Købmandens Haandbog

Bogholderi 503 Kapital i Hænderne paa en ubehændig Dispo- nent kan let føre med sig, at Forretningen »kører fast«. Købmanden kan i Tilfælde heraf meget vel eje tilstrækkeligt til at be- tale enhver sit, men han har paa forskellig Vis, ofte ved for store Varekøb og udstrakt Salg paa Kredit bundet sin Kapital for stærkt, og kan derved komme til at mangle Kontanter til Indfrielse af forfaldne Gælds- poster. Aktiverne angiver, som det ses af foran- staaende Statusopstilling, hvoraf Forretnin- gens Beholdninger eller Virkemidler bestaar, Passiverne, hvem de paagældende Behold- ninger for en Del tilhører, idet Forskellen mellem Beløbet for Aktivernes Sum (A.) og Passivernes Sum (P.) udtrykker Indehaverens Kapitalindskud (K.) som egen Forretnings- formue. Det er nødvendigt at klare sig Ka- pitalbegrebet helt. Forholdet stiller sig no- get forskelligt, eftersom Betragtningen gæl- der Forretningen som saadan d. v. s. som et selvstændigt arbejdende Væsen eller dens Ejer eller Ejere. Ganske urigtig er den Opfattelse, at For- skellen (Saldoen) mellem Aktiva og Passiva er »Forretningens Kapital«. Summen af Aktiverne er selvfølgelig den i Forret- ningen indestaaende samlede Kapital, repræ- senterende Beholdninger af forskelligartede produktive Virkemidler, som Forretnings- lederen kan skalte og valte med. Noget an- det er Indehaverens »egen Forretningsfor- mue«, der bestemmes ved fra Aktiverne at udskille Passiverne (hvad der tilhører an- dre). Passiverne opstaar ved et Kredit- eller Tillidsforhold, hvorved Forretningen under iøvrigt sunde Forhold kommer til at raade over nye Værdier, — Varer, Penge o. 1., — der træder ind i Kredsen af de i Forretnin- gen virksomme Midler og gør en Udvidelse af Driften mulig. Betydelige Passiva giver derfor ingen som helst Ret til herfra at slutte, at det staar daarligt til. Stillin- gen kan kun bedømmes ved Oplysning om Forholdet mellem Aktiva og Passiva. »Egen Forretningsformue« er Forretningens oprindelige Formuebasis, men den samlede i Forretningen indestaaende Formue er Egen Forretningsformue + fremmed Kapi- tal. — Er »Egen Forretningsformue« kun ringe i Forhold til de i Virksomheden tje- nende fremmede Kapitaler, vil dette ofte føles af Forretningslederen gennem Afhæn- gighedsforholdet til Laanyderne (Kredito- rerne). For Føringen af Forretningsbøgerne gæl- der følgende. Det Regnskab, som føres over Mellemvæ- rende med den enkelte Person, kaldes en Konto, En Konto er, som vist i de nedenstaaende Eksempler (Skema 1 og 2), altid indrettet med to Rubrikker for Beløb. I den venstre Rubrik indføres, hvad den Person, hvis Navn staar over Kontoen, kommer til at skylde Forretningen, og i den højre hvad samme Person faar til gode hos Forretningen. Naar Kunden modtager Varer hos os uden at betale, bliver han Forretnin- gens Debitor (Skyldner) for Beløbet. Han siges at blive debiteret (skyldskrevet) for Beløbet. Dette anføres i Kontoens ven- stre Rubrik for Beløb, Debetrubrikken. D e- bet betyder Gæld for den Person, hvis Navn staar over Kontoen. Naar Leverandøren leverer (yder) os Va- rer udenatfaa Betaling straks, bliver han Forretningens Kreditor (Fordringshaver) for Beløbet. Han siges at blive kredite- ret (godskrevet) for Beløbet. Dette anføres i Kontoens højre Rubrik for Beløb, Kredit- rubrikken. Kredit betyder Tilgodehaven- de for den Person, hvis Navn staar over Kontoen. En Konto kan spænde over to modstaaen- de Sider, og i saa Tilfælde er den venstre Side Debetsiden og den højre Side Kredit- siden, (Nedenstaaende Skema 1). I Modsæt- ning til almindelige Bøger, som pagineres ved at mærke Siderne med fortløbende Tal, bliver vedkommende Regnskabsbog i dette Tilfælde folieret d. v. s. to modstaaende Si- der har samme Sidetal eller Løbenummer og danner et Folium, En Konto kan ogsaa holdes paa een Side, der da har to Rubrikker, Debetrubriken til venstre og Kreditrubriken til højre. (Neden- staaende Skema 2.) Denne sidste Form er almindelig i mindre Forretninger, Vedkom- mende Bog er da almindeligvis pagineret.