Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

2 C. Nyi’op. 434 derpaa som en mere og mere nødvendig Brugsgjenstand. Det er en Paavisning af denne Udvikling, som nedenfor skal indlede nogle Meddelelser om en Del Forsøg paa til for- skellige Tider at grundlægge en dansk Glasindustri. Allerede i den forhistoriske Tid have Danmarks Be- booie kjendt Glasset. Vort oldnordiske Museum gjæmmer en Række her i Landet fundne Glaskar, der ere fundne sammen med Gjenstande fra Jernalderen — i Danmarks Broncealder synes Glasset ikke at have været kjendt —, og disse Gjenstande pege alle med Hensyn til Tilblivelsessted mod Syd. Et af dem bærer den græske Indskrift euw/æq til Lykke —, og om dem alle maa det vistnok siges, at de af vore krigerske Forfædre have været betragtede som noget særdeles Sjældent1). Ja det synes næsten, som om Glas har været anset som et med hemmelige Kræfter ud- rustet Stof. I Eddasangene nævnes det paa en saadan Maade, at man faar Indtrykket af, at man i det har set et Middel til at sætte sig i Forbindelse med det Oversanse- lige: Stene, der ere stillede om et Alter, blive muligvis ved Offerdyrenes paagydte Blod forvandlede til Glas (at gieri), og Glas er en af de Ting, hvorpaa Runer rned Virkning kunne ristes. Det er herefter næppe tilfældigt, at Spaa- konen Thorbjørg M. A. bærer et Halsbaand af Glasperler (glertolur), da hun højtideligt raadspørges af de nordiske Nybyggere i Grønland, om naar de indtraadte haarde Tider ville ophore. Den i en Eventyrsaga udførligt omtalte Glas- himmel (glerhiminn) skal her endnu kun nævnes2). ’) Se om Fund af Glaskar i Danmark: Aarb. f. n. Oldk. 1871, S. 440 flg.; 1874, S. 371; 1875, S. 22-23; 1877, S. 354 flg. jfr. 1868, S. 118; Worsaae: Nord. Oldsager, Nr. 317—320. — i Sverige: Vitterhets och Antikvitets Akademiens Månadsblad I, S. 38—42. 2) P. A. Munch: Den ældre Edda, Kra., 1847, S. 68, 114; Antiquit.