Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

441 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 9 hundredes Vedkommende ere Meddelelserne endnu fattigere, men her kunne vi henvise til nogle Oplysninger fra Norge. Allerede i Aarhundredets Begyndelse (mellem 1307 og 1309) skrev den for sin Katedralkirkes Forskjonnelse ivrige Biskop Arne i Bergen til sin Broder, der opholdt sig udenlands, at han skulde skaffe ham en Mand, der forstod at tække med Skifer og om muligt ogsaa at male og forfærdige Glasruder. Hvorvidt han har faaet en saadan Mand, der efter hans egne Udtalelser vilde blive meget kostbar, er tvivlsomt. Vi vide heller ikke, om Bestemmelsen i Lagmand Ejndride Simonsens Testamente (1335) blev opfyldt. Han skjænkede sin Søster en Gaard paa den Betingelse, at hun skulde lade gjore Glasruder til Koret i Mariekirken i Bergen. Det tør imidlertid vistnok antages, at vedkommende Gejstlige have paaset Bestemmelsens Opfyldelse, og 1392 hore vi i alt Fald om et Stenhus i Oslo med Glasruder x). Det er første Gang vi træffe saadanne i andre Bygninger end Kirker. Vende vi nu tilbage til Danmark, da møde vi i Be- gyndelsen af det 15de Aarhundrede en Meddelelse om Glas- ruder i Roskilde Domkirke. Dronning Margretes Stiftelses- brev fra 1411 vedrørende Kapellet Betlehem paabyder, at det skal udstyres «met godhæ ny glarwindwæ», og Kirken har utvivlsomt haft flere, ti ved Branden, som overgik den 1443, hedder det udtrykkeligt, at den mistede sine «Vin- duer» (.... fenestris et aliis ornamentis exterioribus), Noget, der næppe vilde være blevet nævnt, hvis det ikke havde været kostbare Vinduer, altsaa Vinduer med Glasruder, som 1419 vedrørende Gaver til St. Klemens Kirke i Kjøbenhavn (Kbhvns Dipl. IV. S. 23). ') P. A. Munch: Bergens Kalvskind, S. 98, 131; Dipi. Norveg. I, S. 187; IV, S. 447; Suhms Hist, af Danm. XI, S. 631; P. A. Munch: Det norske Folks Hist., IV, 2, S. 602.