Købmandens Haandbog

506 Bogholderi Formuen lor Forretningen som saadan for- bliver under disse Forudsætninger uforan- dret, i det blot kontante Penge forvandles i Tilfælde a) til Bankbeholdning, b) til Varebeholdning, c) til Inventariebeholdning. II 1) Der betales Lønning til Bogholderen for den forløbne Maaned med 200 Kr. 2) Kniven i Hakkelsemaskinen er sprungen under Skæringen og for Indsættelsen af en ny Kniv betales 18 Kr. 3) Det for 630 Kr. købte Vareparti er solgt mod kontant for 710 Kr, Forretningens Formue bliver under de 3 sidste Forudsætninger forandret og formind- skes i Tilfælde 1) ved Forbrug af Arbejdskraft med 200 Kr, og 2) ved Udredelse af 18 Kr. for Fornyelse af en ødelagt Kniv til Hakkelsemaskinen, for i Tilfælde 3) at forøges ved Bruttoavancen paa solgte Vareparti med 80 Kr. Uagtet det heraf fremgaar, at de underl og II angivne Forretningstilfælde er af saa ulige Virkning, vanskeliggøres Forstaaelsen i det praktiske Liv gennem den begrebsfor- virrende Angivelse for samtlige Tilfælde af henholdsvis »Indtægt« og »Udgift« i Kasse- bogen, der ført med et Par enkelte ny Eks- empler ser saaledes ud: Indtægt. Maj 191*2. Udgift. 200 00 200 00 Af de i Kassebogen opførte Beløb berø- res Indtægtsregnskabet kun af Beløbet for Provision for Kaffe: 500 Kr. og Udgiftsregn- skabet kun af Beløbet som Løn til Boghol- deren: 200 Kr., medens de 2 andre Beløb, der opføres henholdsvis som Indtægt: Hævet 500 Kr. i Banken og som Udgift: Indsat i Banken: 200 Kr. er Drifts- eller Indtægts- og Udgiftsregnskabet ganske uvedkommende. Naar der er ofret dette Forhold, som fore- kommer adskillige ligesaa selvfølgeligt som ubetydeligt, en saa indgaaende Omtale, er det, fordi det er af saa stor Betydning ved den regnskabsmæssige Bedømmelse at se ganske klart paa dette Forhold, medens Uklarhed kan medføre saadanne vilde Skud, som efternævnte. En Landkommune udskrev i et enkelt Aar ikke nogen Skat, fordi Regnskabet viste tilstrækkeligt Overskud til Dækning af det følgende Aars løbende Ud- gifter, men det kedelige ved Sagen var, at dette »Overskud« saa langt fra at stamrpe fra nogen naturlig »Indtægt« hidrørte fra et Laan, som endnu ikke var kommet til An- vendelse ved Etableringen af et kommunalt Vandværk. Da Vandværksentreprenøren præsenterede sin Regning for Kommunekas- sereren, var Kassen tom. — En af vore store Kommuner udmærkede sig indtil for kort Tid siden ved at opføre normale Ved- ligeholdelsesudgifter som Forøgelse af Akti- verne. Kommunalbestyrelsen studerede med Spænding de Beløb, hvormed Aktiverne oversteg Passiverne, og glædede sig, naar »Formuen« voksede, selv om man vitterligt paa denne Maade kunde have faaet den til at stige ved f. Eks. at rive det halve af Hospitalskomplekset ned. Endnu blot: I Regnskaber for Sparekasse- virksomheder støder man ofte i Ekstraktud- draget af Bevægelserne for Kassebeholdnin- gen i Aarets Løb ganske meningsforstyrren- de paa Overskriften: »Indtægt« og »Udgift« som om et Indskud fra en Sparer medførte en Indtægt eller Formueforøgelse og et se- nere Uddrag havde nogen som helst For- bindelse med Begrebet om Udgift eller For- mueformindskelse for Sparekassevirksomhe- den. For at gøre Uklarheden fuldstændig, genfindes »Indtægt« og »Udgift« i den rette Forbindelse ved Opstillingen af Sparekas- sens Beregning over Aarets indtjente og ved Administrationen forbrugte Beløb, Memorialen, Primanotaen, Bogførings- kladden eller Huskebogen indeholder alle de Poster, der ikke hører hjemme i Kasse- bogen, altsaa væsentligst Regnskab over Køb og Salg af Varer paa Kredit. Posterne i Kassebogen og Memorialen føl- ger efter hverandre ganske saaledes som de er forefaldne i Tidsfølge. I Hovedbogen samles Posterne fra Kassebogen og Memorialen for hver Person