Købmandens Haandbog

Handelsretten 49 2. Den, der af Fordringshaveren har faaet Gældsbrevet overdraget, giver Gældsbrevet endnu større Rettigheder overfor Skyldne- ren. Foruden de Begunstigelser, som den op- rindelige Fordringshaver har, nyder han nogle andre Forrettigheder, som kan sam- menfattes deri, at han i det hele og store faar Ret efter Gældsbrevets Lydende, selv om Gældsbrevets oprindelige Ejer ikke hav- de saa stor en Ret, alt dog forudsat, at Er- hververen er i god Tro, d. v. s. ikke ved, at vedkommende Rettigheder i Virkelighe- den ikke eksisterede. Denne Ret for Erhververen viser sig paa følgende Maader: 1) Afdrag paa Gælden, som ikke paategnet selve Gældsbre gælder ikke overfor Erhve ren. Skyldneren maa altsaa betale ha saa tidligere betalte Afdrag, (overfor Skyldneren har betalt Afdrag til, er de Kvittering, han har faaet, derimod gy 2) Indsigelser om, at Gældsb ikke svarer til et virkeligt Gældsforhold, i Almindelighed ikke fremsættes af Skyld ren overfor Erhververen. For at raade Bod paa de uheldige Følger, kunde faa, naar den rette Fordringsha- tabte eller blev frastjaalet sit Gældsbe- er der Adgang til efter Indkaldelsen at et forsvundet Gældsbrev kendt magtes- det ver vis, faa løst, mortificeret. Mortifikationen iværksættes gennem en Indkaldelse i Statstidende med 6 Maaneders Varsel til en bestemt Dag, paa hvilken den eventuelle Ihændehaver af Gældsbrevet kan møde i Retten og bevise sin Adkomst. Hvis ingen møder, gives Mortifikationen ved en Dom, hvorefter det tidligere Gældsbrev ken- des dødt og magtesløst og den, der har faaet Mortifikationsdommen, bliver berettiget til at inddrive Fordringen og kvittere for Beta- öS? løs Kun enkelte Indsigelser er gyldige nemlig: a) at Gældsbrevet er falsk, b) at Skyldneren er umyndig, c) at Skyldneren er blevet tvunget med Vold eller ulovlige Trusler til at udstede Gældsbrevet. 3. Disse Begunstigelser for den nye Er- hverver medfører endvidere for Skyldne- ren, at denne baade er forpligtet og beret- tiget til at anse den som rette Fordringsha- ver, der sidder inde med Gældsbrevet med en i Formen lovlig Adkomst, uden at Skyld- neren iøvrigt behøver at undersøge, om hans Adkomst er i Orden, ja Skyldneren frigøres ved Betaling til ham, selv om i Virkelighe- den Transporten paa Gældsbrevet er falsk, og Gældsbrevet er stjaalet Skyldneren kan derfor betale sine Renter eller Afdrag og tilbagebetale hele Gælden til den, der har Gældsbrevet, og dennes Kvittering befrier Skyldneren for Gælden, naturligvis forudsat at han er i god Tro. * Med Hensyn til Betaling af Renter er derimod den løse Kvittering altid gyldig. 4. Vi har i det foregaaende talt om den Re len nye Erhverver har overfor Skyld- neres, ^nen ogsaa overfor tidligere Ejere af Gældsbrevet eller Personer, der har faaet Rettighfeder over Gældsbrevet, er han be- idet han, naar han er i god Tro, e behøver at bøje sig for andres Ret, aar/jdenne ikke er paategnet Gælds- Jog gælder denne Ret for Erhverve- ren — i Modsætning til, hvad der gælder Skyldneren, se ovenfor — kun, naar den støtter sig til en (om end nok saa uberetti- get) Overdragelse fra den virkelige For- dringshaver, men ikke naar han f. Eks. (i god Tro) har faaet Gældsbrevet overdraget af en, der har stjaalet Gældsbrevet, Imidlertid maa ved Ihændehaverpapirer lige- som ved lede Penge, enhver, der i god Tio erhverver dem, have Ret over dem. Lignende Regler som ved Gældsbreve gæl- der ogsaa for visse andre Papirer, saasom Aktier og Konnossementer. C. KAUTION. (Forløfte, Borgen) Sikkerhed for et Laans Tilbagebetaling elier Betalingen af en anden Gæld kan op- naas dels ved, at Betalingen sikres ved Pant (Haandpant eller Underpant, det sidste navn- lig i fast Ejendom), dels ved, at en K a u- t i o n i s t paatager sig at betale Gælden, 1) enten naar den forgæves er søgt betalt hos Skyldneren, 4