Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

439 Danmarks Glasindustri indtil 1750. hentet et kostbart og tungt Materiale dybt nede fra Tysk- land (Tufsten fra Andernach) x), kunde man vente endnu tidligere at se endog farvede Glas-Kirkeruder omtalte. Men som ovenfor nævnt er den første sikre Omtale af Glasruder her i Landet fra 1195, og den peger paa, at de maa be- tragtes som store Sjældenheder. Det vil imidlertid til For- klaring heraf næppe være uden Interesse at lægge Mærke til, at den tidlige Middelalders Kirker i Udlandet synes at have haft meget smaa Vinduer ja maaske tildels i Efter- ligning af Katakomberne at have været helt mørke2); Vinduerne spillede ingen Rolle, og dette kan for en Del eftervises ogsaa her i Landet. I Vrejlev og Grinderslev Klosterkirker, der muligvis begge bleve byggede i det 12te Aarhundrede, vare Vinduerne, der tilmed vistnok kun fandtes i den ene Sidevæg, saa smaa, at der faldt et kun meget dæmpet Lys ind igjennem dem, og om f. Ex. Vinduerne i Ribe Domkirke hore vi, at de ikke ere komne til os i deres oprindelige Skikkelse, de ere bievne udvidede baade i Højde og Brede 3). Det bliver mere og mere usandsynligt med de store Glasruder i St. Albanikirke, hvorigjennem den, der efter Knytlingasagaen dræbte Knud den Hellige, endog var paa Vej at springe ud, da han fik Banehug’ Datidens Kirkevinduer have vistnok været saa smaa, at de som Regel tør antages at have været helt aabne. I den endnu 1849 staaende Kalfsvik Trækirke ved Wexio kunde ' ) N. L. Høyen: Efterl. Skr. II, S. 72; J. Helms: Tufstenskirkerne i Omegnen af Ribe (Ny kirkehist. Saml. I, S. 584 tig.) og Ribe Domkirke, S. 99. * ) H. Otte: Die kirehl. Kunstarchäologie I, 8.67—68; C. G. Brunius: Lunds Domkyrka, S. 49. » ) Ny kirkehist. Saml. VI, S. 368, 721; J. Helms: Ribe Domkirke, 1870, Sp. 29. 2*