Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

437 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 5 Vægt, og Forholdene i Udlandet pege i fuld Overensstem- melse hermed paa en langsom Udvikling. Det synes sikkert, at Romerne i Kejsertiden have kjendt Glasruder, og at Kirker i Kristendommens første Aarhun- dreder bleve prydede med farvede Glasruder, men først Aar 999 faar det ansete Kloster Tegernsee i Bajren sine Vinduer, der tidligere kun vare dækkede med Forhæng (veteribus pannis), udstyrede ined Glasruder, og Abbeden i Monte Casino, der dede som Pave Viktor III (1087), lod i to af ham byggede Kirker kun Hovedvinduerne udstyre med Glas, de andre dækkedes ined Skiver af det saakaldte Marieglas (fenestræ gypseæ). Foruden Forhæng og tyndt slebne Tavler af forskjellige Mineralier forekommer ogsaa forskjelligt Flet- værk og fremfor Alt Papir. Om Kuder af dette sidste Stof i Borge og Slotte er der Efterretninger helt ind i det 16de Aarhundrede, og det kan fremhæves, at der endnu 1463 nævnes en Korporation (die Sliemer) i Wien, som lavede Ruder af olieret Papir *). Det vil utvivlsomt herefter ses, at det i hej Grad maa overraske, hvis der 1086 fandtes Glasruder i St. Albanikirke i Odense. Blandt de forskjellige Brugsgjenstande, hvortil Glasset efterhaanden anvendtes her i Landet, maa vi foruden Ruder især træffe Drikkekar, men da disse i de skriftlige Over- leveringer forekomme senere end Ruderne, skulle vi, før vi gaa over til dem, gjøre nærmere Rede for den Udvikling, Brugen af Glasruder formentlig har haft her i Landet. Det tør utvivlsomt antages, at vore Forfædres første ') H. Otte: Handbuch der kirclil. Kunstarchäologi, 4 Aufi., 1, 1868, S. 68—69. L. Lobmeyr: Die Glasindustrie, 1874, S. 55—56, 83,’ 84—85; B. Bucher: Gesch. der techn. Künste, I, 1875, S. 62— 63; de Laborde: Notice des émaux, II, 1853, S. 539—540; A. Sauzay: La verrerie, 1876, S. 66—68. 2