Købmandens Haandbog

Handelsretten 45 April 1894. Derimod havde vi før 1912 ingen særlige Lovregler mod illoyal Konkurrence. Ved Lov Nr. 137 af 8. Juni 1912 er der imid- lertid givet en Række Regler herimod; og samtidig har denne Lov gentaget de i den ældre Lov af 1894 givne Regler om urigtig Varebetegnelse. 1. URIGTIG VAREBETEGNELSE. Den, der sælger eller til Salg udbyder Varer, maa ikke paa disse, deres Etiket- ter eller Indpakning eller ved Skiltning, paa Regninger, Fakturaer eller andre Forret- ningsdokumenter have anbragt Betegnelser, som 1) enten indeholde en urigtig Angivelse med Hensyn til Varens Frembringelsessted (eller Land), Art, Stof eller Tilvirknings- maade eller dog ere af en saadan Beskaf- fenhed, at de ere egnede til at bibringe en fejlagtig Antagelse i nogen af de nævn- te Henseender, eller 2) ere egnede til at bibringe Køberne den Anskuelse, at samtlige de i Forretningen førte forskellige Varesorter hidrører fra samme Frembringelsessted (eller Land) eller have samme Tilvirkningsmaade, uag- tet dette kun delvis er Tilfældet, eller 3) urigtig angive, at Varen er bleven udmær- ket ved Udstillinger eller har faaet An- befalinger fra Myndigheder eller har er- hvervet endnu gældende Patentbeskyt- telse. Overtrædelse heraf straffes med Bøder fra 50 til 2000 Kr. Straffen kan dog under skær- pende Omstændigheder, navnlig i hyppigere Gentagelsestilfælde, stige indtil simpelt Fængsel i 6 Maaneder, Domfældte skal derhos, for saa vidt de urigtig betegnede Varer endnu ere i hans Besiddelse eller i øvrigt staa til hans Raa- dighed, ved Dommen tilpligtes at rette den urigtige Betegnelse eller, hvis Varerne ikke ere forfærdigede her i Landet, da, for saa vidt han foretrækker dette, at udføre dem af Landet. (§ 1). Udbredes den urigtige Varebetegnelse ved Bekendtgørelser i Pressen, Løbesedler eller Skiltning af særlig iøjnefaldende Art, be- tragtes dette som en skærpende Omstæn- dighed. (§ 2). Paa Betegnelser, der indeholde en urigtig Angivelse af Varens Frembringelsessted (urigtigt Stednavn), kommer foranførte Straf- febestemmelser ikke til Anvendelse, naar den paagældende Betegnelse er gaaet over til efter den almindelige Opfattelse eller Skik og Brug i Handelen at angive Varens Art og Tilvirkningsmaade eller lignende og ikke Stedet for dens Frembringelse, Ved kongelig Anordning skal det dog, hvor offentligretlige Hensyn gøre det ønskeligt, kunne fastsættes, at visse Betegnelser er undtagne fra denne Regel. Overtrædelse af en saadan Anordning anses med den i § 1 foreskrevne Straf, Betegnelser, der bestaar i Angivelse af Mønt, Maal og Vægt, betragtes ikke som en Angivelse af Varens Frembringelsessted. At der til en Varebetegnelse er brugt et andet Sprog end det Lands, hvori Varen er frembragt, eller hvorfra den er indført, er ikke i og for sig at anse som urigtig Vare- betegnelse, men Afgørelsen heraf beror til- lige paa Varebetegnelsens ydre Form og Ind- hold. En Betegnelse, som i og for sig maatte anses for en urigtig Angivelse af en Vares Frembringelsessted, skal ikke anses som saa- dan, naar der ved en tydelig og holdbar Til- føjelse er givet Oplysning om Varens virke- lige Frembringelsessted. (§ 3). Det er forbudt her i Landet at sælge eller til Salg udbyde Varer, paa hvilke eller paa hvis Etiketter eller Indpakning er anbragt det i Genferkonventionen af 6. Juli 1906, jfr. Bekendtgørelse Nr. 174 af 24. Juli 1907, omhandlede Emblem og Kendemærke for Hærens Sundhedstjeneste fastsatte Mærke, det røde Kors paa hvid Bund, der er dan- net ved Ombytning af Farverne i det svejt- siske Edsforbunds Vaaben, eller Betegnelsen »Røde Kors«, »Genfer Kors« eller lignende til Mærket svarende Betegnelse eller Be- nævnelse. Overtrædelse af denne Bestemmelse straf- fes med Bøde paa indtil 100 Kr. Med samme Straf anses den, der uhjem- let benytter nævnte Mærke, Betegnelse eller Benævnelse paa Skilte, i Bekendtgørelser, paa Regninger, Fakturaer eller andre For- retningsdokumenter. (§ 4).