Købmandens Haandbog

50 Handelsretten 2) eller saaledes at det staar Fordringshave- ren frit for, om han vil kræve Beta- lingen hos Skyldneren eller hos Kautio- nisten. I første Tilfælde er Forholdet simpel Kaution, i andet Tilfælde Selv- skyldnerkaution. Naar flere Personer har kautioneret for en Skyldner, kan Forholdet være 1) enten at de hæfter solidarisk (»en for alle og alle for en«), saaledes at For- dringshaveren kan søge hele Betalingen hos en enkelt, 2) eller pro rata, saaledes at Fordrings- haveren hos hver enkelt Kautionist skal søge Betaling for den Brøkdel af Forplig- telserne, der paahviler denne, 3) eller endelig principalt pro rata, subsidiært solidarisk, saaledes at Fordringshaveren først skal kræve de enkelte for deres Andel og derefter, hvis han endnu ikke er fyldestgjort, kan kræve Resten hos hvem, han vil, af dem. Denne sidste Ordning antages at være gældende, naar der intet andet er vedtaget i Aftalen, Kautionisten kan i visse Tilfælde træde tilbage fra sine Forpligtelser, navnlig, naar han senere erfarer, at Pengene ikke skyldes, idet f. Eks. Skyldneren er umyn- dig, eller naar Fordringshaveren giver Skyldneren Henstand eller opgiver et som Sikkerhed stillet Pant. Kaution ophører iøvrigt, naar Gælden bringes ud af Verden ved Betaling eller ved Eftergivelse, Endvidere ophører Kautionen, naar den er indgaaet paa bestemt Tid og denne er udløbet, og tillige kan Kautionen, naar den er indgaaet paa ubestemt Tid, bringes til Ophør af Kautionisten ved Opsigelse til Fordringshaveren med passende Varsel. Endelig kan Kautionisten opsige Skyldneren Kautionen, ikke blot naar den er indgaaet paa Opsigelse, men og- saa i det hele taget, naar Forfaldstiden (og Skyldnerens Frigørelsestid) er kommet. Skyldneren maa da betale Fordringshaveren, men hvis han ikke gør det, kan Kautioni- sten kræve Gælden hos Skyldneren, saaledes at han har det nødvendige Beløb parat til Fordringshaveren, naar denne gør sine Krav gældende. Kautionisten, der har betalt Gælden, faar derved et Krav mod Skyldneren, idet Kautionisten ligefrem indtræder i For- dringshaverens Ret. Han gør dog vel i at sikre sig, at Gældsbrevet transporteres til ham, eller i alt Fald straks at meddele Skyldneren, at han har betalt. Ellers risike- rer Kautionisten, at Skyldneren i god Tro betaler Fordringshaveren og derved befrier sig for sin Forpligtelse overfor Kautionisten. D. FORÆLDELSE AF FORDRINGER. Efter en vis Tids Forløb kan Fordringer forældes, saaledes at de ikke mere kan frem- sættes, selv om deres Rigtighed er utvivl- som. Man kan ikke vedtage, at en Fordring ikke skal forældes. Der gælder i dansk Ret to Regler om For- ældelse, en ældre paa 20 Aar, som gælder alle Fordringer i Almindelighed, og en nyere paa 5 Aar, som kun gælder visse særlige, men praktisk set hyppigt forekommende For- dringer, Den nyere særlige Regel, der er indført ved Lov Nr. 274 af 22. December 1908, omfatter 1) Fordring, som støttes paa Overens- komst om a. Salg eller anden Overdragelse af Va- rer eller andet Løsøre, der ikke er afhændet som Tilbehør til fast Ejen- dom, b. Brug af fast Ejendom eller Løsøre, c. Ydelse af Ophold, Fortæring eller Forplejning, d. Befordring af Personer eller Gods, e. Udførelse af Arbejde eller Ydelse af personlig Virksomhed af hvilken som helst Art; 2) Fordring paa Restance af stadig til- bagevendende Afgift, som hviler paa fast Ejendom og uden særlig Vedtagelse gaar over fra Ejer til Ejer, paa forfal- den Rente, paa Restance af Livrente, Overlevelsesrente, Pension, Aftægts- ydelse, Underholdsbidrag eller anden lignende Ydelse, der forfalder med bestemte Mellemrum og ikke er at be-