Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
______________
534
_________________________________________________________
Bogholderi
________________________________
Paa Kontoens modsatte Side læses:
Kassa-Konto.
Kredit = tilgode, Pr. = Ved, diverse —
forskellige, Debitorer = Skyldnere 52.400
Kroner.
Af Journalen fremgaar, at disse Skyld-
nere er:
Inventarie-Konto for ..... 500 Kr.
Vare-Konto - ..... 38.050 -
.....
.....
.....
do. - ..... 12.000 -
do. - 600 -
Privat-Konto - .......... 300 -
Omkostnings-Konto - ........... 950 -
Hovedbogens øvrige Konti føres ganske
som Kassa-Konto.
Ved at gennemblade Hovedbogen faar
Købmanden et let Overblik over, hvad der i
Maanedens Løb er foregaaet i Forretningen
eller Bevægelsen paa de enkelte Konti.
Ligesom Kassa-Kontoens Debetside viser,
hvor meget der kontant er indgaaet i No-
vember Maaned, og dens Kreditside, hvor
meget der i samme Maaned kontant er ud-
betalt, viser Vare-Kontoens Debet-Side det
Beløb, der er anvendt til Vare-
køb, og dens Kreditside det Beløb, der
er indkommen ved Varesalg, og
saa fremdeles.
Man overbeviser sig om Journalindførel-
sernes formelle Rigtighed i Hovedbogen ved
at udarbejde en Raabalance, d. v. s. fra
Hovedbogens forskellige Konti ved Maane-
dens Udgang at notere de indførte Beløb ud
paa en Liste. Debet for sig og Kredit for
sig. Summen af alle Hovedbogens Debet-
summer skal da være lig Summen af dens
Kreditsummer.
Kolonnejournal,
Riskontro og
Hovedbog
føres Maaned for Maaned som her antydet
for November Maaned.
Afsluttende Bemærkninger.
Brutttofortjenesten kan altid ses
af de vedkommende Varekonti, naar Vær-
dien af den tilstedeværende Varebeholdning
efter en foretagen Opgørelse er bekendt,
hvad nedenstaaende Eksempler viser.
Det er rigtigst at stifte Bekendtskab med
de lidt forskellige Veje, der kan vælges til
Paavisning af Bruttofortjenesten.
I, a. Det ligger nærmest at bestemme
Bruttofortjenesten (B.) som Forskellen mel-
lem Udsalgsprisen (U.) og Indkøbsprisen for
solgte Varer (i).
Vi indkøber 2/± 1908: 1200 kg Ost å 60
Øre pr. kg paa Kredit fra Mejeriet »Tri-
folium«.
Som Modtager debiteres: Oste-Konto.
Som Yder krediteres: Mejeriet »Trifolium«.
Den a8/i 1908 sælges 800 kg Ost å 95 Øre
pr. kg mod kontant Betaling.
Oste-Konto ser da saaledes ud:
Debet.
Kredit.
1908.
’/i. 1200 kg Ost å 60 Øre........ Kr. 720,00
1908.
28/i. 800 kg Ost å 95 Øre........ Kr. 760,00
Den 31/i 1908 vejes Beholdningen af Ost
op til 371 kg, der å 58 Øre pr. kg har en
Værdi af Kr. 215,18.
Den samlede Indkøbspris (I) = i (Indkøbs-
pris for solgt Varekvantum) 4- Li (Lagerbe-
holdning til Indkøbspris) +T (Svind og (eller)
Tab ved Prisfald paa Lagerbeholdningen),
hvoraf følger:
i 4- T = I -j- Li eller
i + T = (I) 720 Kr. 4- (Li) 215 Kr. 18 Øre
= 504 Kr. 82 0., og Bruttofortjenesten (B.) er
herefter = Udsalgsprisen (U.) -j~ [Indkøbs-
prisen for solgte Varer (i) + Svind og Pris-
tab paa Lagerbeholdningen (T,)] eller B =
(U.) Kr. 760 4- (i + T) Kr. 504,82 = Kr.
255,18.
b. Heraf udledes atter den meget benyt-
tede Anvisning: