandling af de uegentlige Aktiva og uegentlige Passiva som nærmere angivet ved Eks- emplet Side 497, hvor Damperen »Pi- len«s egentlige Værdi er = 16,200 Kr., nemlig: under Aktiva: 18.000 Kr. (uegentlig Værdi), og som Modpost under Pas- siva 1.800 Kr. (uegentlig Gæld). III. imaginære og IV. eventuelle (som nylig omtalt). Ved Gennemsyn al større Aktieselskabs- regnskaber letter det i høj Grad Forstaael- sen at søge de enkelte Poster henførte til en af disse 4 Grupper. b. Planlæggelse af Bogføringen, Planen bestemmes ganske efter Forret- ningens Art og Omfang. Bogholderiet skal være klart og udtømmende uden at være vidtløftigt. Det er en uløselig Opgave at forsøge at give Anvisning paa, hvorledes dette i Enkelthederne skal være indrettet for de forskelligartede Virksomheder, lige- som der vil være stor Ulighed, eftersom det anlægges som enkelt eller dobbelt Boghol- deri. Forskellen mellem disse to Former for Bogholderi kan karakteriseres ved at sam- menligne det enkelte Bogholderi med en mørk Tunnel, hvor »Lyset« kun tændes en Gang om Aaret for at se Hovedresultatet ved Statusopgørelsen, medens »det elektriske Lys« ved det dobbelte Bogholderi belyser Virksomhedens Gang i alle Enkeltheder fra Dag til Dag. Ved enkelt Bogholderi bliver enhver Post, der vedrører Mellemregnskab med en Person, kun anført et enkelt Sted i Hovedbogen (deraf Navnet enkelt Boghol- deri), nemlig enten paa en Kontos Debetside eller paa dens Kreditside. I det dobbelte Bogholderi bliver enhver Post indført 2 Gan- ge (dobbelt, deraf Navnet) i Hovedbogen, saaledes at Beløbet bliver indført paa en Konto i Debet og paa en anden Konto i Kredit. Det mindste Krav der kan stilles til Bog- føringen er Anlæg af Kassebog og Hovedbog (heri da tillige Status). Kun de allerfærreste Virksomheder kan dog nøjes hermed, og selv enkelt Bogholderi maa i de fleste Tilfælde udvides til foruden de nævnte Bøger at omfatte Anlæg af Bogføringskladde (til Adskillelse fra Bu- tikskladde) eller Memorial, fomemlig til Notering af alle Køb og Salg paa Kredit samt Statusbog, Om Planlæggelsen af Bogholderiet er det vanskeligt at give detaillerede Anvisninger; derfor skal her kun gentages: overvej nøje Planen forinden Bøgerne be- stilles og Formen for Bogføringen for lange Tider dermed er bestemt. Føringen. Enhver Forretningsmand arbejder med en Formue, laant eller delvis egen, og enhver Forandring med denne Formue, der enten udtrykker 1) blot en Ændring af Formen for Formue- bestanddelene, f. Eks. kontante Penge bli- ver ved Varekøb mod kontant Betaling forvandlede til Værdi i Form af Varer, eller 2) Forøgelse af Formuen, f. Eks.: For Salg som Kommissionær af 500 Tdr. saltet Sild modtages kontant 250 Kr., eller et Vare- parti, købt for 885 Kr., sælges paa Kredit til A. Olsen for 970 Kr., eller 3) Formindskelse af Formuen, f. Eks. Beta- ling af 200 Kr. i Lønning til en Med- hjælper, kaldes Forretningstilfælde. Enhver Note- ring i en Købmands Bøger om et Forretnings- tilfælde kaldes en Post eller Postering. At foretage Notering af de enkelte Forretnings- tilfælde i de forskellige Bøger benævnes: at postere. Man fører Bøger i Forretningen 1, for at støtte sin Hukommelse, det vil sige for at kunne se de forskellige Forandrin- ger med Forretningens Virkemidler eller samlede Formue. Skriv derfor alt op, hvad der skal ind i Bøgerne, og gør det med det samme, klart, kort og med tydelige Tal, saa at enhver let kan finde ud af, hvad der er gaaet for sig. Føj altid Dato- angivelse til. Ind- og Udbetalinger maa aldrig ske og Varer paa Kredit ikke leve- res, forinden Notering derom er sket. Hvil-