Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

435 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 3 Det industrihistoriske Udbytte af disse Meddelelser er kun ringe, og stort bedre forholder det sig ikke med Be- retningerne om nogle Glasgjenstande, baade Glaskar og Glasruder, i et Par romantiske Sagaer1). De angaa i alt Fald ikke nordiske Forhold, og det Samme maa vistnok siges om Meddelelsen i Kongespejlet2), der nævner smeltet Glas (heitt gier) mellem en belejret Borgs Forsvarsmidler. Vi staa her utvivlsomt overfor en ligefrem Gjengivelse af, hvad Forfatteren har lært i Udlandet eller fundet i et fremmed Skrift. At der ikke i det 13de Aarhundrede kan være Tale om i Norden at anvende smeltet Glas paa samme Maade som kogende Vand og smeltet Bly, vil for- mentlig fremgaa af den nedenfor følgende Udvikling. Old- tidens Ubekjendtskab med og deraf følgende Tro paa hemmelige Egenskaber hos Glasset findes muligvis endnu i Henrik Harpestrængs Lægebog, hvor man træffer den for- underlige Angivelse, at stødt Glas drukket med Eddike er godt for Stenlidelser, ligesom at Glas anvendt i Plaster er godt for forskjellige andre Sygdomme 3). Første Gang vi i et historisk Skrift træffe en Brugs- gjenstand af Glas her i Landet omtalt, er i Knytlingasaga, hvor den fortæller Knud den Helliges Drab i St. Albani- kirke i Odense (1086). Kirken beskrives som en betydelig americanæ, Hafniæ, 1837, S. 106; BragÖa-Mågus saga, Kbhvn., 1858, S. 96 flg. — Det er forøvrigt antaget, at «gier» ofte skulde betyde Rav (E. C. Werlauff: Bidr. t. d. nord. Ravhandels Hist., 1835, S. 28—29). a) Saga DiÖriks konungs af Bern, Kra., 1853, S. 164; Barlaains ok Josaphats Saga, Kra., 1851, S. 74; Ann. f. nord. Oldk. 1851, >S. 62 (Saga af Tristram ok Isodd); Fornm. Søgur III, S. 187 (Saga af J>orsteini Bæarmagni). b) Speculum regale, Kra., 1848, S. 90. c) C. Molbech: Henr. Harpestrængs danske Lægebog, 182(5, S. 131.