Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

6 C. Nyrop. 438 egentlige Huse have været byggede af Træ, og at de væsentlig kun have indeholdt én Stue med et Arnested midt paa Gulvet og et Hul (den saakaldte Lyre) ovenover i Taget til Udgang for Rogen og til Indgang for Lyset. Det var i en saadan Stue, at Ejnar Tambeskjælver blev dræbt af Harald Haarderaade. Kongen havde ladet Lemmen over Lyren saa godt som lukke, og Ejnar træder efter Sagaen ind med de Ord: Der er mørkt i Kongens Stue1)’. Man kjendte hverken til Skorsten eller til egentlige Vinduer i Husets Vægge. Heri indtraadte der vel nogen Forandring i Oluf Kyrres Tid 2), men de gamle Skikke fortrængtes ikke let. Taget med dets Roghul vedblev længe at være det Sted, Tyve og lldgjerningsmænd rettede deres Angreb imod3), og 1493 berettes det fra Sverige, at en Ridder Hans Aagesen, der sad tilbords med sin Broder, blev gjennemboret med et Kastevaaben af en Bonde, der var stegen op paa Husets Tag og med en Kniv havde skaaret en Aabning i det der- værende «Vindue« (ascendens tectum stube ... et excise in fenestra cum cultello rnodico foramine . . .)4). Det er en i flere Retninger interessant Meddelelse, der bl. A. viser, at vi her i Norden brugte Vinduer udstyrede med Andet end Glas endnu i Slutningen af det 15de Aarhundrede. De Bygninger, hvori man først tør vente at finde Glas- ruder, ere utvivlsomt Kirkerne. Naar man hører, at der t. Ex. til Ribe Dom kirkes Opførelse i det 12te Aarhundrede er 1) Fornm. Søgur VI, S. 281, jfr. R. Keyser: Efterl. Skr., II, 2, 8. 42; Eilert Sundt i Folkevennen X, 1861, S. 166 Hg., 293 Hg. Hyltén-Cavallius: Wärend och Wirdaroe, II, S. 170 fig.; H. Hoff: Indbydelsesskr. til Herlufsholnis Skole, 1869, jfr. Aarb. f. nord. Oldk. 1872, 8. 274—289. 2) P. A. Muncli: Det norske Folks Hist, II, S. 439. 3) Hyltén-Cavallius anf. Skr. II, S. 177, 205. 4) Ser. rer. Svec. I, 1, S. 201.