Købmandens Haandbog

48 Handelsretten 2) Andre Laan, navnlig de almindelige Lejlighedslaan, kan Laantageren til- bagebetale ogsaa før den aftalte Tid. Naar ingen Tid er fastsat, maa det antages, at Forfaldsdagen d. v. s. den Dag, da Kreditor kan forlange Pengene betalt, indtræder 1) for den førstnævnte Slags Laan efter O p- s i g e 1 s e, sædvanlig med 3 Maaneders Varsel til Juni eller December Termin. 2) For den anden Slags Laan paa Begæ- ring fra Laangiverens Side. Endvidere vil Undladelse af at betale skyl- dige Renter og Afdrag i Reglen have den Virkning, at hele Laanet forfalder til Beta- ling straks; ved »staaende Obligationer« har Laantageren dog 8 Løbedage udover For- faldsdagen, idet de sædvanlige Betalingster- miner som bekendt er 11.—18. Juni og 11.— 18. December, 2. RENTER. Om der skal betales Renter, er gerne af- talt, ligesaa disses Størrelse. Hvis intet er aftalt om Renter, skal saadanne dog beta- les, hvis det ved det paagældende Slags Laan er hjemlet ved Sædvane, f. Eks. Han- delssædvane,* Ellers betales ingen Renter. Naar Størrelsen af Renterne ikke er aftalt, kan man gaa ud fra 4 pCt. som det normale i Gældsforhold i Almindelighed, men i Handelsforhold 6 pCt. Det er tilladt at tage saa høje Renter, det skal være. Kun ved Udlaan mod Sikkerhed i fast Ejendom er det forbudt at tage over 4 pCt. og da, hvad enten Renten tages som Rente eller i den Form, at der udste- des et Gældsbevis for et større Beløb end virkelig modtaget. Enkelte Institutio- ner (navnlig Nationalbanken, Landmands- banken og adskillige Kreditforeninger) har dog Tilladelse til at tage 6 pCt.; endvidere kan enhver faa Bevilling (gratis) til at svare indtil 6 pCt.. Disse Bevillinger med- deles nu ret formløst, idet Retsskriveren giver dem, efter blot mundtlig Begæring, ved en simpel Paategning paa Obligationen (Lov Nr. 52 af 27. Marts 1912). Overtrædelse af dette Forbud mod at tage højere Rente end 4 pCt. ved faste Ejendom- * I staaende Obligationsferhold svares ordentligvis Renter. me (uden Bevilling) har dels den Virkning, at Laangiveren straffes, dels at Laanmodta- geren ikke er pligtig at betale den aftalte for høje Rente, men hvis han allerede har betalt den, kan han ikke gøre Krav paa no- gen Tilbagebetaling. B. GÆLDSBREVE. Baade for Gældsforpligtelser, der hidrører fra Laan og dem, der hidrører fra anden Skyld, er det af Betydning, at der udstedes skriftlig Erkendelse af Gælden og Erklæring fra Skyldneren om at ville betale det skyl- dige. Vel er Gældsforpligtelser gyldige uden Gældsbrev, men i Tilfælde af Proces er det vanskeligere for Fordringshaveren at godt- gøre sin Ret. Gældsbrev derimod giver baa- de Fordringshaveren og dem, der efter ham overtager Gældsbrevet, en bedre beskyttet og mere ubetinget Ret. 1. For Fordringshaveren selv giver Gælds- brevet først den Fordel, 1) at han i en Proces ikke behøver at be- vise sin Ret udover at fremlægge Gælds- brevet, og det bliver da Modpartens Sag at søge at bevise, at Gældsbrevet ingen Betyd- ning har. Dette kan navnlig ske paa 2 Maa- der: 2) Den indstævnte paastaar, at Gældsbre- vet er f a 1 s k, og han skal i saa Fald aflæg- ge E d derpaa; hvis han ikke gør det, maa han betale efter Gældsbrevet. 3) Den indstævnte indrømmer, at Gælds- brevet formelt er i Orden, men paastaar, at det reelle Indhold ikke svarer til Gælds- brevets Udsigende, f. Eks. at et Laan vel er aftalt og Gældsbrev udfærdiget, men at han alligevel ikke har faaet Pengene udbetalt og selvfølgelig heller ikke bør betale dem tilbage. Naar den indstævnte gør saadanne og lig- nende Indvendinger gældende, maa han selv bevise dem; hvis han ikke kan, dømmes han til at betale eiter Gældsbrevet. b) Dernæst har Fordringshaveren, der har Gældsbrev, den Fordel, at hvis Skyldneren af en anden Aarsag har et Krav paa ham, som der ikke er udstedt Gældsbrev for, kan Skyldneren ikke benytte dette Krav til Modregning.