Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

8 C. Nyrop. 440 man se, at dens oprindelige Vinduer kun havde været en halv Alen høje og 6 Tommer brede *). I Forbindelse hermed skal det endnu tilføjes, at de samme lave og smalle Vinduer, der forresten maa tænkes voxende i baade Højde og Brede indad gjennem den Væg, de vare anbragte i, gjenfindes i endog i det 16de Aar- hundrede byggede Borge her i Landet. Fasthed mod An- greb og Fjendevold var det, der endnu den Gang spillede Hovedrollen ved en Borgs Opførelse. Datidens Vinduer vare ikke altid meget forskjellige fra Skydeskaar 2). Det vil herefter formentlig ikke være overraskende, at der i lang Tid kun kan paapeges faa og usikre Spor til Glasruder i Danmark. Da Biskop Uftb i Lund dør 1252, hedder det, at han havde skjænket Lunds Domkirke 200 Mark til «Vinduer» (ad fenestras), og Summens Størrelse gjør det sandsynligt, at der her menes Glasruder; omtrent paa samme Tid «prydede» (decoravit) en Borger i Lund Kirken med flere Vinduer3). Men hermed ere Vidnes- byrdene fra det 13de Aarhundrede til Ende, ti det tør ikke antages, at der i det 1292 af 8 Biskoper udstødte Aflads- brev for dem, der give Gaver til Ribe Domkirke, er sigtet til Glasruder ved Udtrykket «luininaria»; herved maa vist- nok forstaas Kirkelys eller lignende 4). For det 14de Aar- * ) C. G. Brunius: Kunstanteck. under en resa 1849, S. 644. - ') Hist. Tidsskr.V, 578, 579, 581-582, 589, 608-609 jfr. 1, S. 226. 3) Ser. rer. Dan. III, 557, 575 (IV, 57 , 63) jfr. C. G. Brunius: Lunds Domkyrka, S. 114, 125. I det 13de Aarhundrede liøre vi om Glasruder (fenestræ vitreæ) i et Kloster i Oldenburg (Ser. rer. Dan. III, S. 190, 193), og samtidig tales der om Glashytter i Meklenburg (Meklenb. Urkuudenbuch II, S. 344; Ill, S. 31 jfr. 11, S. 197, 525, 622-623). ♦ ) J. Helms: Ribe Domkirke, Sp. 141—142 Noten. — Exempelvis kan anføres, at «luminaria- ogsaa nævnes i et Afladsbrev af