Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
______________ 534 _________________________________________________________ Bogholderi ________________________________ Paa Kontoens modsatte Side læses: Kassa-Konto. Kredit = tilgode, Pr. = Ved, diverse — forskellige, Debitorer = Skyldnere 52.400 Kroner. Af Journalen fremgaar, at disse Skyld- nere er: Inventarie-Konto for ..... 500 Kr. Vare-Konto - ..... 38.050 - ..... ..... ..... do. - ..... 12.000 - do. - 600 - Privat-Konto - .......... 300 - Omkostnings-Konto - ........... 950 - Hovedbogens øvrige Konti føres ganske som Kassa-Konto. Ved at gennemblade Hovedbogen faar Købmanden et let Overblik over, hvad der i Maanedens Løb er foregaaet i Forretningen eller Bevægelsen paa de enkelte Konti. Ligesom Kassa-Kontoens Debetside viser, hvor meget der kontant er indgaaet i No- vember Maaned, og dens Kreditside, hvor meget der i samme Maaned kontant er ud- betalt, viser Vare-Kontoens Debet-Side det Beløb, der er anvendt til Vare- køb, og dens Kreditside det Beløb, der er indkommen ved Varesalg, og saa fremdeles. Man overbeviser sig om Journalindførel- sernes formelle Rigtighed i Hovedbogen ved at udarbejde en Raabalance, d. v. s. fra Hovedbogens forskellige Konti ved Maane- dens Udgang at notere de indførte Beløb ud paa en Liste. Debet for sig og Kredit for sig. Summen af alle Hovedbogens Debet- summer skal da være lig Summen af dens Kreditsummer. Kolonnejournal, Riskontro og Hovedbog føres Maaned for Maaned som her antydet for November Maaned. Afsluttende Bemærkninger. Brutttofortjenesten kan altid ses af de vedkommende Varekonti, naar Vær- dien af den tilstedeværende Varebeholdning efter en foretagen Opgørelse er bekendt, hvad nedenstaaende Eksempler viser. Det er rigtigst at stifte Bekendtskab med de lidt forskellige Veje, der kan vælges til Paavisning af Bruttofortjenesten. I, a. Det ligger nærmest at bestemme Bruttofortjenesten (B.) som Forskellen mel- lem Udsalgsprisen (U.) og Indkøbsprisen for solgte Varer (i). Vi indkøber 2/± 1908: 1200 kg Ost å 60 Øre pr. kg paa Kredit fra Mejeriet »Tri- folium«. Som Modtager debiteres: Oste-Konto. Som Yder krediteres: Mejeriet »Trifolium«. Den a8/i 1908 sælges 800 kg Ost å 95 Øre pr. kg mod kontant Betaling. Oste-Konto ser da saaledes ud: Debet. Kredit. 1908. ’/i. 1200 kg Ost å 60 Øre........ Kr. 720,00 1908. 28/i. 800 kg Ost å 95 Øre........ Kr. 760,00 Den 31/i 1908 vejes Beholdningen af Ost op til 371 kg, der å 58 Øre pr. kg har en Værdi af Kr. 215,18. Den samlede Indkøbspris (I) = i (Indkøbs- pris for solgt Varekvantum) 4- Li (Lagerbe- holdning til Indkøbspris) +T (Svind og (eller) Tab ved Prisfald paa Lagerbeholdningen), hvoraf følger: i 4- T = I -j- Li eller i + T = (I) 720 Kr. 4- (Li) 215 Kr. 18 Øre = 504 Kr. 82 0., og Bruttofortjenesten (B.) er herefter = Udsalgsprisen (U.) -j~ [Indkøbs- prisen for solgte Varer (i) + Svind og Pris- tab paa Lagerbeholdningen (T,)] eller B = (U.) Kr. 760 4- (i + T) Kr. 504,82 = Kr. 255,18. b. Heraf udledes atter den meget benyt- tede Anvisning: