Købmandens Haandbog

22 Handelsretten maal fra den forurettedes Side ved Dom kendes uberettiget til at bruge Mær- ket eller falholde Varerne. Er vedkommende vidende om den andens bedre Ret, kan han tillige straffes med Bøder (200—2000 Kr.) og i Gentagel- sestilfælde med saadanne Bøder eller Fæng- sel, Endvidere kan han tilpligtes til at e r- statte den forvoldte Skade, bort- tage de ulovlig anbragte Mærker, eller i fornødent Fald tilintetgøre Varerne eller deres Indpakning, forsaavidt de endnu er i hans Besiddelse eller iøvrigt staar til hans Raadighed. (1890 § 12). Disse Bestemmelser om Haandhævelsen af Retten gælder ogsaa overfor den, der gen- giver en andens Navn eller Varemærke, vel ikke uforandret, men saaledes at Navnene eller Mærkerne let kan forveksles. (1890 § 13). REGISTRETS OFFENTLIGHED. Det er tilladt alle og enhver at faa Oplys- ning af Varemærkeregistret enten ved Ef- tersyn (gratis) eller Udskrift (2 Kr,), dog uden Gengivelse af selve de registrere- de Afbildninger (1890 § 18). UDLÆNDINGE. Ved kgl. Anordning kan det med Hensyn til et fremmed Laud under Forudsætning af Gensidighed bestemmes, at Eneretsbeskyt- telsen tildeles Personer, der driver Forret- ning i vedkommende Land. Anmeldelsen skal dog godtgøre, at han opfylder Betingel- serne for Eneretsbeskyttelse i det fremme- de Land, og han kommer ikke til at nyde større Beskyttelse her end der. Endvidere skal han vedtage Sø- og Handelsretten i Kø- benhavn som Værneting og opgive en Fuld- mægtig her i Landet, som kan modtage Søgs- maal paa hans Vegne (1890 § 14). Overenskomster om Indførelse af saadan Ordning er truffet med forskellige Lande dels som særlige Traktater med nogle enkel- te Lande, dels ved Danmarks Tiltrædelse af en international »Union til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret«, I Forhold til de øvrige Lande i Unionen gælder dels, at Varemærker skal registreres her i den Form, hvori de er gyldige i ved- kommende fremmede Land, dels at Anmel- delsen her skal ske senest inden 4 Maaneder efter, at Varemærket er anmeldt i det frem- mede Land. LURMÆRKET. Som en ganske særlig Form for Varemær- ker maa nævnes det ved Lov Nr. 129 af 12. April 1911 indførte Fællesmærke, hvormed skal forsynes alt Smør af en vis Beskaffen- hed — nemlig det, der tilvirkes af pasteuri- seret (til 80 Gr. Celsius opvarmet) Fløde, dog ikke Vallefløde, eller Mælk med Vand- indhold af ikke over 16 pCt. — der frem- stilles her i Landet paa de til Kontrol antag- ne Mejerier. Dette Mærke indeholder Afbildning af en Lur og benævnes »Lurmærket«. Den Be- skyttelse, det nyder, viser sig deri, at Mær- ket selv og Mærker, der kan forveksles med det eller som indeholder Afbildninger af en Lur i hvilken som helst Forbindelse, ikke uden Lovhjemmel eller uden Landbrugsmini- sterens Tilladelse maa forefindes paa andre Varer eller paa Indpakningen for andre Va- rer end Smør af den nysnævnte Beskaffen- hed og fremstillet paa de nævnte Mejerier. Mærker, der indeholder en Afbildning af en Lur i hvilken som helst Forbindelse, maa ikke registreres som Varemærke for nogen som helst Slags Varer. Varemærker, der ved Lovens Ikrafttræden allerede var ind- registreret og indeholdt Afbildning af en Lur, maa nu ikke anvendes til Fødevarer. Lurmærket kan forøvrigt registreres som »Fællesmærke«, se nedenfor. Som en særegen Art Varemærke kan des- uden nævnes de Navnestempler, der paatrykkes Guld- og Sølvarbejder, se heroin Lov Nr. 55 af 5. April 1888. FÆLLESMÆRKER. I Lov Nr. 129 af 29. April 1913 er der gi- vet Bestemmelser om de saakaldte Fælles- mærker. Herefter kan Foreninger, der har til Formaal at varetage erhvervsmæs- sige Fællesinteresser for deres Medlemmer, — selv om de ikke driver Næ- ring — ved Registrering opnaa Eneret for deres Medlemmer til Benyttelse af Fælles- mærker, der i den almindelige Omsætning