Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

4 C. Nyrop. 436 Trækirke med mange, store G7asvinduer (margir storir glergluggar)x). En Sammenligning med de andre Kilde- skrifter, der behandle den samme Begivenhed, torde imid- lertid gjøre det tvivlsomt, om St. Albanikirke virkelig har haft Glasvinduer. Hverken Ælnoth eller Saxe, der formentlig begge skrive før Knytlingasagaens Forfatter, tale om saadanne Vinduer, men kun i Almindelighed om et Vindue (fenestra), gjennem hvilket der raktes et Bæger med Vand til Kongens Veder- kvægelse, og gjennem hvilket det Kastevaaben trængte ind, som voldte Kongens Dod * 2). Ja en anonym Forfatter, der behandler den samme Begivenhed, antyder muligvis, at Vinduet har været beklædt med et andet og stærkere Stof end Glas, ti det synes efter ham, som om Kastevaabenet først trængte ind, efter at Vinduet var aabnet (fenestra aperta)3). Glasvinduerne findes kun omtalte i Knytlingasagaen, og da dennes hele besynderligt udsmykkede Beretning om Konge- mordet langtfra indgyder Tillid, er der ingen Grund til særlig at stole paa dens Meddelelse om Vinduerne. Navnlig store Glasvinduer vilde i det Ilte Aarhundrede have været en saadan Sjældenhed, at Traditionen om dem sikkert vilde have været almindelig, hvis de blot havde været ti]. Hun- drede Aar efter ere Glasruder saa sjældne her i Norden, at den islandske Biskop Povl, der 1195 var her nede for at blive viet til Biskop af Absalon, som Fæstensgave til sin aandelige Brud, Kirken i Skalholt, hjembragte ikke det til Kirken tilstrækkelige Antal, men to, siger og skriver to Glasruder (två glerglugga)4). Dette Faktum er ikke uden *) Fornm. Søgur, XI, S. 271 jfr, 274, 276, 277. 2) Ser. rer. Dan. III, S. 369 jfr. 367; Saxo ed. Müller S. 591. a) Ser. rer. Dan. III, S. 323. 4) Biskupa søgur I, S. 131.