Købmandens Haandbog

Bogholderi 507 eller hvert særligt Regnskabsforhold for sig. Hovedbogen indeholder saaledes altid det ordnede Regnskab for Forretningens Kunder og Leverandører og anlægges paa Grundlag af de to ved Statusopgørelsen udfærdigede Fortegnelser over Debitorer og Kreditorer. I Forretninger af større Omfang er det dog for Overblikkets Skyld praktisk at samle Regnskaberne over Mellemværendet med de enkelte Forretningsforbindelser i forskellige Hovedgrupper som f. Eks.: alt Mellemværende med Kunder under Kun- de Konto, udvisende det samlede Tilgode- havende for Kreditsalg. Alt Mellemværende med Leverandører under Leverandør Konto, udvisende den samlede Gæld for Kreditkøb. Alt Mellemværende med Banker og Penge- kreditorer under Bank- og Personkonto. Det specificerede Regnskab for den en- kelte Person indeholdes da i særlige Bibøger til Hovedbogen: Riskontro, Konto-Kurantbø- ger, undertiden mindre korrekt benævnt: Hovedbøger. Ved Maanedens Udgang sikrer man sig, at der er Overensstemmelse mel- lem Summen af de enkelte Konti i Kunde- eller Leverandør-Riskontroen og vedkom- mende Fælleskonto i Hovedbogen ved Konto- uddrag af Riskontroen. Afslutning. De vel førte Bøger letter nu i høj Grad Udarbejdelsen af Status. Naar den Næringsdrivende gennem Status- opgørelsen har bestemt sin Nettoformue eller »Egen Forretningsformue« ved Slutningen af Regnskabsaaret, undersøger han, hvor stor Formuen var ifølge forrige Statusopgørelse ved Aarets Begyndelse, og finder derved Formueforøgelsen, idet Nettoformuen ved Aarets Slut- ning 4- Nettoformuen ved Aarets Begyndelse = Formuefor øgel- sen i Aarets Løb. Naar der til Beløbet for denne Formue- forøgelse lægges Beløbet for den Nærings- drivendes private Forbrug (alt hvad han i Aarets Løb har udtaget i Form af Va- rer eller Penge af Forretningen) fremkommer den samlede Indtægt for Aaret. Tages der nu yderligere Hensyn til, at For- retningen bør svare Rente af den Ka- pital, som Indehaveren har givet den at virke med, lige saavel som Forretningen jo maa forrente ethvert Beløb, den har maattet laane hos fremmede, kan man ikke tale om Overskud af Forretningen (Nettofortjeneste), forinden der til Forretningens Driftsudgifter ogsaa er henregnet Rente af Indskudskapita- len (Nettoformuen), og man faar saaledes: Nettofortjenesten = Den samle- de Indtægt (Formueforøgelse + Privat- forbrug) -T- Rente af Indskuds- kapitalen. Den samlede Aarsindtægt for Forretnings- indehaveren, hvoraf denne vil have at svare Indkomstskat, stammer under denne Forud- sætning fra to Kilder, nemlig: a) hans per- sonlige Arbejde og b) hans Indskudskapital, a. Nettofortjenesten er Frugten af hans Arbejde. b. Renteindtægten er Frugten af hans Kapital. Kapitalen vil altid kunne for- skaffe ham Renteindtægt uden personligt Arbejde fra hans Side, hvad enten Kapi- talen anbringes i en Sparekasse til almin- delig Sparekasserente eller den udlaanes til en praktisk Virksomhed mod en fast aarlig Rente. Sammenligning af Størrelsen af »Egen Forretningsformue« ved Aarets Slutning og Begyndelse med tilbørlig Hensyntagen til Privatforbruget er den simpleste Fremgangs- maade til Paavisning saavel af Aarets skatte- pligtige Indtægt som af Nettofortjenesten; men det maa dog tilstræbes tillige at be- stemme Nettofortjenesten gennem en selv- stændig Opgørelse af Virksomhedens Brutto- fortjeneste og Driftsomkostninger for derved at blive sat i Stand til gennem den stær- kere talmæssige Belysning at bedømme Sundheden i Virksomhedens hele Drift, som vist ved Eksemplet nedenfor, 1) A. Nielsen ejer */i 1914 kontant 5.000 Ki. 2) Han køber den 2/i 1914 en Bil mod kontant Betaling for...... 4.500 — 3) I 1914 indkøres kontant ....... 9.000 — 4) Til Garage, Benzinforbrug og normal Vedligeholdelse af Bi- len medgaar i 1914 kontant.. 2.800 —