504
Bogholderi
Eksempler (Skema 1 og 2).
Den 16. Juli 1912: Vi leverer Gartner O. Den 20. Juli 1912:
Blom, Vanløse, Havefrø
ifølge Kontrabog for Kr.
56.00 paa Kredit.
Gartner O. Blom, Van-
løse, leverer os 3 kg
Jordbær å 70 Øre paa
Kredit.
Skema 1.
Debet.
Gartner O. Blom, Vanløse.
Kredit.
1912
Juli
16 Havefrø if. Kontrabog .... 56 00 1912 Juli 20 3 kg Jordbær å 70 Øre .... 2 10
Skema 2.
Gartner O. Blom, Vanløse.
1912
Juli 16 Havefrø if. Kontrabog
» 20 3 kg Jordbær å 70 Øre
Debet. Kredit.
Gartner O. Blom siges at blive debiteret
for Værdien af Havefrøet, og at blive kredi-
teret for Værdien af Jordbærrene, der tjener
som Afdrag paa Gartnerens Gæld.
Naar en Kunde, der skylder Forretnin-
gen Penge, afbetaler paa sin Gæld, enten
ved at betale et kontant Beløb eller ved at
levere os Varer, sker Noteringen ved, at
Beløbet for Afbetalingen anføres i Kontoens
højre Rubrik lor Beløb.
En Konto for en Person opstaar saaledes,
naar man samler alle de Regnskabsbeløb,
der vedrører den paagældende Persons
Regnskab.
Forskellen mellem Summerne af en Kontos
Debetbeløb og Kreditbeløb, hvilken Forskel
altsaa udtrykker den paagældende Persons
Gæld eller Tilgodehavende, kaldes Saldo
(Flertal: Saldi).
Er Summen af Debetbeløbene større end
Summen af Kreditbeløbene er Saldoen en
Debetsaldo.
Er Summen af Kreditbeløbene større end
Summen af Debetbeløbene er Saldoen en
Kreditsaldo,
Er Summen af Debetbeløbene og Kredit-
beløbene lige store, siges Kontoen at sal-
dere (balancere).
Naar en Leverandør, der har Penge
til Gode hos Forretningen, faar et Beløb
betalt af Forretningen som Afdrag, sker
Noteringen ved, at Afdragsbeløbet anføres
i Kontoens venstre Rubrik for Beløb.
Eksempler (Skema 3 og 4).
Den 12. August 1912: Aksel Larsen, Ryes- Den 2. Septbr. 1912: Vi betaler Aksel Lar-
gade 4, leverer os paa sen, Ryesgade 4, kon-
Kredit et Parti Kul tant Kr. 600.00.
til et Beløb Kr. 800.