Købmandens Haandbog

_____________ 535 ___________________________________________________________ og Kontoen ser saaledes ud: Oste-Kontoen viser, at der indtil Udgangen af Januar for solgt Ost er indgaaet...............Kr. 760,00 Tænker man sig Lageret solgt el- ler overdraget Balance-Kontoen å 58 Øre pr. kg vil Kontoen yderligere blive krediteret .... - 215,18 Bogholderi hvorefter ialt er indgaaet et Be- løb af .........................Kr. 975,18 medens der kun er udgivet .... - 720,00 altsaa Bruttofortjeneste........ Kr. 255,18 Debet. 1908. ’/i. 1200 kg Ost å 60 Øre ...... Kr. 720,00 Denne Fremstilling er dog kun en direkte Anvendelse af Anvisningen foran under I a., idet man nemlig ved at skrive Lagerets Værdi paa Oste-Kontoens Kreditside faktisk trækker dette Beløb, Kr. 215,18, fra Ind- købsprisen Kr. 720 paa Kontoens Debetside, jvfr. foran Side 505, til Bestemmelse af Ind- købsprisen for solgte Varer (i) + Svind og Prisfald paa Lageret (T.), hvilke sidste Stør- relser (i + T) saa efter Formen for Beløbe- nes Anbringelse paa Kontoen fradrages Ud- salgsprisen (U.) til Bestemmelse af Brutto- fortjenesten (B.). Anmærkning: Betænkeligheden ved at an- vende Bogstavbetegnelser er veget for Hen- synet til den Klarhed i Fremstillingen, som Debet. Cykel-Konto _____________ 2/± (10 Cykler å 100 Kr.) ....... 1.000 Kr. Forholdet vil fra Ove Larsens Standpunkt den 2/i bedømmes saaledes: »Jeg raader over eller ejer 10 Cykler til Beløb 1.000 Kr., men da jeg ikke har betalt Beløbet af min egen Lomme, skyldes dette til Forretningen og inden for Forretningen igen til den Gren eller Del deraf, som be- nævnes Kassa-Konto, og jeg begynder som Leder af Cykelforretningen paa bar Bund eller med 0.« Lederen af Cykelafdelingen tager altsaa Arbejdet op paa bar Bund. Hvad Cykel- Kontoen ved Afslutningen ejer, ud over hvad den skylder bort, viser da Bruttofortjenesten ved Cykelsalget. Kredit. _________ 1908. 28/i. 800 kg Ost å 95 Øre........ Kr. 760,00 31/i. Lager (Pr Balancen-Kt.) 371 kg Ost å 58 Øre.............. - 215,18 herved formentlig vindes for den, der vil forfølge Beregningen af Bruttofortjenesten. Teorien maa her underbygge Praksis. IL Det kan dog være praktisk at vænne sig til at bestemme Bruttofortjenesten ved Sammenligning af Vare-Kontoens Saldo og Varebeholdningens Værdi. En Fremgangs- maade, der ved nærmere Betragtning, umid- delbart udledes af Fremstillingen under I. a. Vi indkøber den 2/i 1908 10 Cykler å 100 Kr. pr. Stk. og betaler Cyklerne kontant, idet vi forudsætter, at Ove Larsen skal lede Forretningens Cykelafdeling. Som Modtager debiteres: Cykel-Konto. Som Yder krediteres: Kassa-Konto. (Ove Larsen) Kredit 4/i (2 Cykler å 125 Kr.) ......... 250 Kr. Vi forudsætter, at der den 4/i sælges 2 Cykler mod kontant Betaling å 125 Kr. pr. Stk. Som Modtager debiteres: Kassa-Konto. Som Yder krediteres: Cykel-Konto. Vi ser den 4/i atter Forholdet fra Ove Lar- sens Standpunkt; 1) Begyndt med 0. 2) S k y 1 d e r Kr. 1000,00 4- Kr. 250,00 = 7 5 0 Kr. (Cykel-Kontoens Saldo). 3) E j e r 10 4- 2 Cykler = 8 Cykler å 100 Kr. == 800 Kr. (Varebeholdningens Vær- di). 4) Altsaa tjent 50 Kr.