Købmandens Haandbog

Handelsretten 23 skal tjene til at adskille Medlemmernes Va- rer fra andres eller til Kontrol, Samme Adgang tilkommer der danske offentlige Myndigheder, der vare- tager erhvervsmæssige Fællesinteresser for Grupper af Statsborgere. For disse Mærker gælder Re g- lerne om Varemærker med følgende Tilføjelser: 1) Anmeldelsen skal foruden de ved Varemærker krævede Oplysninger m. v. in- deholde Oplysning om Betingelserne for Be- rettigelsen til at benytte Mærket saavelsom om Vedtægternes Angivelse af, hvilke Rettig- heder og Forpligtelser Indgreb i Eneretten medfører, samt for Foreningers Vedkom- mende om deres Formaal og om, hvem der er berettiget til at optræde paa deres Vegne. 2) Offentlige Mærk er og Vaa- ben kan optages i Fællesmærkerne, naar Hjemmel dertil haves. 3) Fællesmærkerne indføres i en særlig Afdeling af Varemærkeregistret. 4) Overdragelse af registreret Fæl- lesmærke kan ikke finde Sted. 5) Ved Dom kan Regis treringen fordres ophævet af enhver: a. naar den Forening, som er Mærkets In- dehaver, ophører at bestaa; b. naar de Betingelser, under hvilke Anmel- delsen er sket, i væsentlig Grad er for- andrede; c. naar Foreningen — trods stedfunden Paa- mindelse — ikke drager dem til Ansvar, der gør uberettiget Brug af Mærket. 6) Den Erstatningspligt, der paahviler den, der har gjort Indgreb i den ved et Fælles- mærkes Registrering stiftede Eneret, omfat- ter ikke blot den Skade, som maatte være paaført selve Mærkeindehaveren, men og- saa den, der maatte være foraarsaget de til Mærkets Benyttelse berettigede. 11. PATENTER, Patent kaldes det offentlige Aktstykke, hvorved der meddeles Eneret paa en Op- findelse. PAA HVILKE OPFINDELSER KAN DER FA AS PATENT? Efter dansk Ret (Lov 13. April 1894) kan Patent meddeles Opfindelser, der kan ud- nyttes i Industrien eller hvis Frem- stilling kan gøres til Genstand for indu- strielt Erhverv. Uden Beskyttelse er saale- des den blot videnskabelige Erkendelse af Naturkræfters Virken samt Metoder, der uden at være knyttet til et særligt Apparat kan anvendes f. Eks. i Landbrug. UDELUKKEDE FRA PATENT er dog Opfindelser, 1) der er uden al væsentlig Betydning, 2) hvis Udøvelse strider mod Lov, Ærbar- hed eller den offentlige Orden, 3) der paa den Tid, da Ansøgning om Pa- tent indgives, allerede findes saaledes be- skrevne i almindelig tilgængeligt trykt Skrift (ogsaa udenlandsk) eller her i Lan- det er bragt saa aabenlyst i Anvendelse, at sagkyndige derigennem er i Stand til at udøve Opfindelsen (det er derimod ligegyldigt, om den e r udøvet). 4) Endvidere er undtaget Opfindelser af Lægemidler, Nærings- eller N y- delsesmidler og af Fremgangsmaa- der ved Tilvirkning af Næringsmidler (§ 1). Det antages, at der ogsaa ved Ny- delses- og Lægemidler kun tænkes paa spiselige Ting. 5) Ingen kan, saalænge han er ansat i S t a- t e n s Tjeneste og i et Tidsrum af 3 Aar efter Udtrædelsen deraf, uden vedkom- mende Ministeriums Samtykke faa Pa- tent paa en Opfindelse, om hvilken det kan antages, at han helt eller delvis er naaet til den gennem sit Arbejde for Sta- ten, (§ 3). HVEM HAR RET TIL AT FAA PATENT? Retten til Patentet tilkommer alene Op- finderen eller den, han har overdraget Ret- ten til, eller til hvem den paa anden Maade lovlig er overført, være sig ved Arv, Udlæg o. s. v. Hvad særlig Opfinderens Kreditorer angaar, gælder, at de vel ikke kan søge Fyl- destgørelse i Retten til at faa Patentet, men derimod nok i den ved et saadant erhverve- de Ret. Hvis flere søger om Patent paa samme eller væsentlig samme Opfindelse, skal den, der først har indleveret Ansøgning, gaa for- ud. (§ 3).