Købmandens Haandbog

44 Handelsretten tale mod Konnossement (»kontant mod Kon- nossement« eller lignende) eller til at akcep- tere Veksel mod Konnossement, kan han ikke nægte Betaling eller Akcept, fordi den solgte Vare ikke endnu er kommen frem, eller han ikke har haft Adgang til at undersøge den. Naar Betaling eller Akcept kræves mod Konnossement, maa Regning paa Varen være kommen Køberen i Hænde, hvorhos Konnos- sementet, saafremt Sælgeren har paataget sig Varens Forsikring, maa være ledsaget af Forsikringspolice. Hvad foran er bestemt, finder tilsvarende Anvendelse, naar Køberen har forpligtet sig til at betale mod saadant Fragtbrev, som omhandles i § 16. HANDELSKOMMISSION. Ved Afslutning af Køb og Salg benyttes meget ofte Mellemmænd. Tidligere er omtalt Agenter og Handelsrejsende. Disse slutter jo i Reglen Aftaler, ikke blot for en andens (Firmaets) Regning, men ogsaa i dennes Navn. En mere selvstændig Virksomhed har Kommissionæren, hvorved forstaas en Person, der paatager sig for en andens, Kommittentens Regning men i eget Navn at slutte Handelsaftaler med Tredjemand. Disse Aftaler kan være af meget forskellig Natur, Her tænkes kun paa Indkøbskom- mission og Salgskommission. Naar Varer er overgivet Kommissionæren til Salg, kaldes Forholdet sædvanlig Konsignation, Kommissionærens Pligter er: at besørge Forretningen paa bedste Maade, herunder, saa vidt muligt, følge Kommittentens Or- dre, aflevere Varer, han eventuelt faar i sin Besiddelse, paa forsvarlig Vis, sende Kommittenten Meddelelse, saasnart Forret- ningen er afsluttet, tilstille ham indkøbte Varer eller betale Købesummer, samt af- lægge behørigt Regnskab. Forsømmer Kom- missionæren disse Pligter til Skade for Kom- mittenten, ifalder han Erstatningsansvar overfor denne. Endvidere kan det udtrykkelig være aftalt — hvilket ofte sker i Handelskommission — at Kommissionæren skal staa del c r e- der e, hvilket vil sige, at han som Selv- skyldnerkautionist indestaar for, at den Tredjemand, med hvem han handler, opfyl- der sine Forpligtelser, Kommissionens Ret bestaar navnlig i at blive holdt skadesløs for de Udgifter, han har haft, og i Kravet paa Provision. Denne er i Mangel af særlig Aftale eller særlig Sædvane 2 pCt. For del credere be- regnes desuden meget almindelig en særlig Godtgørelse af 1 pCt.. For sine Krav har Kommissionæren Sikkerhed i de Varer, han maatte sidde inde med for Kommitten- ten. Overfor den Tredjemand, med hvem Kommissionæren handler, er det Kommis- sionæren alene, der bliver forplig- tet, idet han jo optræder i eget Navn. Dog er Kommittenten ubetinget bundet ved Kom- missionærens Overdragelse af de konsignerede Varer til Tredjemand, selv om Kommissionæren derved har over- skredet Kommittentens Ordre, Den ved Sal- get indvundne Købesum tilkommer na- turligvis Kommittenten; men hvis den be- staar i rede Penge (eller Ihændehaverpapi- rer), gaar den jo sædvanligvis ind i Kom- missionærens almindelige Beholdning; og hvis Kommissionæren derfor — inden Pen- genes Udbetaling til Kommittenten — skulde gaa Fallit, kan Kommittenten ikke fordre dem udleveret af Boet, men maa for sit Krav konkurrere med de andre Kreditorer. Kun hvis Pengene skulde foreligge indivi- dualiserede, f. Eks. i forseglet Konvolut, har Kommittenten Fortrinsret til dem. Ved I n d- købskommissioner tilhører Va- rerne, saasnart de er købt, Kommit- tenten; og denne kan derfor i tilfælde af Kommissionærens Fallit forlange dem ud- leveret af Boet. Men, som før omtalt, har Kommissionæren for sine Krav mod Kom- mittenten Sikkerhed i Varerne; og han kan derfor nægte at udlevere dem, indtil Kom- mittenten har betalt ham hans lilgodeha- vende, 9. KAPITEL. OM URIGTIG VAREBETEGNELSE OG ILLOYAL KONKURRENCE. Mod urigtig Varebetegnelse gaves der i dansk Ret allerede Regler ved Loven af 27.